INDEHOLDER AFFILIATE

13883812_10208317743474479_37399704_nPå vej hjem fra den skønneste aften med et af mine alleryndlingsmennesker en gang tidligt i nat med lidende fødder og småpinlig musik i ørerne begyndte en lang række undren, den tager vi hul på i dag. Yndlingsmennesket, der har boet i udenlandet i 3 ud af de sidste 4 år, og som nu flytter til København. Glædeskolbøtterne vil ingen ende tage. Smilet sidder omkring ørerne; glasset føles mere fyldt end tomt – ja undtagen dem i går, de er alle tomme. Indtil i morgen, hvor vi fylder dem igen. Bedst var glasset, vi indtog i Kødbyen efter aftensmad fra Lêlê, der blev spist en bænk omsluttet af Vesterbros betagende atmosfære. Bænken blev taget i brug, da vi først kom i tanke om mad kl. 21.30. En bænk kan nu også noget – især på Vesterbro. Nøj, der er skønt på Vesterbro. Nu til de der undren.

  • At man som pige konsekvent skal hoppe i sko, der har for mission langsomt at spise ens fødder? Det virker altid som en god idé; for de er jo pæne, så det er ganske frivilligt, men alligevel. Av. Jeg har flere gange, end jeg vil indrømme måtte give op og hoppe ind i den nærmeste skobutik med praktiske sko for øje.
  • At myg eksisterer? Har aldrig forstået deres funktion – altså udover at begå overgreb på en, mens man sover. Bitterheden kan måske spores, eftersom jeg er vågnet med en arm, der kræver langærmede trøjer. Bitterheden over, at jeg absolut skulle åbne altandøren, da jeg kom hjem i nat. Øv altså.
  • At det altid regner det sekund, man træder ud af døren og stopper, så snart man er fremme? Og selvfølgelig er det altid de dage, men har smut krydderen med make-up. Universets ondskab.
  • At man om natten tænker, at man da sagtens kan gå hjem? Mit hoved tænker altid, at kilometrene skrumper om natten, det gør de ikke.

PicMonkey Collage

 skjorte H&M (lignende)// jeans Dr. Denim // støvler Acne Studios