Om at være amatør inden for træning

 photo tumblr_mdykhxBHQt1qzcrtbo1_500_zpsd1c4kg7l.jpgJeg har det sidste års tid fået en helt anden form for respekt for træning, end jeg tidligere har haft. Dette er den primære grund til, at jeg har valgt at fortsætte med personlig træning, jeg kan på nuværende tidspunkt ikke forestille mig at flyve på egen hånd, men mon ikke det sker alligevel en dag 😉 Jo, jeg træner stadig mere end gennemsnittet, men det er med respekt for både min krop og min træning. Min respekt viste sig først i form af afholdenhed, da jeg meldte mig ud af fitness ifm. med mine skavanker. Det var der, det gik op for mig, at man kan ødelægge sin krop ved at træne for meget og forkert. Vi ved det nok allesammen, men at prøve det på egen krop er alligevel en oplevelse, jeg ikke havde regnet med, at jeg skulle prøve. Jeg var 17 år, og jeg havde allerede døjet med en lyskeskade, en skulderskade og en knæskade. Det sgu ikke en sjov periode, jeg var virkelig knust og sur på mig selv, men jeg vil alligevel påstå, at det var en nødvendighed for mig, da jeg fik respekt for min krop, dens kunnen og begrænsinger. At det til sidst endte i en reel frygt for at træne havde jeg ikke set komme.

Netop derfor var det min aller, allerbedste bedste beslutning at vælge en personlig træner, der har 110 pct. styr på, hvad han laver. Jeg har følt mig i trygge hænder fra dag 1. Jeg får måske mig selv til at fremstå som værende uansvarlig og ude af stand til at kontrollere min træning, men det mener jeg også, jeg var sidste år, året før det og året før det. Yes, det er fedt at træne, men det er langt federe at have en sund og stærk krop, og netop det kan træning også bidrage til. Min respekt for træning er den seneste år opstået i den modsatte grøft, hvor jeg på egen krop har erfaret, at den rette træning ikke blot kan gøre kroppen stærkere og mere udholdende, men også rette op på de skavanker, som paradoksalt var tilført via træning. Træning uden omtanke og i en overdreven grad. Styrketræning er ikke blot styrketræning, der ligger så meget bag, at jeg kan blive helt forpustet ved tanken. Men behøver selvfølgelig ikke træne efter tilrettelagte programmer med periodisering, tempomanipulation, deload osv., men det gør sgu en forskel.
 photo ghandi-your-health-is-your-wealth_zpsi2uqy2xr.jpg

Det var i starten en totalt skræmmende følelse at føle sig som verdens største amatør i et felt, man før betragtede som sin hjemmebane, men det tror jeg kun er sundt. Jeg tror, det er sundt at opleve ydmyghed og respekt. Jeg kloger mig aldrig omkring andres træning, og jeg kunne aldrig finde på at dele mit træningsprogram, ikke at der er noget som sådan galt i det, men alles kroppe er forskellige, vi har alle forskellige mål, baggrunde, skavanker og præferencer. Man skal finde den træningsform, der passer til sin egen krop. Netop som, at man skal spise den kost, der passer til sin egen krop. Så meget tør jeg godt kloge mig på.

Hvorfor morgentræning er pissefedt

 photo DSC04358_zpsetkxu33z.jpg
Jeg står for tiden op, før regnormene vågner, kl. 5.00. Jeg er ret pjattet med det, og vil klart anbefale det til alle, der har mulighed for det. En halv time efter opvågningen skovler jeg kød og nødder ind og skyller det ned med kaffe, vand og kosttilskud, kl. 6.00 rammer  jeg centret, kl. 7.45 er jeg på farten igen, og så sidder jeg på skolebænken kl. 8.00. Det har et ton fordele, men det har da også en ulempe eller to. For det første er det helt essentielt, at man går tidligt i seng. Min definition af at gå tidligt i seng er i den grad blevet redefineret. Big time. Nu er tidligt i seng kl. 20.00 – en halv time senere end min lillebror på 1,5 år. Men altså, han står jo heller ikke op kl. 5.00… I hvert fald ikke hver dag. Det lyder freakishly tidligt, men ellers kommer jeg sgu ikke op, og gør jeg, bliver dagen lige en tand hårdere, hvis kroppen kl. 13.00 er klar til at hoppe på hovedet i seng.

Men for at gå i seng kl. børnetid, så kræver det selvfølgelig, at man er træt, ellers kan man byde mange timer med venden og drejen velkommen. Jeg har derfor indset, at det ikke er muligt (for mig) blot at morgentræne et par gange om ugen, det skal være en fast rutine, ellers fungerer det ikke. Det giver vel meget god mening, det tog bare lidt tid, før det sev ind hos mig. Eller, det krævede, at jeg prøvede en zombiedag eller to. Jeg har villet morgentræne i flere år, jeg har bare ikke kunne tage mig sammen til det. Tanken appellerede til mig, da man så har eftermiddagene til fri benyttelse – eller det vil sige, få overstået lektierne om eftermiddagen, og deraf have friii om aftenen. Nå men, det fik Thomas altså sat i værk, da vi træner sammen fast tirsdag eller onsdag morgen kl. 6.00, så jeg blev jo nødt til at prøve det af først i eget selskab. Og så endte den morgentræning med at fange mig i sit spind.
 photo DSC04357_zpsa6rvpnat.jpgOg jo, jeg er dødtræt om aftenen, men så sover jeg til gengæld også som en baby. Og er frisk som en havørn i de døgnets første mange timer. Denne komatilstand, der indfinder sig om natten har dog ladet sig vente på, min krop skulle lige vænne sig til den skubbede døgnrytme og tanken om at skulle så tidligt op; jeg vågnede mange gange i starten kl. 2, og troede jeg skulle op 😀 Eller måske glæder jeg mig bare for meget? Tanken om, at det første man skal er at dødløfte, det er sgu en fed tanke!

Min største frygt var, at jeg ikke ville kunne præstere i samme grad som om eftermiddagen, hvilket også var tilfældet den første uges tid, men efter blot 1 uge var der intet problem, tværtimod glemmer jeg fuldstændig, hvad klokken er, når jeg er i gang. Jeg har altid tænkt, at jeg havde en bedre præstationsevne om eftermiddagen, men efter 7-8 timers skole og velvidende om, at der venter et par timers lektier bagefter, var energikontoen ofte i underskud om eftermiddagen. Derudover er der få ting, der kan frustrere mig mere end at træne i “primetime”, ikke at kunne overholde sine pauser eller komme til, det er heldigvis ikke slemt i mit center, men alligevel. Der er perfekt med mennesker om morgenen, og så er stemningen imponerende nok i top. Og så føler man sig altså lidt sej, når man cykler igennem byen, før den er stået op – i fuglesang, på tomme cykelstier og med kæmpetasken på ryggen (er ved at blive sådan en udstyrstype, troede jeg aldrig ville ske)… 🙂

Jeg har gjort noget vildt

 photo DSC03287_zps990cded8.jpg
Jeg har gjort noget lidt vildt. Måske ikke så vildt, som at bungee jumpe, men noget der hen ad. I overført betydning er det faktisk næsten det samme. Okay, meget overført betydning 😉 Der er nu gået næsten 2 måneder af mit personlig trænings forløb, hvilket vil sige, at jeg efter planen er færdig om ca. 3 uger. Men jeg er jo ikke færdig, jeg er jo lige begyndt, så det kan selvfølgelig ikke slutte om 3 uger. Tanken gjorde mig sur og ked af det, og det kan vi jo ikke have. Så jeg har besluttet mig for at forlænge forløbet, ikke med yderligere 10 uger, men med et helt fucking år.
 photo DSC03288_zpsf8b10f5c.jpgDet har været 2 fantastiske måneder, hvor der er sket mere, end jeg troede var muligt på 2 måneder. Jo, min fedtprocent er faldet lidt, men det er kun en bonus, for det fedeste er den følelse, jeg har fået i min krop. Jeg er ikke ved at gå i stykker længere, jeg bliver stærkere og stærkere. Jeg hviler mere i min krop, end jeg nogensinde har gjort før. Jeg har for første gang i 4 år regelmæssig menstruation. Jeg sover som en baby om natten, modsat før, hvor aldrig kunne falde i søvn og hver nat vågnede mindst to-tre gange. Det har selvfølgelig ikke kun været en dans på røde roser, men tæt på. Jeg er helt blæst omkuld af, hvor meget man så kan nå på et helt år.

Jeg var i starten, hvilket vil sige indtil i dag, hvor jeg tog beslutningen, også lidt blæst omkuld af, hvor ondt det kommer til at gøre på min konto. Den med pengene altså. Det er mange penge, penge der kunne bruges på rejser, opsparing, fede møbler, lækkert tøj og vilde oplevelser. Men det vigtigste for mig er at bruge dem på noget, der gør mig glad, ikke bare glad på overfladen i øjeblikkets rus, men glad længe og helt ud i fingerspidserne. Jeg kan mærke i hver tomme af min krop, at det er den rigtige beslutning. Jeg er gladere, end jeg troede var muligt. Jeg er i trygge hænder, også selvom det nu “kun” bliver én gang om ugen i stedet for to. Jeg kan derfor sætte nogle fede mål for næste år, jeg ikke kunne sætte på egen hånd.

Jeg er så vanvittigt spændt på 2015, det bliver et sindssygt år, det kan jeg mærke. At det starter med en 5 ugers studietur til Malaysia og Singapore, er toppen. Jeg er ikke til at skyde igennem.

 

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

Videoblog: jysk accent og træningssager

Så har jeg fileme lavet en videoblog, hvilket ville være en kende grænseoverskridende, hvis det ikke var fordi, at vi næsten dagligt sender undertegnet til vores lærere. Der kan vi tale om grænseoverskridende, især når de vælger at give respons live 😉 Det var en tand sjovere at lave en her til bloggen, så hvis der er stemning for det, vil jeg prøve at lave sådan en lidt oftere.
 photo DSC03273_zpsa05ba5a2.jpg
 photo DSC03272_zpsb304d878.jpg

Hvad propper I i jeres træningstaske? 

//Produkterne fra Fitnessguru er modtaget som en gave