De der sneakers og noget om skokærlighed

13936967_10208354344509482_338037740_nDe har mere eller mindre siddet på mine fødder, siden kortet blev svungent gennem maskinen en solskinsdag i Amsterdam. Hånden var lettere rystende, for pengene var egentlig øremærket til at agere halvdelen af augusts budget. Det vidste ham min far, for hos ham var det ikke hånden, men hovedet, der var lettere rystende. Den rystende hånd stoppede for mit vedkommende ved tanken om, at disse skønheder skulle sidde på mine fødder; mere eller mindre permanent (se bare på sålen). Så med rolig hånd sendte jeg et billede af sted til min skoelskende mor (altså efter, jeg uden en ydmyg knogle i kroppen lod dem cirkulere på SnapChat).13988670_10208354344469481_847742850_n13957379_10208354344349478_167300928_nDa nedenstående reaktion tikkede ind ved modtagelse af og derefter den næste ved nyheden om 60 pct. prisnedslag, hørte den rystende hånd fortiden til.

“Hvor er de flotte, køb dem!”

“Hvor er det godt, er så glad på dine vegne.”

Så føler man sig eddermame forstået, så skidt med mad og strygebræt 😀 Vi har tydeligvis set for meget Sex and the City begge to, hvilket bl.a. kommer til udtryk, hver gang min mor på øjenbrynsløftende opfordring ‘rydder ud’ i sine sko – de bliver nemlig blot sneget ind til mig, i sikkerhed. Vi er tossede. Tosset er jeg i hvert fald med disse sko. De er rå, sjove og pisselækre. De er prikken under i’et som supplement til et par hullede jeans, det rå indspark til en Goya kjole og livredderen, hvis outfittet er sort og småkedeligt. Yes, jeg er skoforelsket. Jeg kan ikke opspore dem på nettet til udsalgspris, men da de er af forårskollektionen, må de kunne findes til nedsat pris. Udsalget reducerede dem i hvert fald til en prisklasse, min pung kunne overleve. Modellen hedder ‘Court Classic Surf’ sneakers.13933223_10208354344389479_1663104098_n

Så kom Goya kjolen på

IMG_4769Tøjet flyder, som havde en bombe meldt sin ankomst, sengen er uredt, to do-listen er bemærkelsesværdigt tom for flueben – og jeg, jeg ligger smidt, som havde jeg aldrig gjort andet. Lyden af Beyoncés smukke (og lidt irriterende?) stemme fylder rummet med sang og mig med misundelse på de, der fik oplevelsen i Parken. Vi er landet i DK efter endnu en dags togmarathon. Jeg bliver aldrig bedste venner med tog(skift), det tør jeg godt love. Turen var dog en af de allerbedste af slagsen; spækket med smil, ømme ben (!), langsomme morgener (mest min skyld) og et par kulturelle indspark. Det er jo vigtige. Hører jeg. Jeg var dog mest vild med indsparket til klædeskabskontoen, der nu har fået selskab af et par Saint Laurent sneaks! Oh yes, selvfølgelig på tilbud. Dem glæder jeg mig til at vise frem herinde, selvom de allerede har haft deres eksponering på Snapchat (annesofiebitsch).

Jeg har dog bevæget mig fra sengen i dag: det har været så godt timet, at hver gang ham ovenpå har tændt for vandet (ham helt øverst, selvfølgelig), havde jeg en aftale, der krævede cykeltransport. Tre gange på én dag, så bliver man altså lidt øv 😉 På den anden side var det faktisk ret hyggeligt at stå klemt sammen med en bunke fremmede mennesker under en markise ved Banegårdspladsen. Der blev lige taget et mentalt billede af byen og øjeblikket – lige så kikset som ham Phoebes kortvarige kæreste i Friends. Kikset, kan jeg ikke løbe fra at være. Jeg tager mange mentale billeder disse dage, det er skønt.

Og ja, så kom jeg endelig i den sorte Goya kjole, jeg erhvervede mig til studenterugerne, men den var altså for “pæn” (og stram til menuen). Anledningen var restaurantbesøg i lørdags – endda en af Jamie Olivers. Skøn mad og lækre omgivelser – én ret var dog rigeligt i den kjole, hvis I forstår 😉 Hvilket fører til det spørgsmål, jeg godt gad kende svaret på: hvordan er stramme kjoler blevet aftenkjoler og løst tøj dagsuniformen? Det ville da være langt federe omvendt, siger det bare 😀 PicMonkey lCollage

De pæneste træningssko

Traditioner kan man vel aldrig få for mange af, derfor vælger jeg at betragte den månedlige tradition, der er opstået herhjemme som noget positivt. Den startede sidst på en lidt skrabet måned, I ved, der hvor stemningen er lidt opgivende og drømmende på den materialistiske front. Først på måneden blev stemningen derimod opløftet, og alt føltes muligt. Jeg snakker om noget så ligegyldigt som “online window shopping”. Midt på måneden er jeg ikke slem til det, men det er som om, at det bliver det mere spændende sidst på måneden, hvor rammerne er lidt mere snævre. Jo, og først på måneden, hvor virker alt (overdrevet) muligt. Det er en ond cirkel. Men følelsen, når pakken lander på ens dørtrin er ikke ond, den er skøn. I sidste måned landede skoene nederst i højre hjørne på mit dørtrin; jeg er altid lidt nervøs, når jeg bestiller sko over nettet, men de her er lige i øjet. De vejer intet (!) og føles mest af alt som at have en fast strømpe på – hvis det giver mening?

Skærmbillede 2016-02-20 kl. 11.15.05

1//2//3//4//5//6

Ønskelisten i denne måned byder på kedelige ting som nye drikkedunke og genopfyldning af kosttilskudslageret. Jeg har med andre ord sat mærkatet ‘fornuftig’ på marts måned. Ja altså, udover Hummels Cloe Leggings, som endelig er kommet tilbage på lager – de ser simpelthen så behaglige ud 😀

Hav den skønneste solskinssøndag! 

 

Netshopping, du bliver min død

 photo Online-Shopping_zpsncmvnyci.gif
Jeg ved ikke lige, hvad der går af mig for tiden, men jeg er besat af en gal netshopper. Det startede i eksamensperioden, der kunne jeg jo argumentere for, at jeg fortjente det oveni alt det hårde arbejde. Nu ved jeg skisme ikke helt, om jeg stadig kan forsvare det. Men så er det jo, at det der udsalg kommer ind i billedet, som en skinnede rider, der forsvarer mit glødende dankort. Jeg ved ikke, om jeg elsker eller hader det udsalg – måske lidt begge dele. Det hjælper slet ikke på det, at jeg har fået job, som giver lidt mere frihed på kontoen. Jeg burde helt klart spare pengene op til nedflytningen om lidt, jeg mangler stadig lidt inventar til køkkenet – nårh ja, og en seng. Men altså, så kunne Under Armour bare lade være med at lave så pænt træningstøj, det er jo ikke fair. Jeg har ingen rygrad på det punkt – især ikke, hvis det er på tilbud.

For at se på det positive aspekt i sagen, vælger jeg at fokusere på, at jeg i det mindste er ret så velklædt til træning – og det er jo vigtigt 😉 Eller noget. Hvis man tager det faktum i betragtning, at jeg både bor, arbejder og går i skole i midtbyen, så er det virkelig få ting, der bliver revet med hjem i bæreposer. Det bliver først slemt, når jeg om aftenen i zombietilstand hiver computeren frem, det er først her, det glødende dankort kommer i brug. Jeg ved ikke, hvad det er med netshopping? Om det er fordi, det er så hyggeligt at sidde hjemme i sofaen iført joggingbukser og klikke tøj hjem? Om det er fordi, det er nemmere? Jeg ved det ikke. Jeg hopper i hvert fald lige i fælden “køb for 200 kr mere og få gratis fragt”. Mand dig op Frk. Hjortshøj.  photo tumblr_mnbr7zP3Am1rm6u06o1_500_zpsdk9havxt.gif

Older posts