Træningsupdate

IMG_3425En af jer spurgte, om det ikke er på tide at få lidt træning på banen herinde igen, og det synes jeg, det er. Selvsamme spurgte, hvorfor jeg stoppede med holdtræning, så den kan vi starte ud med. Jeg stoppede med holdtræning for ca. 2 år siden, og med holdtræning mener jeg yoga og crossfit, holdtræning ala ‘Bodyfit’ og ‘Stram Op’ skal vi endnu længere tilbage, før vi finder det på programmet. Jeg stoppede med holdtræning af flere grunde, men primært, fordi jeg havde tilegnet mig en håndfuld skader, som gjorde, at kollektiv træning, der ikke er tilpasset til den enkelte, var mindre optimal. I det hele taget savnede jeg træning tilpasset til mig, min krop og mine præferencer – egotræning, om man vil. Så efter længere styrketræningspause i 2014, begyndte jeg i oktober 14 ved Thomas Dybdahl, som på det tidspunkt var personlig træner i ‘Performance Gym Aarhus’, nu er han rykket til det nyåbnede ‘My Heart’. Det vil sige, at jeg træner begge steder nu; PT i ‘My Heart’ og selvtræning i PG.

Min træning er centreret omkring styrketræning, og de tilhørende mål, vi har opsat. Jeg klapper glad i mine hænder ved tanken om, at for lidt over et år siden var mit mål at blive skadesfri, nu er det bl.a. at squatte 100 kg, bænke 60 kg og dødløfte 2x kropsvægt (ca. 130-136 kg) – for jeg er skadesfri, og det har jeg planer om at fortsætte med at være. Min træning er simpel; af maks 60 minutters varighed, 4-5 gange ugentlig og opdelt i et 2-split af ‘upper’ og ‘lower’. Jeg laver som sagt ikke mine programmer selv, det kan man selvfølgelig sagtens, men det, at hvert program er del af en periodisering hvor antallet af reps, tempoet, pauserne osv. er gennemtænkt og varierende, er en opgave, jeg ikke kan (eller har lyst til at) administrere. Det er desuden gavnligt for sådan en som mig at blive mindet, at mere træning, ikke nødvendigvis er lig bedre træning. Der er mange indlæg herinde om mine tidligere hysteriske træningsuger, dem ligger jeg ikke vågen af savn over, jeg elsker min træning, men jeg elsker også, de dage, hvor jeg ikke træner.

I må hellere end gerne skrive, hvis der er noget specifikt, I gerne vil høre om 😀

Hvorfor morgentræning er pissefedt

 photo DSC04358_zpsetkxu33z.jpg
Jeg står for tiden op, før regnormene vågner, kl. 5.00. Jeg er ret pjattet med det, og vil klart anbefale det til alle, der har mulighed for det. En halv time efter opvågningen skovler jeg kød og nødder ind og skyller det ned med kaffe, vand og kosttilskud, kl. 6.00 rammer  jeg centret, kl. 7.45 er jeg på farten igen, og så sidder jeg på skolebænken kl. 8.00. Det har et ton fordele, men det har da også en ulempe eller to. For det første er det helt essentielt, at man går tidligt i seng. Min definition af at gå tidligt i seng er i den grad blevet redefineret. Big time. Nu er tidligt i seng kl. 20.00 – en halv time senere end min lillebror på 1,5 år. Men altså, han står jo heller ikke op kl. 5.00… I hvert fald ikke hver dag. Det lyder freakishly tidligt, men ellers kommer jeg sgu ikke op, og gør jeg, bliver dagen lige en tand hårdere, hvis kroppen kl. 13.00 er klar til at hoppe på hovedet i seng.

Men for at gå i seng kl. børnetid, så kræver det selvfølgelig, at man er træt, ellers kan man byde mange timer med venden og drejen velkommen. Jeg har derfor indset, at det ikke er muligt (for mig) blot at morgentræne et par gange om ugen, det skal være en fast rutine, ellers fungerer det ikke. Det giver vel meget god mening, det tog bare lidt tid, før det sev ind hos mig. Eller, det krævede, at jeg prøvede en zombiedag eller to. Jeg har villet morgentræne i flere år, jeg har bare ikke kunne tage mig sammen til det. Tanken appellerede til mig, da man så har eftermiddagene til fri benyttelse – eller det vil sige, få overstået lektierne om eftermiddagen, og deraf have friii om aftenen. Nå men, det fik Thomas altså sat i værk, da vi træner sammen fast tirsdag eller onsdag morgen kl. 6.00, så jeg blev jo nødt til at prøve det af først i eget selskab. Og så endte den morgentræning med at fange mig i sit spind.
 photo DSC04357_zpsa6rvpnat.jpgOg jo, jeg er dødtræt om aftenen, men så sover jeg til gengæld også som en baby. Og er frisk som en havørn i de døgnets første mange timer. Denne komatilstand, der indfinder sig om natten har dog ladet sig vente på, min krop skulle lige vænne sig til den skubbede døgnrytme og tanken om at skulle så tidligt op; jeg vågnede mange gange i starten kl. 2, og troede jeg skulle op 😀 Eller måske glæder jeg mig bare for meget? Tanken om, at det første man skal er at dødløfte, det er sgu en fed tanke!

Min største frygt var, at jeg ikke ville kunne præstere i samme grad som om eftermiddagen, hvilket også var tilfældet den første uges tid, men efter blot 1 uge var der intet problem, tværtimod glemmer jeg fuldstændig, hvad klokken er, når jeg er i gang. Jeg har altid tænkt, at jeg havde en bedre præstationsevne om eftermiddagen, men efter 7-8 timers skole og velvidende om, at der venter et par timers lektier bagefter, var energikontoen ofte i underskud om eftermiddagen. Derudover er der få ting, der kan frustrere mig mere end at træne i “primetime”, ikke at kunne overholde sine pauser eller komme til, det er heldigvis ikke slemt i mit center, men alligevel. Der er perfekt med mennesker om morgenen, og så er stemningen imponerende nok i top. Og så føler man sig altså lidt sej, når man cykler igennem byen, før den er stået op – i fuglesang, på tomme cykelstier og med kæmpetasken på ryggen (er ved at blive sådan en udstyrstype, troede jeg aldrig ville ske)… 🙂

10 julegaver til træningsnørden

 photo Skaeligrmbillede2014-12-20kl235603_zps22cc503d.jpg

1/2/3/4/5/6/7/8/9/10

Jeg vil ikke lyve for jer; denne sammensætning af træningsgadgets er ikke langt fra min ønskeliste, faktisk er der ikke en ting på billedet, jeg ville have noget imod under juletræet, måske lige et par enkelte, som jeg har snydt og købt til mig selv allerede. I får derfor lige mine argumenter for at svippe dem hjem eller ud til en I holder af.

  1. Tasken har jeg faktisk været ude at købe til mig selv fra min farmor, jeg kunne ikke lade være, da den er på 40 pct., og jeg har akut brug for en stor taske, der kan tages på ryggen.
  2. Kalk er lidt et must, hvis man som mig har tøsehænder, der ikke kan holde ved en skid. En flydende version er både nemmere at have med i tasken og sviner ikke så meget.
  3. Mit drømmetræningskøb må være en TRX, det ville være genialt at have sådan en med på ferie eller bare til sommerdage, hvor træningen tages udenfor i haven.
  4. Jeg kan ikke leve uden min træningsdagbog fra Fitnessguru, men jeg kunne godt leve uden dens lyserøde beklædning.
  5. Jeg fik foræret en pakke med jordens fineste hårelastikker til min fødselsdag fra en veninde, hvis mor kreerer de smukke elastikker. De er pæne, har ikke den dumme metaldut, og så spider de til med lidt tøset til listen 😉
  6. Min sutteflaske, som jeg har med overalt. 150 kr kan måske godt virke lige lovlig pebret for en vandflaske, men så køber man til gengæld ikke plastikflasker hele tiden – det kan svare sig 🙂
  7. Et stopur til at holde styr på tiden mellem sættene eller til en omgang METCON/ intervaltræning.
  8. Fitnessguru og jeg har indgået en “ambassadør”aftale, i vores deres sidste forsending lå denne lækre sag. Helt klart en favorit hos mig.
  9. Der er vist ikke en eneste træningsinteresseret, hvis næse er gået forbi en foam roller. The grid laver efter min mening den allerbedste af slagsen, den sparker i hvert fald min foam rollers røv.
  10. Vægtløftersko står højt på min ønskeliste – især til de tunge squats, der lige er kommet på programet.

 

Gaveidéer er vist ved at være lige på faldrebet til at være for sent, men hvis der nu sidder en enkelt derude, der ligesom mig ikke har købt en eneste julegave endnu eller bare mangler en enkelt eller to, så kan det være, at der er noget, der falder i din smag. Og husk, at det altid kan forsvares at klikke en gave hjem til sig selv, se bare på mig, jeg har lige brugt et helt indlæg på at argumentere for at klikke det hele hjem – til mig selv. Jeg har faktisk lige overbevist mig selv om at købe en tube kalk på vej til træning – en sætning, jeg aldrig troede, jeg ville tage i brug 😉

Please sig, at jeg ikke er den eneste, der er håbløst bagude med gaver?

 

Pssst… Vil lige tippe jer om, at der er gratis fragt på alle ordrer hos Fitnessguru til og med den d. 31/12-14.
 photo freeshipping2014-facebook-en_zpsfadc6b24.jpg

//Indlægget er lavet i samarbejde med Fitnessguru

 

Hvad går det der forløb egentlig ud på?

 photo DSC03157_zps0877f16b.jpg
Det virker som om, at der er stemning for at høre endnu mere om mit personlig træningsforløb, så jeg tænkte, at jeg ville gå lidt i detaljer i dag. En status om man vil. Jeg er lige (lige og lige, det er 1,5 time siden) kommet hjem fra slavepiskning. Næsten bogstavelig talt. Shit, jeg er smadret. Jeg tror aldrig i mit liv, at jeg har været så færdig. Vi har i dag haft 30 minutters Metcon (intervaltræning om man vil) på programmet. 40 sekunders arbejde, 20 sekunders pause. Av, jeg er færdig. Jeg kommer aldrig til at kunne presse mig selv hårdt. Og så havde jeg endda glemt at proppe pulveret i shakeren, så i zombietilstand besteg jeg bakkerne hjem, hev døren op hældte en shake i mig, i lynbad, spiste jordens største måltid foran Netflix, og nu sidder jeg så med bagdelen placeret i sofaen med en hund som armstøtte (det er hyggeligere for begge parter end det lyder), indpakket i uld, klar til at kaste mig over matematikafleveringen (ikke hyggeligere end det lyder), imens jeg bæller kogende the i varm (den er faktisk kold nu)… 🙂

Først lidt kold fakta: Jeg går hos Thomas Dybdahl i Performance Gym i Aarhus. Forløbet strækker sig over 10-12 uger, det indeholder 20x personlig træning af 55 minutters varighed, BioSignature målinger, individuelt tilpasset kostplaner, 5x træningsprogrammer, ART-behandling, gratis medlemskab i Performace Gym i Aarhus og fri mailkorrespondance (hvem tror I benytter sig af det? 😛 ).
 photo DSC03169_zps80f8a368.jpg
Mit primære mål med forløbet er at få banket mine skakvaner i jorden. Om det er programmet eller ART-behandlingen (det er nok en blanding), der har haft boksehandskerne på, kan jeg ikke sige, men smerterne i primært venstre skulder er væk som dug for solen. Og når det er nu nævnt, kan jeg komme frem til et enormt pinligt faktum. Jeg har angivet den forkerte skulder som den skadet skulder. Hvis I ser en gravet ned i et dybt hul, er det mig. Halløj. Det er fa’me pinligt. Jeg har haft ondt i begge skuldre, indrømmet, hvilket nok skabte forvirringen. Jeg har under træning ofte kommet til at bytte rundt på, hvilken skulder, der er den svage, og hvilken der er den “stærke”. Jeg ved ikke, hvad min grødhjerne har tænkt på. Det har også forvirret mig, at det er den højre, jeg får ondt i, når jeg løber, og når jeg bruger skuldertaske. Det er højre skulderblad, jeg ikke kan få kontakt til, der har dårlig mobilitet, det er højre skulder, der er svagest. Det er pinligt, er det. Men hul i det, jeg fik behandling på den rigtige skulder i dag, og det gjorde naller.

At komme et skridt nærmere Skipper Skræk og samtidig skubbe fedtprocenten ned ad en bakke, står dog også på listen. Jeg vil ikke “løfte sløret for”, hvad vores mål for fedtprocenten er, men den er 8% lavere end udgangspunktet, så meget vil jeg gerne “afsløre” – uuhh spændende, I know 😉 Den faldt små 2% de første to uger; jeg er spændt på, hvad målingen siger fredag. Vægten har lidt sit eget liv, men det gør mig ikke noget, bare det går fremad – og det gør det. På alle niveauer.

Det er selvfølgelig ikke guld og grønne skover, men jeg tror, vi tager en part 2 med henblik på kosten en anden god gang, ellers bliver jeg jo aldrig færdig 😉

Forresten; fryser I også, som var I strandet på Indlandsisen efter en benhård træning? Har jo ikke nok tæpper…

Pssst… Dette er ingen “påtvunget” reklame, jeg har betalt hver en øre af den fulde pris. Bare lige, så der ikke opstår forvirring 😉 

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

Older posts