“Du burde tage op at træne”

img_0837

//2014

Jeg kunne skrive side op og side ned om glæden ved at træne. Hell, selvsamme blog som jeg i dette sekund sidder og taster løs på, var jo i sin spæde start og et par år frem en træningsblog. Jeg trænede i flere år dagligt og dedikerede mine gymnasieår til personlig træning med alt, hvad det indebærer. Det er fantastisk at være inde i en god træningsrytme; hvilket vi hurtigt kan få bekræftet af de oceaner af artikler, der skriver om netop alle gevinsterne ved at træne – og de er ikke så få. Så i stedet for at tale andre efter munden, vil jeg i dag skrive om noget andet; nemlig den for mig allerstørste ulempe ved at træne.

Jeg kan snildt leve med ømme muskler, et ekstra læs til vaskemaskinen og et øget forbrug af deodorant og ansigtsvask. Jeg kan også snildt leve med svedlugten i fitness centeret (og under armene). Hvad jeg har betydeligt sværere ved at leve med, er den lille stemme i baghovedet, der konstant hvisker “du burde tage op at træne.” 

Jeg meldte mig ud af Crossfit Copenhagen, mit yogasted, og hvem jeg nu ellers havde opsat en PBS-aftale med, da jeg i slut juni sidste år, fik mig en hundehvalp. Ikke fordi man ikke kan være medlem af et fitness center og have en hundehvalp, men fordi jeg havde behov for at være til stede. Jeg havde brug for at slukke for stemmen i baghovedet og i stedet sige “nu er jeg i det her, punktum.” Det gav mig uendeligt meget ro at sige fuck burde. Helt lavpraktisk kunne min samvittighed ikke rumme, at den lille pelsklump skulle være alene mere end højest nødvendigt – og træning er for mig aldrig nødvendigt. Hvis I har læst med siden siden var en træningsblog, kan I måske erindre, at jeg før i tiden levede i verden, hvor jeg (groft sagt) var overbevist om, at træning var livsnødvendig.

IMG_3425

//2016

Nu har jeg så meldt mig ind igen, og det er dejligt. Jeg nyder at være oppe at træne, lukke omverdenen ude og mærke, at her er der noget, jeg er god til. Det er fedt at føle sig stærk. Men jeg springer ikke i træningstøjet som det første om morgenen – jeg er i stedet verdensmester i at udskyde det. Tænke: “liiiige om lidt, liiiige en kop kaffe mere.” Men som stemmen i baghovedet minder mig om, har jeg jo hele dagen at træne i lige nu. Så det burde jeg udnytte. Jeg ved ikke med jer, men jeg får det hurtigt gearet op til “så skal jeg da bare træne hele tiden og spise mega sundt – og hvor køber man nu lige det bedste proteinpulver henne?”. Og det er trættende, så trættende. Helt ærligt så fandt jeg en kæmpe frihed og lettelse i at “undskylde” mit manglende fitnesskort med hunden og lange arbejdsdage.

Jeg bevægede (og bevæger) mig stadig hver dag med lange løbe- og gåture, leg og hjemmetræning. Der er mange fordele ved at have en border collie 😉 Min pointe er nok egentlig bare, at selvom jeg elsker at træne og sagtens kan nikke genkendende til de mange fordele, så bliver det for mig lidt opvejet af det pres, det også kan medføre at færdes i et fitness center. Det bliver hurtigt (for mig) til mere vil have mere. Og det kan også være fint nok – bare man ikke begynder at tænke, at det er liv eller død at komme af sted. Jeg gør mit bedste for at acceptere, at jeg fx i dag ikke har ikke lyst til at stå og svede på et løbebånd. Så går jeg en ekstra lang tur med hundemusen og svinger måske med et par kettlebells herhjemme. For det har jeg lyst til i dag.

img_0770

//2014

Træningsupdate

IMG_3425En af jer spurgte, om det ikke er på tide at få lidt træning på banen herinde igen, og det synes jeg, det er. Selvsamme spurgte, hvorfor jeg stoppede med holdtræning, så den kan vi starte ud med. Jeg stoppede med holdtræning for ca. 2 år siden, og med holdtræning mener jeg yoga og crossfit, holdtræning ala ‘Bodyfit’ og ‘Stram Op’ skal vi endnu længere tilbage, før vi finder det på programmet. Jeg stoppede med holdtræning af flere grunde, men primært, fordi jeg havde tilegnet mig en håndfuld skader, som gjorde, at kollektiv træning, der ikke er tilpasset til den enkelte, var mindre optimal. I det hele taget savnede jeg træning tilpasset til mig, min krop og mine præferencer – egotræning, om man vil. Så efter længere styrketræningspause i 2014, begyndte jeg i oktober 14 ved Thomas Dybdahl, som på det tidspunkt var personlig træner i ‘Performance Gym Aarhus’, nu er han rykket til det nyåbnede ‘My Heart’. Det vil sige, at jeg træner begge steder nu; PT i ‘My Heart’ og selvtræning i PG.

Min træning er centreret omkring styrketræning, og de tilhørende mål, vi har opsat. Jeg klapper glad i mine hænder ved tanken om, at for lidt over et år siden var mit mål at blive skadesfri, nu er det bl.a. at squatte 100 kg, bænke 60 kg og dødløfte 2x kropsvægt (ca. 130-136 kg) – for jeg er skadesfri, og det har jeg planer om at fortsætte med at være. Min træning er simpel; af maks 60 minutters varighed, 4-5 gange ugentlig og opdelt i et 2-split af ‘upper’ og ‘lower’. Jeg laver som sagt ikke mine programmer selv, det kan man selvfølgelig sagtens, men det, at hvert program er del af en periodisering hvor antallet af reps, tempoet, pauserne osv. er gennemtænkt og varierende, er en opgave, jeg ikke kan (eller har lyst til at) administrere. Det er desuden gavnligt for sådan en som mig at blive mindet, at mere træning, ikke nødvendigvis er lig bedre træning. Der er mange indlæg herinde om mine tidligere hysteriske træningsuger, dem ligger jeg ikke vågen af savn over, jeg elsker min træning, men jeg elsker også, de dage, hvor jeg ikke træner.

I må hellere end gerne skrive, hvis der er noget specifikt, I gerne vil høre om 😀

Hvorfor morgentræning er pissefedt

 photo DSC04358_zpsetkxu33z.jpg
Jeg står for tiden op, før regnormene vågner, kl. 5.00. Jeg er ret pjattet med det, og vil klart anbefale det til alle, der har mulighed for det. En halv time efter opvågningen skovler jeg kød og nødder ind og skyller det ned med kaffe, vand og kosttilskud, kl. 6.00 rammer  jeg centret, kl. 7.45 er jeg på farten igen, og så sidder jeg på skolebænken kl. 8.00. Det har et ton fordele, men det har da også en ulempe eller to. For det første er det helt essentielt, at man går tidligt i seng. Min definition af at gå tidligt i seng er i den grad blevet redefineret. Big time. Nu er tidligt i seng kl. 20.00 – en halv time senere end min lillebror på 1,5 år. Men altså, han står jo heller ikke op kl. 5.00… I hvert fald ikke hver dag. Det lyder freakishly tidligt, men ellers kommer jeg sgu ikke op, og gør jeg, bliver dagen lige en tand hårdere, hvis kroppen kl. 13.00 er klar til at hoppe på hovedet i seng.

Men for at gå i seng kl. børnetid, så kræver det selvfølgelig, at man er træt, ellers kan man byde mange timer med venden og drejen velkommen. Jeg har derfor indset, at det ikke er muligt (for mig) blot at morgentræne et par gange om ugen, det skal være en fast rutine, ellers fungerer det ikke. Det giver vel meget god mening, det tog bare lidt tid, før det sev ind hos mig. Eller, det krævede, at jeg prøvede en zombiedag eller to. Jeg har villet morgentræne i flere år, jeg har bare ikke kunne tage mig sammen til det. Tanken appellerede til mig, da man så har eftermiddagene til fri benyttelse – eller det vil sige, få overstået lektierne om eftermiddagen, og deraf have friii om aftenen. Nå men, det fik Thomas altså sat i værk, da vi træner sammen fast tirsdag eller onsdag morgen kl. 6.00, så jeg blev jo nødt til at prøve det af først i eget selskab. Og så endte den morgentræning med at fange mig i sit spind.
 photo DSC04357_zpsa6rvpnat.jpgOg jo, jeg er dødtræt om aftenen, men så sover jeg til gengæld også som en baby. Og er frisk som en havørn i de døgnets første mange timer. Denne komatilstand, der indfinder sig om natten har dog ladet sig vente på, min krop skulle lige vænne sig til den skubbede døgnrytme og tanken om at skulle så tidligt op; jeg vågnede mange gange i starten kl. 2, og troede jeg skulle op 😀 Eller måske glæder jeg mig bare for meget? Tanken om, at det første man skal er at dødløfte, det er sgu en fed tanke!

Min største frygt var, at jeg ikke ville kunne præstere i samme grad som om eftermiddagen, hvilket også var tilfældet den første uges tid, men efter blot 1 uge var der intet problem, tværtimod glemmer jeg fuldstændig, hvad klokken er, når jeg er i gang. Jeg har altid tænkt, at jeg havde en bedre præstationsevne om eftermiddagen, men efter 7-8 timers skole og velvidende om, at der venter et par timers lektier bagefter, var energikontoen ofte i underskud om eftermiddagen. Derudover er der få ting, der kan frustrere mig mere end at træne i “primetime”, ikke at kunne overholde sine pauser eller komme til, det er heldigvis ikke slemt i mit center, men alligevel. Der er perfekt med mennesker om morgenen, og så er stemningen imponerende nok i top. Og så føler man sig altså lidt sej, når man cykler igennem byen, før den er stået op – i fuglesang, på tomme cykelstier og med kæmpetasken på ryggen (er ved at blive sådan en udstyrstype, troede jeg aldrig ville ske)… 🙂

10 julegaver til træningsnørden

 photo Skaeligrmbillede2014-12-20kl235603_zps22cc503d.jpg

1/2/3/4/5/6/7/8/9/10

Jeg vil ikke lyve for jer; denne sammensætning af træningsgadgets er ikke langt fra min ønskeliste, faktisk er der ikke en ting på billedet, jeg ville have noget imod under juletræet, måske lige et par enkelte, som jeg har snydt og købt til mig selv allerede. I får derfor lige mine argumenter for at svippe dem hjem eller ud til en I holder af.

  1. Tasken har jeg faktisk været ude at købe til mig selv fra min farmor, jeg kunne ikke lade være, da den er på 40 pct., og jeg har akut brug for en stor taske, der kan tages på ryggen.
  2. Kalk er lidt et must, hvis man som mig har tøsehænder, der ikke kan holde ved en skid. En flydende version er både nemmere at have med i tasken og sviner ikke så meget.
  3. Mit drømmetræningskøb må være en TRX, det ville være genialt at have sådan en med på ferie eller bare til sommerdage, hvor træningen tages udenfor i haven.
  4. Jeg kan ikke leve uden min træningsdagbog fra Fitnessguru, men jeg kunne godt leve uden dens lyserøde beklædning.
  5. Jeg fik foræret en pakke med jordens fineste hårelastikker til min fødselsdag fra en veninde, hvis mor kreerer de smukke elastikker. De er pæne, har ikke den dumme metaldut, og så spider de til med lidt tøset til listen 😉
  6. Min sutteflaske, som jeg har med overalt. 150 kr kan måske godt virke lige lovlig pebret for en vandflaske, men så køber man til gengæld ikke plastikflasker hele tiden – det kan svare sig 🙂
  7. Et stopur til at holde styr på tiden mellem sættene eller til en omgang METCON/ intervaltræning.
  8. Fitnessguru og jeg har indgået en “ambassadør”aftale, i vores deres sidste forsending lå denne lækre sag. Helt klart en favorit hos mig.
  9. Der er vist ikke en eneste træningsinteresseret, hvis næse er gået forbi en foam roller. The grid laver efter min mening den allerbedste af slagsen, den sparker i hvert fald min foam rollers røv.
  10. Vægtløftersko står højt på min ønskeliste – især til de tunge squats, der lige er kommet på programet.

 

Gaveidéer er vist ved at være lige på faldrebet til at være for sent, men hvis der nu sidder en enkelt derude, der ligesom mig ikke har købt en eneste julegave endnu eller bare mangler en enkelt eller to, så kan det være, at der er noget, der falder i din smag. Og husk, at det altid kan forsvares at klikke en gave hjem til sig selv, se bare på mig, jeg har lige brugt et helt indlæg på at argumentere for at klikke det hele hjem – til mig selv. Jeg har faktisk lige overbevist mig selv om at købe en tube kalk på vej til træning – en sætning, jeg aldrig troede, jeg ville tage i brug 😉

Please sig, at jeg ikke er den eneste, der er håbløst bagude med gaver?

 

Pssst… Vil lige tippe jer om, at der er gratis fragt på alle ordrer hos Fitnessguru til og med den d. 31/12-14.
 photo freeshipping2014-facebook-en_zpsfadc6b24.jpg

//Indlægget er lavet i samarbejde med Fitnessguru

 

Older posts