New York dag 3 og 4

dsc05189 dsc05190  Denne morgen vågner vi op til en ny lyd; det er ikke længere den trommende regn, men dyttende taxaer og kraner af svimlende højder, der har for opgave at bidrage til en skyline, vi alle kender – og elsker. Vi var på Manhatten. På et gammelt og smukt hotel fra 20’erne, hvis vægge uden tvivl kunne berette om alt fra Charleston til børskrak til turiststrømme. Et sug røg gennem maven, et sug, der bekræftede, at vi var det helt rigtige sted. Langsomt krøb vi ned på de tætpakkede gader, morgenmaden blev spist på Pret A Manger ved Bryant Park – det gjorde den de fleste dage, da lysten til store madoplevelser var minimal. Lidt fjollet, men jeg var vist så mæt af indtryk, at det var nok.

Den resterende dag blev brugt i turistfælden Woodbury Common, som til de uindviede er det en mindre outletby, som huser stort set alle mærker og butikker. Vi ankom ved 9-tiden, og jeg bekendtgjorde hurtigt, at jeg ikke kunne spendere en hel dag her (endnu en gang), de ord slugte jeg senere i mig. Mit bedste outlettip er at lave lidt research i byens prisjungle først; det gik  først op for mig bagefter, hvor man virkelig sparede, og hvor man lige så godt kunne gemme pengene til byens egne butikker. Fx kan man finde Levis jeans til ingenting i NY, hvorimod jeans fra Rag & Bone var betydeligt billigere i outlettet. Sidstnævnte synes jeg forresten, er verdens ubetingede bedste jeans.dsc05222dsc05207Lad os spole frem til dag 4 – den første ‘rigtige’ dag i NY, den første solskinsdag. Denne morgen skulle løbeskoene luftes, vi bevæger os derfor ud i betonskoven, der betrædes af de jakkesætklædte mænd og kvinder – vi må hellere holde fast i filmillusionen om, at NY kun beboes af stillede mennesker i jakkesæt og Louboutins 😉 Min stedsans havde endnu ikke sat ind (vi venter stadig på, at min mors sætter ind sådan generelt), så vi endte med en opvarmning på en times tid, inden vi for enden af 5th Avenue spotter træer med så mange venner, at det måtte være parken, Central Park, altså. Vi følger løbestrømmen, der denne onsdag morgen var så stor, at vi følte os som med i et løb – eller en film. Vi sætter i slutspurt omkring Jacqueline Kennedys Onassis Reservoir. Lettere bjergtaget og glubsk sultne vandrer vi tilbage ad Park Avenue.

En kedelig morgenmad, et bad og hulens masse concealer senere går vi selvsamme tur ned ad 5th, indtil vi træder op ad trapperne til The MET. Her tilbringer vi timevis i selskab af kunstskatte efter alle kunstens regler (høhø), alligevel er det, jeg husker bedst nu at sidde på trapperne med solskin på næsen, og min mors arm omkring mig. Følelsen af ferie – og af at være barn, bare lidt. Den følelse forsøger jeg at holde fast i hele dagen, ja hele ferien. Dagen, der blev afsluttet med en hotdog fra Hr. Claus Meyer på Grand Central Terminal.dsc05210

New York dag 1 og 2

DSC05373Trætte og rundtossede ankommer vi til byen, en træthed, der nåede et kritisk niveau i evighedskøen i lufthavnen, og som næsten tippede over, da det gik op for os, at vores hotel lå i den yderste udkant af Brooklyn – og dermed langt væk fra alt to Sex and the City-elskende damer hungrer efter. Ind kom ind vi og på hovedet i seng, altså lige efter, at vi havde arrangeret at flytte hotel dagen efter. Dag 2 vågner vi tidligt til synet og lyden af trommende regn mod de tommer gader for ikke at forglemme en efterlysning på vores telefoner med rødder i weekendens springende bomber. Efter dyrebare telefonopkald frem og tilbage er vi klar til at få de jyske bagdele overflyttet til øen, de kalder Manhatten. Øen, hvor hver en gyde vendes og drejes efter føromtalte bombemand. Sjældent har jeg følt mig så meget som i en film; da vi sad der og tyggede i bagels med skærme overalt, der viste den efterlystes ansigt – jo og Trumps. Jeg havde nok mere forestillet mig at føle mig placeret i Gossip Girl eller How I Met Your Mother, men der var virkeligheden en anden.

Manhattans virkelighed ramte vi efter to timer i taxakø – vi skulle have taget en metro. En virkelighed, der bød på politi, så langt øjet rakte. Totalt surrealistisk. Vi valgte derfor at søge mod en tryg, men fiktiv virkelighed og smuttede i biffen efter at have fyldt maverne med burger og fritter og hovedet med indtryk af den regnbedækkede by – jo og efter at have skældt hinanden lidt ud for rende rundt som to høns uden hoved i en by, der sammen med sin fortryllende effekt, kan prale af at være så overvældende og kaotisk, at det ikke kun er de udfordrede nakker, der kommer på opgave. Vi så Bridget Jones’ Baby. Skøn film, men jeg er også en sucker for Bridget Jones. Det er nok det der med at kunne identificere sig – med grundstemningen, ikke så meget til hverken babymave eller valget mellem McDreamy eller Mr. Darcy. Sidstnævnte ville jeg egentlig ønske, jeg kunne relatere til. I yngre versioner, selvfølgelig. DSC05233

New York: Hvor skal man bo, hvad skal man se, spise og opleve?

PicMonkey CollageOm 3 uger sidder min mor og jeg på vej til verdens navle; New York. Vi har ikke været der sammen i 5-6 år, det ville derfor være en underdrivelse af dimensioner at sige, at jeg glæder mig. Sidst vi var der sammen, var jeg 14 år med hang til turistzoo og fyldte shoppingposer. Dengang havde vi blot 3-4 dage at gøre godt med, denne gang har vi 8 dage. 8 dage jeg ikke aner, hvad vi skal bruge på – dem må I hellere end gerne hjælpe med at udfylde 😀

Hvor skal man spise? Hvad skal man se og opleve? Løbe, gå, danse – everything. Kender I et lidt festligt sted, må I ligeledes hellere end gerne dele, for vi skal nemlig fejre min 20-års fødselsdag derovre – det festlige hungrer jeg lidt efter, for sidste års fødselsdag var det skik modsatte. Har jeg nogensinde delt den historie? Hmm. Sidst men ikke mindst har vi endnu ikke fundet et sted at bo. Vi er klar på det meste.

Sommer, du er dejlig

IMG_4731Åh, jeg elsker sommer – selv den regnende slags. Det er som om, man bliver et 20 pct. bedre menneske om sommeren. Jeg gør i hvert fald. Brune ben, lysere hår (ja og forsvindende øjenbryn), der gerne spiller saltvandssmart, lette sommerkjoler, der blafrer i luften, og sandaler der skarver (som man tager på alligevel) og efterlader fødderne med en tanline, man ikke havde overvejet kunne eksistere. Sene aftener uden bekymringer om et ubarmhjerteligt vækkeur, der hiver en ud af nattesøvnens drømmende tilstand. Desperationen om, at sommerboblen kunne fortsætte for evigt. Farverige skåle med jordbær, vandmelon og kirsebær – og efterfulgte mavepiner, fordi nogle er uden stopknap, når sommerherlighederne står på bordet. Svømmeture med vand i næsen og følelsen af vægtfrit at kunne svæve fra den ene ende af landet til den anden.

Grin og smil og sure drinks under aftensolen med følelsen af, at dagen aldrig stopper. Bållugt og grillede pølser og ristede skumfiduser under den sidste glød. Køreture i det danske sommerland med dårlig musik ud af højtalerne, air condition på højeste blus og vind i håret. Forviringen over, at halvdelen af familien frivilligt sidder foran tv’et med øjnene klistret til en række spinkle cykelryttere på selv den varmeste sommerdag. Lette solskoldninger, fordi man endnu en gang undervurderede solstrålernes kraftfulde indtrængen.

Og så er der rejserne – rejserne, der sætter tiden i stå, lige indtil man igen står der med den pakkede kuffert og drømmer om egen dyne. Mine drømme er endnu ikke nået til egen dyne; lige nu priser jeg mig lykkelig over at have endnu en dag i det hollandske ferieland. Men det er også svært andet, når fyrværkeriet maler farverige stjerner på himlen og glitrende skygger i kanalen.

PicMonkey Collageoo