Spørgerunde del 1 // Mad


Så har jeg sat mig ned med en kop kaffe og fået svaret på et par spørgsmål fra spørgerunden. Jeg har inddelt spørgsmålene i forskellige kategorier; i dag handler det om mad. Livretter, frozen yoghurt, kostplan og dårlig samvittighed.

Jeg håber, I har jer en skøn søndag. Min er ganske stille og rolig, lige som jeg bedst kan lide det. Jeg har lagt neglelak, hvilket ellers aldrig gør, jeg har drukket et par spande kaffe, hørt god musik, hygget med lektier ( 😉 ), set Grey’s Anatomy, spist morgenmad med min familie ved brændeovnen, og om lidt smutter jeg ud og mødes med en af mine yndlingspersoner til en gåtur i skoven. I eftermiddag har jeg planer om en løbetur med nogle intervaller 🙂

Har I noget, jeg skal uddybe eller et par ekstra spørgsmål, så fyr løs 😀

 

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

2x frokost

 photo DSC03233_zps6046995f.jpg
Ja, eller eftermiddagsmad var det egentlig for vedkommende, men jeg regner ikke med, at det er alle, der har min løvemave? Min mutti spørger ofte, om det er en omgang tidlig aftensmad, eller om jeg ikke har fået frokost. Seriøst, hvornår fatter kvindemennesket det. Jo, jeg har fået frokost, og jo, jeg altså sagtens kan spise igen de 3-4 timer efter, hvor aftensmadens boblende gryder sender duften ind igennem nøglehullet, ind til kvisten, ind til løvemaven. At jeg spiser natmad (eller “aftensnack”, jeg bliver altid misforstået, når jeg siger natmad), forstår hun. At kvindemennesket så har været så sød at fylde køleren op til de næste par dage, er en anden sag 😉 Kan meget godt lide hende. 
 photo DSC03241_zps8c664c33.jpg
 photo DSC03243_zpsb80ec05f.jpg

Kokos- og karrystegte grøntsager på bjerg af ris og kylling:

  • 100 g kylling
  • 75 g ris
  • Rød peberfrugt
  • Hvidkål
  • Broccoli
  • Karry
  • Kokosolie (evt. kokosmælk, det havde været toppen)

 

Sådan gør du:

  1. Start med at koge risene efter anvisninger på pakken
  2. Steg kyllingen i gavmilde mængder kokosolie (eller andet)
  3. Giv kyllingen selskab af hakket hvidkål og broccoli i små fine buketter – og derefter den røde peberfrugt
  4. Tilsæt karry, samt salt og peber
  5. Server og nyd – jeg tænker, at hakkede peanuts på toppen havde været prikken over i’et

 photo DSC03235_zps390a091d.jpg

Oksekød med chiafrø og rødkål:

  • Rød- og hvidkål
  • 100 g oksekød
  • Soltørrede tomater
  • Chiafrø
  • Squash
  • Gulerødder
  • Chiliflager

 

Sådan gør du:

  1. Steg oksekødet og krydder det med salt og peber
  2. Snit kålen og lad det hygge sig på panden i gavmilde mængder olivenolie
  3. Skær squashen i tynde skiver eller strimler og lad kålen få dets selskab på panden
  4. Bland okse og kål på panden og drys med chiafrø og chiliflager
  5. Server og nyd – evt. med hakkede soltørrede tomater som drys og gulerødder som snack

 photo DSC03245_zps91dd1161.jpg

Håber, I får en skøn dag 🙂

 

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

Kyllingenuggets med fritter

 photo DSC03192_zpsbcc86ab1.jpg
Opskrifter? Kan I huske, da de var en del af bloggens ugentlige repertoire? Nej? Det er også længe siden. Det er altså ikke, fordi jeg ikke spiser eller laver mad længere – tværtimod, har jeg aldrig spist så meget eller lavet så meget mad. Det bliver bare så hulens hurtigt mørkt, og jeg er bare ofte så hulens sulten, at jeg ikke når at få hevet apparatet, der kan forevige tallerknen frem. I går skete det – kl. 16.00 ude på terrassen iført træningstøj, Grey’s Anatomy på skærmen og med en sulten glubsk mave, der ikke var i humør til at skabe et kunstværk. Det var dog ikke det eneste vilde ved dette måltid; det indeholdte nemlig heller ikke kål, hvilket er lidt historisk med mine mange kålmåltider i baghovedet. Hvis jeg siger, at jeg foretrækker at spise min frokostboks udenfor i skolen, forstår I så, hvad jeg mener? 😛 Og at jeg foretrækker at spise frokost hjemme? Hvilket er lige så sjælden begivenhed, som et kålfrit måltid, men det skete ligeså i går – og så endda med to slags fritter og nuggets. Vild dag.
 photo DSC03187_zps19517c96.jpg

Det skal du bruge til en ordentlig omgang fritter:

  • 300 g søde kartofler
  • 200-300 g frosne grønne bønner

 

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 200 graders varmluft (skru senere op til 225 grader)
  2. Skræl de søde kartofler og skær dem derefter i tynde skive – eller fritter
  3. Vend de søde kartofler og de frosne bønner i gavmilde mængder olie samt salt, peber og chili
  4.  Smid dem i ovnen i ca. 35-40 minutter – de skal dele plads med kyllingen

 photo DSC03186_zps3060418d.jpg

Det skal du bruge til kyllingenuggets til 1-2 personer (eller bare 1 person med rester):

  • 200 g kylling inderfilet eller bryst
  • 1 æg
  • 1 spsk olie
  • Sesamfrø (evt. også kokosmel)
  • Salt, peber og cayennepeber el.lig.

 

Sådan gør du:

  1. Skær kyllingfiletterne i passende stykker (ikke alt for små)
  2. Pisk ægget og tilsæt olien
  3. Bland i en anden skål rigeligt med sesamfrø og krydderier
  4. Læg et stykke bagepapir på en bageplade
  5. Vend kyllingestykker et ad gangen  – først i æg, så i sesamfrø
  6. Bages i ovnen på 225 graders varmluft i ca. 15 minutter
  7. Server og nyd – evt. med soltørrede tomater og en gulerod

Opskriften er fælt inspireret af denne

 photo DSC03193_zps5381b94e.jpg
 photo DSC03196_zpsfc0ec9b3.jpg

 

 

 

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

Tanker om kostplan

 photo DSC03142_zps9a8d99e8.jpg
Man skal vist sove tungere end en bjørn i vinterhi, hvis man ikke har fanget, at jeg lige nu finder mig i hænderne på en personlig træner, der har smidt mig på en kostplan. Den frygtede jeg sgu – kostplanen, altså. Træneren frygter jeg ikke. Eller. Jeg kalder ham i hvert fald ikke den. Jeg var ikke bange for, at den bed (kostplanen, igen), mere bange for kontrollen, rammerne og det, at en nu skulle en fortælle mig, hvad jeg måtte og især, hvad ikke måtte spise. Er det så så slemt, som jeg havde frygtet? Overhovedet ikke. Det var noget værre pjat. Min kostplan er ret løs, uden specifikke angivelser, hvilket er virkelig nice. Det sjældent jeg vejer noget, og der skal ikke tælles en kalorie, en makro, mikro, eller hvad hulan, man kan finde på at gøre op i matematik. Jeg er sprogpige. Talhjernen befinder sig et meget fjernt og mørkt sted, et territorium, jeg ikke begiver mig ind på med god vilje.

Men altså; hallo frøken dobbeltmoralsk, kostplan? Det passer sgu da ikke til din holdning til sagerne? Tænker I måske. Næh, måske ikke. Men det fungerer. Det fungerer virkelig godt. Den egentlige grund til, hvorfor jeg befinder mig så godt på den, tager vi en anden gang. Skal lige tag mod til mig. Vi kan tage en lidt kedeligere grund, men næsten lige så nice grund: Jeg vild med ikke at skulle tænke over, hvad jeg skal (eller ikke skal) spise hele tiden. Det kræver nogle store omgang indkøb og ditto madlavninger, men så er det bare at hive en røvfuld bøtter ud af køleren om morgenen og vupti. En styks glad og mæt pige hele dagen. Og hvordan kan jeg næsten være andet? Jeg spiser 5 måltider om dagen + post workout + evt. formiddagssnack + grønt af libitum dagen lang. Det er luksus.

Jeg følger den ikke til punkt og prikke, det kan jeg lige så godt være ærlig at sige. Jeg følger principperne 100 p, men jeg vejer sjældent af, og “leger” lidt med den så at sige. De første 2 uger er lidt “strikse”, men det gør mig intet, så længe jeg er mæt, smagsløgene har en fest, og jeg ikke føler, at jeg lider afsavn, så kører det. Og det gør det. Kører altså. Jeg har mere energi, min konstante flirten med alt sødt er brændt ud og vigtigst af alt; er jeg glad. Meget glad. Min mutti og veninder siger, at jeg stråler. Og jeg er altså ikke gravid. Men selvfølgelig er jeg glad. Jeg er tilbage til det noget af det, jeg aller-, allerbedst kan lide. Jeg har nosset mig sammen til at punge ud til dette forløb. Et forløb jeg har driblet hen imod i over et år. Jeg har kigget med store, misundelig øjne (og lidt mundsavl) til alle de, der har været i gang med det, jeg allerhelst ville. Så glad, det er jeg.

Ha’ en mega fed mandag. Også selvom mandag sucks, så tager vi lige en god en, ikk’? 

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

    Newer posts