Tanker om mad og restriktioner

PicMonkey CollageEr der noget, der har fyldt i mit liv de seneste år, så er det kost og træning; langt mere end jeg har villet indrømme. For jeg havde jo været gennem møllen – og fundet min vej ud derfra. I snart to år har jeg været under vingerne på en yderst kompetent personlig træner; det har været en oplevelse, jeg ikke vil være foruden, men det er først nu, jeg indser, hvor indspist i miljøet, jeg var. For det blev jo bare mit liv, min tankegang, mine vaner og mit spisemønster. For et halvt års tid siden stoppede jeg på kostplan – eller det vil sige, jeg spiste stadig efter den i store træk, men søgte one step at a time at komme ud af de fastlagte rammer. Jeg søgte at lære mig selv på ny at lytte til min krop, lyst og behov fremfor at kigge på et stykke papir.

Den gængse opfattelse er måske, at det er ‘hårdt’ og restriktivt at spise efter en kostplan. Restriktivt er det uden tvivl – også selvom man siger til sig, at det jo er det eneste, man har lyst til, og deraf er mere lyst end ordre. Og selvom det ér en reel lyst, kan man ikke komme uden om det restriktive aspekt, når noget er forbudt, og noget er godkendt. Har man lysten og motivationen til at gå all in, så er det ikke hårdt, så er det nemt. Næsten for nemt – for man behøver ikke at tænke selv, man gør jo bare, som der bliver sagt. For mig var det hårde var  nærmere, at jeg skulle stå til ansvar for andre end mig selv, hver gang puttede mad i munden. For der skulle jo laves målinger. Åh de målinger. Dem fik jeg det ambivalent med; de kunne slå pusten ud af mig, selvom jeg igen og igen sagde til mig selv, at det blot var tal.

Men det er ikke bare tal, når man har smidt sin identitet ind i puljen, så er det pludselig en selv, der bliver bedømt – lidt ligesom med karakterer. Og selvfølgelig: det var frivilligt og selvvalgt, og jeg er oprigtigt glad og taknemmelig for oplevelsen. Jeg har lært meget i processen – om mig selv, om hvad der gør mig glad. Om hvor vigtigt det er at leve på den måde, det giver mening for en selv på det givne tidspunkt, og om hvor næsten endnu vigtigere det er ikke at fortryde det bagefter, men i stedet tænke, at man er priviligeret ved at få lov til at leve på forskellige måder. Lige nu giver det mening for mig at associere mad med både hygge og ‘brændstof,’ samt at minimere dets loftsplads deroppe i hovedet. Mad kan hurtigt blive en videnskab på baner, jeg ikke har lyst til at følge med på. Jeg tror på, at kroppen er klog, den skal fortælle, hvad den har brug for. Selvfølgelig med hovedet med på sidelinjen. Det sidste er straks værre 😉

En navlepillende snak

12895276_10207291021687076_831290467_n

Et smil har efterhånden permanent indtaget mit ansigt. Jeg befinder mig næsten for godt i rollen som feriepige. Dagene flyder sammen, og er alligevel alle lange og rare. Jeg valgte for et par uger siden at “stoppe” på kostplan, det var der et par grunde til – den primære var, at det var blevet en stressfaktor. Jeg stressede over at skulle nå alle måltiderne og over den pligtfølelse, jeg selv påduttede det. Når jeg stresser over tingene, så går det konsekvent ud over én ting; min søvn. Tankerne flyver rundt, jeg kan ikke falde i søvn, og når jeg endelig gør, så er der udsigt til en urolig nat med mange opvågninger. Det får man hurtigt nok af, og i en sen nattetime besluttede jeg mig for at stå op, sætte mig ned og skrive ned på et stykke papir, hvad der gjorde, at jeg ikke kunne finde ro. Det førte til et lille eksperiment – at hive planen af køleskabet og i bedste navlepillende stil at spørge mig selv: hvad har du lyst til. Det var en god beslutning. En rigtig god en. Mine spisevaner cirkulerer stadig omkring selvsamme plan – de fleste dage vil jeg sågar skyde på, at jeg spiser 80-90 pct. efter den – men elementet af struktur og rutine er forduftet. Jeg spiser volumenmæssigt mindre, men så spiser jeg til gengæld, det jeg har lyst – i de mængder, jeg har lyst til. Det overrasker mig, hvor meget den lille beslutning har betydet. Mit humør er bedre, jeg har mere energi, jeg har ingen ‘cravings’ og så sover jeg bedre, end jeg kan huske, jeg har gjort tidligere. Det siger i min verden ikke noget om planen, men om mit lidt for perfektionistiske og pligtopfyldende hoved. Indholdsmæssigt har jeg intet negativt at sige den, tværtimod spiser jeg mere og bedre, end jeg troede, var muligt.

Jeg skrev dette indlæg for snart 2 år siden om ‘at være sig selv i fitness verdenen’; det gør sig stadig gældende i min situation. Uanset hvor mange timer, jeg bruger i fitnessmiljøet, ændrer det ikke på, at jeg aldrig kommer til at finde reel glæde og værdi i æstetiske mål og vejen dertil. Jeg vil dog lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke har det betydeligt bedre i min krop nu, end jeg havde, da min fedtprocent var 6-7 pct. højere, for det har jeg. Jeg finder værdi og glæde i at gøre det, jeg har lyst til, samt i at gå uden om en ‘alt eller intet’-tilgang. Jeg bliver aldrig hende, der med glæde står flere gange dagligt i et træningscenter, ikke fordi, jeg ikke finder glæde ved træning, men fordi glædeselementet forsvinder for mig, når det ikke er lysten, der driver værket – og det ville det ikke være i en sådan situation. Det er det til gengæld i den grad de 4-5 gange ugentligt, jeg er af sted. Ville jeg nogle gange ønske, at jeg var typen, der uden at blinke nåede ‘målstreg’ efter ‘målstreg’? Helt sikkert, men i det store hele er for mig vigtigst at finde en holdbar vej, jeg har lyst til at forblive på, og som ligeledes kan forenes med en social, almindelig hverdag.

Torsk med spinatsalat og broccolimos

 photo DSC04929_zpsbljlpmwx.jpg
Fredag aften. Aftenen man i hårde uger ser frem til som en kærkommen afveksling til hverdagens tumult. Denne uge har som tidligere nævnt hørt under kategorien “hård lorteuge”, så jeg glædede mig som ind i pokker til denne fredag aften. Den var fuld af rare planer, som jeg slet ikke kun vælge imellem; grillaften og byen med klassen, middag med en skøn veninde eller teatret med min søde faster – og hvad endte det med? Jeg endte sgu alene hjemme på sofaen med skinnede ren lejlighed, make-up i fjæset og boblende gryder (okay, ikke helt sandt). Ikke lige som jeg i mit hovedet havde forestillet mig aftenen, men sådan går det nogle gange, og det endte faktisk med at være lige det, jeg havde brug for. Jeg fik heller ikke lavet nogen af de afleveringer, jeg havde planlagt at gå i krig med, og det er altså også ok. Jeg fik slappet af, sådan rigtig slappet af, og jeg vågnede i morges for første gang i små 2 uger med følelsen af at være ovenpå. Jeg følte mig som mig selv. Følelsen af glæde og at være helt igennem udhvilet. Så jeg kastede en lækker morgenmad bestående af varmrøget laks, lidt grønt, nødder og kaffe i ganen og begav mod PG til en omgang bentræning.
 photo DSC04925_zpswqihvnqk.jpg
 photo DSC04928_zpsifnofzkt.jpgJeg har faktisk frygtet denne weekend en smule, da den ifølge kalenderen på ingen måde indbød til afslapning, men et tætpakket (og lidt udmattende) program, men jeg har totalt gå på mod i dag, så bring it. Også selvom benene er halvlammede, og vi om lidt skal ræse Marselisløbet. Der er intet god musik, en god nattesøvn og en stor bøf ikke kan fikse 😉 Men det var jo egentlig ikke bøf, det skulle handle om; det skulle handle om fisk, mos og salat – nemlig dagens lækre menu i går.
 photo DSC04930_zpsij7znjld.jpg

Det skal du bruge til 1-2 personer:

  • 225 g torsk
  • 1 broccoli
  • 1 pose ærter ærter (400 g)
  • Salt og peber
  • 1/2 bakke babyspinat
  • 1-2 tomater
  • 2 gulerødder
  • Feta

Sådan gør du:

  1. Start med at tø ærterne op (evt. bare kogende varm over i en si)
  2. Sæt en gryde over med vand
  3. Skær broccolien i mindre stykker (inkl. stokken)
  4. Kog broccolien til det er “mørt”, hæld vandet fra
  5. (Stav)blend broccolien og ærterne lidt af gangen – smag til med salt og peber
  6. Skyl spinaten i koldt vand og anret det på tallerknen
  7. Skær tomaterne ud i små stykker og placer det ovenpå spinaten
  8. Skræl, vask og skær gulerødderne i skiver
  9. Vand en pande op med godt med smør
  10. Lynsteg torsken og krydder den med salt og peber
  11. Skær fetaen ud i små firkanter og anret ovenpå salaten
  12. Placér fisken på tallerknen og spis 🙂

 photo DSC04930_zpsjgtoqll6.jpg

 

Nu af sted. Hav en skøn lørdag søde jer. 

Min kost

 photo PicMonkey Collage9_zpsqzrn4nhb.jpg
Det er længe siden, at jeg har lavet en update på kostfronten herinde – måske fordi, der går årtier mellem indlæggene herinde? 😉 Lige nu følger jeg mere eller mindre planen til punkt og prikke. Havde du fortalt mig, at jeg ville spise efter en kostplan for et år siden, havde jeg nok grinet højt og hånligt; jeg forstod virkelig ikke, hvorfor nogen gad leve så restriktivt. Jeg ville sgu selv bestemme, og vigtigst af alt ville jeg spise, som jeg havde lyst til – det vil jeg med god vilje sige, at jeg stadig gør. Jeg er lige nu topstruktureret, men jeg er også topmotiveret (de fleste dage, arhem..). Jeg har valgt at gå all in lige nu, ikke fordi sommeren nærmer sig med hastige skridt, men fordi lysten og motivationen er der lige nu. Motivationen til at se min krop forandre sig. Er lysten en dag væk, jamen, så stopper jeg da på kostplanen, men lige nu er den her, og det udnytter jeg fuldt ud – også selvom det virker uforståeligt for mange.

Efter sidste BioSignature blev der lavet justeringer i kostplanen, hvilket betød, at mælkeprodukter og min high carb dag røg. Det har krævet lidt tilvænning; jeg har tidligere fået op imod 250 g ris eller 1,5 kg (søde) kartofler om dagen, så det var lidt af en mundfuld (høhø). På mine off-day køres “low carb-dage” uden “carbs” (pånær grønt). Der står æg, kød og grønt, samt fedtkilder i form af nødder, avocado, kokosolie og øko-smør på programmet. Min krop reagerede stærkere, end jeg lige havde forventet på de manglende kulhydrater; der var et par dage med voldsom hovedpine, træthed, komasøvn, voldsom tørst og svimmelhed (ja, det var en sjov omgang), der havde jeg lyst til at smide håndklædet i ringen. Men det er faktisk ret rart her på anden side. Jeg har en skidegod fornemmelse i kroppen, og så synes jeg, det er lidt sjovt, ligeså åndssvagt, som det måske lyder 😀 Nu må vi se, hvad målingen siger i morgen – konkurrencemennesket i mig er i den grad vækket.  photo PicMonkey Collage_zpsgqrtssua.jpg

Kæft, jeg er dårlig til bare at skrive et simpelt indlæg, haha 😀 Jeg ville jo bare vise lidt madbilleder og fortælle om, hvad jeg propper i munden.

Men altså; dagens mad er fordelt over 5 forholdsvis store måltider, så det er ikke, fordi jeg sulter 😉 Morgenmaden står på kød og nødder eller æg, og så er der ellers kød, grønt, fedt (og ris, kartofler eller søde kartofler) resten af dagen. Undtagen til aftensnacken, som står på æg – mums 😉 Her spiser jeg ofte bare en større bøf til aften, og så springer jeg aftensnacken over. Der er ret mange måltider, der spises ud af en plastikbøtte, men er jeg hjemme, så kan jeg godt lide at kredse lidt om måltidet, man er vel en æstetisk madelsker 🙂 Alligevel deler jeg færre opskrifter end før, måske fordi jeg er ret glad for simple opskrifter, så jeg ved ikke, om de er værd at dele?

Men hvis der er stemning for det, vil jeg hjertens gerne dele flere opskrifter og ydmyge “tips”? 

Older posts