Uddybning fra hverdagsvegetaren

13957542_10208358104483479_492120593_n“Du er den sidste på kloden, jeg troede ville ty til plantebaseret kost”, denne besked lå i min indboks fra en plantespisende veninde. Går vi et par måneder tilbage i tiden, tænkte jeg nogenlunde det samme om mig selv, for i perioder spiste jeg jo fem måltider dagligt – alle, hvor kød agerede hovedbestand. På daværende tidspunkt tøvede jeg ikke et sekund med at smide kødpakkerne i indkøbskurven, det var en vane – og en indgroet en af slagsen.

Det eneste, der trykkede var den nagende mijøsamvittighed, for det var et stort forbrug – denne søgte jeg at stilne ved at købe dansk og økologisk. Sidstnævnte begrænsede budgettet i lige så høj grad som de indgroede vaner og de store mængder begrænsede opfindsomheden, der nærmede sig ikke-eksisterende. Det var først, da min mave gik i stå for små to måneder siden, at det gik op for mig, at rammer og ensidighed er nok så fedt – indtil man ikke har mulighed for (eller lyst til) at blive i det.

Springer vi frem til i dag, er både rammer og indgroede vaner smidt over i hjørnet. Jeg har lyst til at skrive, at jeg spiser præcist det, jeg har lyst til, men det vækker altid en forundring, når jeg læser andre skrive det; for det må altså være de færreste, der spiser præcist det, de har lyst til 24/7. Er jeg helt forket på den, må I prikke til mig 😉 Men langt størstedelen af tiden, gør jeg – og det er fedt. Virkelig fedt. Lige nu er lysten til kød der ikke, så det lytter jeg til.

Til gengæld er lysten til kikærter, grøntsager, chokolade, brød, nødder og en masse andet der. Kødet savner jeg ikke, og det er derfor kun røget indenbords i sociale sammenhænge. Måske fordi det er ret befriende at tænke i helt nye baner. For det tvinger altså en kødspiser til at tænke i nye baner, når kødet tages af tallerknen. Man bliver lidt mere kreativ. Når det så er sagt, er det langt fra alle kødfrie måltider, der kræver aktiverede hjerneceller (eller uanede mængder grønt); bl.a. har rugbrødsmadder fået en renæssance hos undertegnede. Rugbrød er en seriøst undervurderet spise 😀 Måske jeg skulle lave en dag i mad?

Nu vil tage den sidste bid rugbrød (vi snakker ’snickers-mad’) og den sidste tår kaffe og snøre løbeskoene. Jo jo, det der morgenløb afprøves – måske alt kan få en renæssance?

13936847_10208358105243498_1897595172_n

 

Pestovendt pasta med spicy blomkål og kikærter

13941177_10208349168340081_2053447087_nGod formiddag fra altanen. Med computeren på skødet, vådt hår på hovedet og morgenmad i maven sidder jeg og suger et par stille stunder til mig. Det var forresten en virkelig god morgenmad; morgenmad er bare dagens bedste måltid. I dag begynder hverdagen – den nye hverdag, men før den entrerer, er der et par ting ferieduftende ting, der skal krydses af listen. Heriblandt lidt bloglæsning fra sengen skiftende til et kapitel eller to i ‘Jane Eyre’, måske en gåtur og i hvert fald et træningspas. Jeg når helt sikkert ikke det hele, for tiden løber med en fart, der fortjener en fart bøde af værste slags, men at dele denne opskrift med jer, dét når jeg.

For det var så lækkert, nemt og appetitligt, at jeg ikke kan lade være. Forestil jer smagen af pasta med pesto, der bidrager med noget nær den bedste comfy-følelse mikset med bagte, sprøde og spicy lækkerier fra ovnen bestående af kikærter og blomkål – og top den så med sprød grønkål og syrlige bær. Mums. Min mad(lavnings)glæde er tilbage som aldrig før efter menuskiftet – og jeg glæder mig til at dele det med jer.13957465_10208349167900070_28319532_nDet skal du bruge til en (sulten) person:

  •  Ca. 75 gram bønnepasta (eller blot din favoritpasta)
  • 1/4 af et blomkål
  • 100-200 gram kikærter (drænet vægt)
  • Grønkål i gavmilde mængder
  • Pesto eller olivenolie
  • Chili og salt
  • Olivenolie
  • Friske bær

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 175 graders varmluft – lad den opvarme
  2. Skær blomkålshovedet ud i mindre buketter og hæld vandet fra kikærterne
  3. Vend ovenstående i olivenolie, salt, og de mængder chili ganen kan overkomme
  4. Smid pladen i ovnen – vend det med jævne mellemrum, skru evt. lidt ned efter 25 minutters tid
  5. Sæt vand over til pasta og lad pastaen gøre vandet og lidt salt selskab, når bobler har indtaget gryden og dets indhold
  6. Hæld vandet fra og vend da pastaen i 3-4 tsk pesto eller olivenolie
  7. Skyl og hak grønkål og anret det på en tallerken
  8. Tag pladen ud af ovnen, når en en gylden farve er indtaget
  9. Anret, pynt med bær, server, spis

13884479_10208349168620088_1363250969_n13957465_10208349167900070_28319532_n

Hopper med på bølgen

13936985_10208346119783869_1533952134_nI tråd med gårsdagens indlæg lavede jeg her til formiddag en omvendt Svend Brinkmann; med hovedet hængende over køddisken i supermarkedet mærkede jeg på navlepillende manér efter, om jeg egentlig havde lyst til at fylde kurven med kød, som jeg sædvanligvis gør. Det havde jeg ikke. I stedet blev kurven fyldt til randen med frugt og grønt, kornprodukter, bønner, linser og deslige. Der røg adskillige uvante ting i kurven for med autopiloten slået fra, bugnede supermarkedet lige pludselig af uudforskede hylder. Eller, de var selvfølgelig allesammen uudforskede, siden det var mit første visit i lige netop denne SuperBrugsen, men altså – I forstår pointen 😉

Det er svært at komme udenom, at der for tiden hersker en særdeles fashionable og forfriskende uhøjtidelig tendens med centrum i plantebaseret kost. En tendens, jeg havde sværget på, jeg aldrig ville hoppe med på – for jeg er jo inkarneret kødspiser. Det er her navlepilleriet kommer ind i spillet; for skyldes den idé ren og skær vane eller reel lyst og behov? Yes, jeg har for god tid disse dage. Lige nu har jeg lyst til at skære lidt ned på kødet og prøve noget nyt. Rendyrket plantespiser bliver jeg med al sandsynlighed aldrig, men jeg er lidt lun på ‘hverdagsvegetarisme’ uden løftede pegefingre og et uskrevent manifest. Der er uden tvivl et hav af argumenter for at skære ned på kødet, men jeg vælger at fortsætte i anti-Svend Brinkmann stil og afprøve en dag, en uge, en måned uden kød, fordi lysten, ikke argumenterne er der. En udfordring har man vel altid godt af.

13936985_10208346119783869_1533952134_n

Jeg er nysgerrig: hvad er jeres holdning til plantebaseret kost?