10 ting man kan lave når det sner

 photo tumblr_msvt4uuTV01si2kz6o3_500_zps0c827bbe.jpg

//Jeg har været doven og snuppet billedet fra Tumblr

Jeg elsker sne, jeg brugte derfor de første dage af juleferien på at klage højlydt over den manglende sne. Da jeg så vågnede 1. juledag og ens feed var spækket med idylliske snebilleder, turde jeg ikke at tage gardinerne fra i tilfælde af, at sneen ikke havde aflagt min have et besøg. Men det havde den, selvfølgelig. Så jeg var glad, i en time eller to, og så måtte skidtet gerne smelte. Jeg ved heller ikke, hvad der er galt med mig, men sneen holder altså min cykel som fange og mine hænder som istapper (har måske glemt mine handsker i toget på vej til julefrokost…). Nå men, jeg er vendt endnu en gang, og nu er sneen altså helt ok. Mere end ok. Sådan lidt magisk. Og nu er den så ved at smelte – ulempen ved at vente med et udgive et indlæg 😉 Men altså; idéerne er stadig hyggelige, også selvom det ikke er søndag, og sneen er nyfaldet 😀

10 ting man kan lave, når det sner:

  1. Hiv en du holder af under armen og gå en lang tur i skoven eller i et andet snebelagt landskab. Kærester, veninder, hunde, familie, høretelefoner; de fungerer allesammen. Husk varmt tøj, det fungerer også.
  2. Sæt dig ned og nedskriv en masse idéer til nytårsfortsæt. Jeg er egentlig ikke den store nytårsfortsætperson, men jeg har en fantastisk mavefornemmelse om 2015, så jeg tror på, at intet er umuligt i det år.
  3. Sæt en kop kaffe over, hop i joggingbukser, hyggesokkerne og den bløde sweater, sving benene op og læs en god bog. Har du en brændeovn, er en optænding obligatorisk. Er der flere julesmåkager tilbage, er de også obligatoriske.
  4. Gør de ting, der er hyggelige, når man har god tid, men knap så sjove, hvis man har stress på. Jeg snakker her afleveringer, oprydning, indkøbsplan,
  5. Send et forsinket julekort. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der er mere rart end at modtage et brev fra en, man holder af. Jeg mener selvfølgelig sådan et brev i papir, der kræver frimærke og andre underlige ting, som en konvolut.
  6. Bind et forklæde om maven og smut i køkkenet. Disse ville være ideelle til formålet. Ellers vender jeg tilbage i morgen med en hammergod idé… Hvis jeg selv skal sige det 🙂
  7. Online shopping! Uden mennesker, der skubber og fylder med deres dumme poser. For man har jo ikke brugt nogen penge i december, vel? 😉
  8. Hiv dynen med i sofaen og start verdens bedste form for marathon; seriemarathon, for mit vedkommende “Grey’s Anatomy”. Julefilm fungerer også, favoritterne hos mig er “The Holiday”, “Love Actually” og “Home Alone 1&2”.
  9. Forkæl dig selv og din hud, som belønnelse for, at den krop tvinges ud i kulden. Langt karbad, bodylotion, ansigtmaske, negle og hårkur. Det fung’er. Og damage control på træningshænder… 😀
  10. Nyd at man kan lave ingenting. Bare smelte ned i en lænestol og høre musik. Gå i nattøj dagen lang, glemme BH’ens eksistens – og make-uppens.

 

White Christmas

 photo DSC03353_zpsb1673584.jpg
Glædelig jul! Jeg håber, I havde en skøn, skøn aften i går? Min vante julestemning indfaldt endelig lille juleaften – lige på faldrebet. Den sneg sig ind på mig, da jeg efter at have slæbt mig op kl. 6.30 til en personlig træning, smuttede hjem, dansede rundt til julemusik, bagte æbleskive, smovsede brunkager og pyntede juletræ. Den var der næsten. Endelig blev den tippet over kanten, da aftenen sluttede med Die Hard 2 (vores juletradition) og risengrød badet i kanelsukker og smørklat(ter). Jeg smuttede tidligt under dynen, og vågnede (uden vækkeur!) i går morges kl. 6.50 klar til en bentræning. Så var dagen ligesom i gang, plus jeg har været helt hungrende efter at træne ben med min nyindkøbte sko 😉
 photo DSC03348_zps2592ccd3.jpgJulen har været anderledes for mig i år, da jeg for første gang i mit 18 årige liv har holdt jul uden min mutti. Det har været lidt underligt, men stadig en skøn aften med massere af god mad, gaver, grin og babyskrål. Jeg føler mig sgu helt voksen; jul uden min mor, bestik, håndklæder og andet interiør i julegave 😀 Næsten for voksen; er jeg den eneste, der nogle gange savner julen, da man var lille? Suset i maven, idet man mærkede gevinst af julemandens gavmildhed i julesokken, spænding, der fyldte en til bristepunktet, når kalenderlyset viste den 24., for ikke at forglemme den magiske dag efter juleaften, hvor legetøjet skulle indvies, og man kunne være heldig, at der var rester af ris ala manden tilbage. Det var altså fantastisk, og julestemningen sneg sig ind på en langt før lille juleaften. photo PicMonkeyCollage_zps92e48e4c.jpgLige nu nyder af alt at have ferie – at komme ned i gear, aldrig forlade nattøjet, se serier til øjnene er firkante, gøre som man har lyst til. Det er sgu helt ok. Lige nu ligger jeg her i sengen igen og overvejer lidt at se The Holiday eller fortsætte min Grey’s Anatomy marathon. Jeg skal i hvert fald nyde sneen; det er jo næsten et julemirakel, der slår regnen, som billederne dokumenterer fra gåturen hjem fra domkirken i går med meter. Jo og drikke the og kaffe i litervis. Dét er sikkert.

Jeg håber, I nyder julen i fulde drag<3

 

 photo IMG_1534_zps876c37f0.jpg photo DSC02313_zpse82a58a7.jpg photo DSC03050_zpsa0a020cf.jpg

10 julegaver til træningsnørden

 photo Skaeligrmbillede2014-12-20kl235603_zps22cc503d.jpg

1/2/3/4/5/6/7/8/9/10

Jeg vil ikke lyve for jer; denne sammensætning af træningsgadgets er ikke langt fra min ønskeliste, faktisk er der ikke en ting på billedet, jeg ville have noget imod under juletræet, måske lige et par enkelte, som jeg har snydt og købt til mig selv allerede. I får derfor lige mine argumenter for at svippe dem hjem eller ud til en I holder af.

  1. Tasken har jeg faktisk været ude at købe til mig selv fra min farmor, jeg kunne ikke lade være, da den er på 40 pct., og jeg har akut brug for en stor taske, der kan tages på ryggen.
  2. Kalk er lidt et must, hvis man som mig har tøsehænder, der ikke kan holde ved en skid. En flydende version er både nemmere at have med i tasken og sviner ikke så meget.
  3. Mit drømmetræningskøb må være en TRX, det ville være genialt at have sådan en med på ferie eller bare til sommerdage, hvor træningen tages udenfor i haven.
  4. Jeg kan ikke leve uden min træningsdagbog fra Fitnessguru, men jeg kunne godt leve uden dens lyserøde beklædning.
  5. Jeg fik foræret en pakke med jordens fineste hårelastikker til min fødselsdag fra en veninde, hvis mor kreerer de smukke elastikker. De er pæne, har ikke den dumme metaldut, og så spider de til med lidt tøset til listen 😉
  6. Min sutteflaske, som jeg har med overalt. 150 kr kan måske godt virke lige lovlig pebret for en vandflaske, men så køber man til gengæld ikke plastikflasker hele tiden – det kan svare sig 🙂
  7. Et stopur til at holde styr på tiden mellem sættene eller til en omgang METCON/ intervaltræning.
  8. Fitnessguru og jeg har indgået en “ambassadør”aftale, i vores deres sidste forsending lå denne lækre sag. Helt klart en favorit hos mig.
  9. Der er vist ikke en eneste træningsinteresseret, hvis næse er gået forbi en foam roller. The grid laver efter min mening den allerbedste af slagsen, den sparker i hvert fald min foam rollers røv.
  10. Vægtløftersko står højt på min ønskeliste – især til de tunge squats, der lige er kommet på programet.

 

Gaveidéer er vist ved at være lige på faldrebet til at være for sent, men hvis der nu sidder en enkelt derude, der ligesom mig ikke har købt en eneste julegave endnu eller bare mangler en enkelt eller to, så kan det være, at der er noget, der falder i din smag. Og husk, at det altid kan forsvares at klikke en gave hjem til sig selv, se bare på mig, jeg har lige brugt et helt indlæg på at argumentere for at klikke det hele hjem – til mig selv. Jeg har faktisk lige overbevist mig selv om at købe en tube kalk på vej til træning – en sætning, jeg aldrig troede, jeg ville tage i brug 😉

Please sig, at jeg ikke er den eneste, der er håbløst bagude med gaver?

 

Pssst… Vil lige tippe jer om, at der er gratis fragt på alle ordrer hos Fitnessguru til og med den d. 31/12-14.
 photo freeshipping2014-facebook-en_zpsfadc6b24.jpg

//Indlægget er lavet i samarbejde med Fitnessguru

 

Gør hvad du har lyst til

Jeg har længe villet skrive dette indlæg, men jeg har bare haft svært ved at få mine tanker ned på skrift. Men nu skulle det være. Med fare for at prædike endnu en gang, får I lige et indlæg, jeg har skrevet på over 100 år. Jeg er nemlig rimelig sikker på, at der sidder alt for mange rundt omkring med urealistiske nytårsfortsæt og måske lidt dårlig samvittighed over for julens store indtag af mad. Hvilket fører til alt for høje forventninger til, hvad man skal præstere, og hvordan man skal se ud. Dette indlæg er slet ikke ment som en “hold jer fra en desperat kur el.lig.”, det skal jeg ikke bestemme over eller have indflydelse på, det ved I helt sikkert allerede, hvad min holdning er til. Det jeg gerne vil prøve at have indflydelse på, er at huske at sætte tingene lidt i perspektiv. Huske på, hvad der egentlig er vigtigt. Vi stiller så høje krav til os selv, helt sikkert især med nytårsfortsæt. Jeg prøver for tiden at tænke: “ville jeg sætte andre igennem det her”. Eller: “med hvilke øjne ville jeg se på min krop, hvis den ikke tilhørte mig”. Det hjælper mig utrolig meget. For det er min opfattelse, at vi aldrig sætter lige så høje krav til vores omgivelser, som til os selv.

LoveYourBodyPoster2_800MjAxMy1lY2RkM2JiMzhkOTZlNDhhaccept-yourself-for-who-you-are

Se bare på alle de billeder, der bliver postet på medier som Instagram, hvor smukke, kurvede kvinder bliver beundret med stor iver, hvor ord som “perfekt” nævnes. Sidder sådan en lignende krop på os selv, er det dog ikke ordet perfekt, vi tager i brug. Det er da lidt tankevækkende. I stedet den nye hype omkring at være bikini/fitness atlet hyldet. Mange glemmer sikkert bare, at sådan ser de færreste ud meget længere tid end de minutter, de står på scenen. Med det sagt, har jeg nok allerede afsløret, at jeg ikke har nogle nytårsfortsæt om at stramme min krop op el.lig. I flere år i træk har mit nytårsfortsæt været at blive “bikiniklar”, det er det ikke i år, kan jeg afsløre. Jeg er glad for min krop. Den er altså sej. Jeg har dog nogle nytårsfortsæt, men dem får I på et andet tidspunkt.

Mit bud til et nytårsfortsæt er ikke at være så hård ved sig selv. Det er der sgu ikke nogen grund til. Passe på sig selv og sine nærmeste. Hvad med om 2014 skal være året, hvor du finder netop din træningsform og lærer at lytte til din krop og spise, hvad den har lyst og brug for – ikke hvad eller et andet dameblad eller en blog for den sags skyld dikterer. Finde ud af, hvad der virkelig fungerer for dig. Både hvis det betyder en strikt kost med et ton grøntsager eller en kost, hvor lidt slik er tilladt til hverdag. Der er i mine øjne ikke noget, der er mere rigtigt end forkert. Træn fordi det gør dig glad i låget og giver dig en bedre hverdag, ikke fordi det er moderne eller fordi samvittigheden nærer. Life’s too short. Jeg har dog fuld forståelse for både dem, som holder træningspause eller træner igennem julen. Selvfølgelig spiller grundlaget en rolle, men jeg synes sgu, det er fedt, at vi er et land, der har stort fokus på at passe på os selv. Dog er jeg ikke fan af, at man flatterer med, at i dag har man trænet, og kun derfor kan man tillade sig julemiddagen. Det kan man da selvfølgelig(ifølge mig) uanset hvad, men hvis det gør, at man kan slappe af og nyde juleaften, så er det vel cool.

1484706_10201923568384098_314771838_n

Der er selvfølgelig altid det der ord “balance”, men har man mest lyst til at spise en pebernød uden sukker, så har man da lov til det. Bare man ikke føler, at man dør af at spise en med sukker og andet godt. Jeg kan afsløre, at jeg da kunne finde på begge dele. Jeg har dog ikke haft lyst til at, ja undskyld mig, voldæde hele julen. Jeg bryder mig seriøst ikke om at spise, til jeg revner. Så ryger hyggen altså for mit vedkommende. Jeg har nok haft en jul med det bedste fra begge verdener. Skønne løbeture med min mor før resten af huset vågner og formiddagstræninger med dejlige træningsbuddies og mig selv. Bare fordi jeg elsker det og kan ikke se nogen grund til at lade værre, hvis det passer ind og ikke forstyrrer nogen. Og så er det en sjov og hyggelig måde at være sammen på eller at få lidt “mig tid”. Der har dog selvfølgelig også været slik foran fjerneren med en julefilm på, julebag og  alt muligt andet. Lidt af det hele, hvor jeg har haft mig selv med og gjort præcis, hvad jeg har lyst til. Lige som julen skal være for mig. Og er det ikke lige, hvad det handler om? At gøre det, der giver mening for en selv, og dem man holder af? 🙂

http://www.gymnordic.com

Anne Sofie

Older posts