Kender I det?

14886357_10209103414755770_1507851742_nNår man forsøger at være en overskudsdatter, der vil byde faderen på hjemmebag i en ren og pæn lejlighed, når han lander på et lynvisit? I alle tilfælde kommer nu en beretning om, hvad der sker, når undertegnende forsøger at skabe føromtalte scenarie. To timer blev der brugt på at gøre lejligheden værdig til et boligmagasin – to timer, hvor der også blev spist pizza fra dagen før (en detalje, der viser sig vigtig senere) med fredagens SKAM-afsnit på skærmen. To timer, der betød, at det blev mørkt, inden jeg bandt løbeskoene – dog ikke så mørkt, at det ikke var muligt at spotte et par paller sat til storskrald. Beskidte paller, jeg hev med op i min rene lejlighed. Planen var lynhurtigt at rengøre dem, mens føromtalte pizza varmede sig sprød i ovnen. Rengøringsplanen skiftede hurtigt til løberkroppen (for mange detaljer?), alt imens fik pizzaen lov til at passe sig selv.

Sådan en pizza, erfarede jeg, skal man ikke skal overlade til sig selv. Med mindre man er i humør til en omgang ovnrengøring – er man det, fedt, respekt. Nu videre til banankagen, som jeg på overskudsmanér ville bikse sammen, alt imens ovnen varmede sig selv til rette temperatur – igen, en fejl. Status: den helseficerede banankagedej er midlertidigt opgivet, røgalarmen har endelig opgivet at vække hele bygningen, jeg har åbnet døren til to søde raslende børn iført håndklædeturban, natbukser og gennemsigtig trøje med 50 Cent for fuld skrue, pallerne får lov at overnatte på altanen, og jeg er gået i stå. Tirsdag har peaket.

Når planerne går i vasken

14812908_10208983346874148_1482244331_oJeg havde ambitiøse planer. Planer, i flertal, selvfølgelig. Planer for min fridag. Den havde jeg set frem til, og den skulle derfor udnyttes til fulde. Dagen skulle starte veudhvilet med en lang og harmonisk løbetur, hvor de ski’e høretelefoner selvfølgelig ikke konstant faldt ud af ørerne. Derefter skulle en ‘insta-værdig’ morgenmad konsumeres, hvorefter dagens kedelige, men fornuftige punkt på listen skulle afkrydses: tandlæge. Ud derfra ville jeg gå med et colgate smil – klar til at knipse smukke billeder med den smukke, smukke Danica. Først ville jeg dog slentre langsomt hjem og pr. telefon sørge for, at et yndlingsmenneske fik sin popo til Bryggen. For jeg har jo fri, og vi skulle jo lave mad. Det skulle være punktummet på dagen, hvor jeg nåede alt og samtidig fik ladet op. Hvor jeg nåede rengøringen, rapporterne, kalenderorganisering, et smut i træningscentret og måske en gåtur og naturligvis indlagte pauser. Balance, I ved.

I har nok luret det; det store men. Men, så ramte den der virkelig, igen. Lad os først konkludere, at jeg ikke var veludhvilet, det havde snotnæsen så venligt sørget for ikke skete. Sød én, den snotnæse. Så, jeg spiste selvsagt morgenmad i sengen med SKAM på skærmen (ja, jeg er nu også afhængig). Jeg kom for sent ud af døren, og tandlægen fandt et hul, mit første hul. Det er dyrt, sådan et. Det der yndlingsmenneske? Var selvfølgelig ikke hjemme – og colgate smilet, det holder, især matchet med den røde tud og de blanke øjne. I det mindste var det solbrillevejr, og der var godt selskab, rigtig godt selskab.

I har nok også luret, at jeg selvfølgelig ikke har nået en skid. Udover at svælge i selvmedlidenhed og gentage overfor mig selv, at jeg ikke har tid til at være syg. Håber, den lytter på mig. Er der en, der har lyst til at komme til Bryggen og rette rapporter, gøre rent, lægge vasketøj sammen og lave mad, så skal I være så hjertelig velkomne. Der er snotklude og selvmedlidenhed over det hele, så er I advaret.

Jeg er nede med

INDEHOLDER AFFILIATE

14139018_10208495146869453_314746432_o

  • Greenies med bær og hjemmelavet mysli. Totalt insta-agtigt. Dog er processen knap på insta-agtig; den er jeg ikke så meget nede med. Stavblender og frossen spinat er bare ikke venner. Til gengæld er spinaten ret gode venner med mine vægge…
  • Græskarstykker fra Emmerys. Helst en halv med smør og ost og en halv med smør og pålægschokolade. Bare der er smør på. Og kaffe til. Hvedestykker går også an.
  • Bønner, kikærter, linser – whatever. Er lidt spændt på, hvad jeg siger til plantekost, når jeg engang bliver træt af bønnerne.
  • Måske svaret på ovenstående er bønnepasta. Der er bare noget comfort-agtigt over pasta. Især med pesto og lune grøntsager. Mums.
  • Snickersmadder på alle døgnets tidspunkter. Næsten da. Rugbrød, nøddesmør, mørk choko og halvtørrede dadler. Siger det bare. Det er for vildt. Gerne med kaffe til. Altid kaffe til.
  • Gulerødder. Vi er ovre i gloriepudseriet, min kulør er ovre i det orange. Godt, der er gået en pære over spejlet på mit badeværelse.

Jeg er vist gået i ‘føljetonmood’ for tiden; denne her har jeg haft lyst til at lave længe, for det er altså hyggeligt at dele sine til tider mærkelige madvaner. Der manglede bare et navn – og hvad bedre end frasen, der konstant var på repeat under studenterugerne? Jeg er typen, der spiser det samme igen og igen, indtil jeg bliver seriøst træt af det. Kender I det? I så fald; hvad kan man finde igen og igen på tallerknerne hos jer for tiden? 😀

Jeg er forresten stadig seriøst nede med det her tæppe.  Især fordi, at det nu kan købes med 20 pct. rabat ved brug af denne rabatkode til Ellos: 34541. Siger det bare 😉 

Jeg drømmer om

13608264_10208078810781311_653111204_n

  • Tidlige morgener, sene aftener og lange nætter – gerne i kombination
  • At blive en af dem, der synes, matematik giver mening ved første møde (eller never mind, nu 😉 )
  • Den tur til New York, vi har bestilt – på min 20-års fødselsdag
  • Bedre internetforbindelse
  • At tage mindstehunden med til København – mon de ville opdage det? Højest sandsynligt
  • At kunne tale flydende fransk – og at bo i Frankrig og læse fransk litteratur og spise croissanter og drikke kaffe
  • Et ustruktureret år med udskejelser, fri når man har fri, og følelsen af frihed
  • At være i besiddelse af hele Grey’s Anatomy sæson 13 – det er jo ren tortur at skulle vente
  • Strand, sommer og brune stænger – kolde drinks, sommerkjoler og sand mellem tæerne
  • En taske, I ved, tasken – den der indeholder alt og intet

Og for at lyde 50 år ældre end jeg er, så drømmer jeg om stilhed lige nu. Jeg befinder mig i orkanens øje; Frankrig, hvor reaktionerne på EM-finalen ikke har lagt sig, tværtimod hujes og båttes der i gaderne på agressiv, men festlig manér. Jeg havde planer om at liste tidligt i seng, imens de andre råbte af fjernsynet, det var lidt naivt. Naivt, fordi mine ørepropper har fundet sin overmand og naivt, fordi jeg er verdensmester i at overspringshandle, når planen hedder tidligt i seng. Til gengæld har jeg leget med designet herinde – eller okay, jeg har mest af alt forsøgt at gøre det så simpelt som muligt, men jeg er tilfreds. For det bliver bare sjovere at lege med ord herinde, når basen er pæn. Og det der med at lege med ord herinde, det drømmer jeg også om at praktisere mere – meget, meget mere.