Mine råd til at leve godt uden at sprænge budgettet

Jeg har boet for mig selv i sammenlagt tre år, her inklusiv et snydeår, hvor jeg allernådigst fik lov at lege, at jeg var flyttet hjemmefra i mine forældres kælderlejlighed, der ellers almindeligvis beboes af en lejer eller to. Jeg tog det meget seriøst og spiste kun med ovenpå, hvis det var aftalt på forhånd. Meeen, manglede jeg en rulle toiletpapir, løb jeg altså bare ovenpå og nappede en. Undtagen en enkelt gang, hvor jeg vist bestilte en pr. SMS – smidt ned ad trappen. Enough said. Det var på det tidspunkt det bedste fra begge verdener. Jeg fik det basale det på plads; hvor meget koster det egentlig at fylde et køleskab? Hvor ofte bør man fylde det? Èn stor ugentlig tur med indkøbsliste og poser så tunge, at dine arme truer med at falde af? Eller sjatkøbe lidt, som det passer i løbet af ugen? Hvad bør man fylde det med? Og hvilket supermarked skal man vælge – skal man vælge et, eller kan det betale sig at kombinere dem? Spørgsmålene er mange, og disse her involverede jo blot indkøb. Og man kunne stille mange flere. Rådene er mange, både fra Google, dine veninder og din mor, men nu får I lidt af mine. Ikke som en guide – og slet ikke som en guide for at leve for så lidt som muligt, mere mine retningslinjer for at skære unødvendige udgifter og forbrug fra.

Jeg har på fornemmelsen, at de fleste af mine veninder synes, jeg lever lidt over evne. Jeg har ikke møbler fra Ikea, jeg lever ikke af pasta med ketchup, jeg har hund, jeg køber dyre hårprodukter og det meste af mit tøj er fra Ganni og deslige. MEN. Det har jeg kun, fordi jeg forsøger at tænke lidt kreativt.

Indkøb og madvaner

Jeg gjorde op med mig selv, hvad der er vigtigt for mig på madfronten og prioritede så (realistisk) omkring det. Det er nok de færreste, der har et ubegrænset budget til rådighed, når de lige så flyttet hjemmefra (især, hvis man lever af en SU), men havregryn tre gange dagligt har ikke været på bordet herhjemme endnu. Jeg har altid prioriteret økologi og danske råvarer højt, jeg vil også gerne en gang imellem købe den gode chokolade, den gode pesto og så videre, så derfor spiser jeg ikke kød i hverdagen. Jeg ville ikke have råd til at spise overvejende økologisk, hvis jeg spiste kød, og så vil jeg hellere lade være. Eller i hvert fald begrænse det meget.

Jeg startede med at fylde skabene med et basislager af kikærter og bønner (tørrede, ikke fra dåse), havregryn, mel, nødder osv. Herefter fyldte jeg min fryser med frosne grøntsager; det gør jeg løbende, ligesom jeg altid bager dobbelt op på boller og brød og smider det i fryseren. For ja, der er virkelig også noget at spare ved at bage sit eget brød – nemme opskrifter følger. På den måde kan jeg altid lave et hurtigt måltid på dage, hvor man egentlig kun har overskud til at bestille take-away.

For mig fungerer det at begrænse turene til supermarkedet til én stor tur om søndagen og så en enkelt eller to små, målrettede ture i løbet af ugen (fx efter det skide toiletpapir). Jeg var virkelig god til at få tømt (og dermed spist) stort set alt i mit køleskab, før jeg fyldte det igen engang, det prøver jeg på igen. Ellers kender jeg mig selv godt nok til, at jeg smutter i Irma, som ligger lige ved siden af og fylder kurven med alt muligt, jeg ikke har brug eller får spist. Jeg er igen begyndt at skrive en indkøbsliste, og så tager jeg turen til Rema 1000 i stedet. Det er et nemt sted at spare. Og så ellers være kreativ med råvarerne. Broccolihovedet blev måske dampet, men så kan stilken bages med nogle kikærter eller blendes til en gang deller. So many options 😉

Møbler og indretning

Jeg købte ikke et eneste møbel udover min seng, da jeg flyttede hjemmefra. I stedet lånte jeg en bil og tog på rundtur til mine forældre, stedforældre, bedsteforældre, deres venner og så videre. 90 pct. af min lejlighed er derfor indrettet med “genbrug” – endda genbrug, hvis historik har en betydning for mig. Det er så fedt at kunne sige: “det tæppe købte mine forældre på en rejse til Tyrkiet efter gymnasiet”, eller: “spisebordssættet er min mormors mand ekskones forældres”. På samme måde er min ene PH-lampe mine oldeforældres gamle og den anden tilhørte min papfars ekskones forældre. Jeg har muligvis været heldig, men det er værd at prøve, især fordi det (i hvert fald for mig) gav en følelse af hjem med det samme. Jeg vil næsten vædde på, at alle bedsteforældre har et sæt kopper, de ikke bruger. Det er nemt fx at pifte din tante og onkels gamle sofa fra kælderen op med en rens, pæne puder og måske et tæppe henover.

Beautyprodukter

Det her et helt sikkert et område mit niveau af kræsenhed (snobbethed) er vokset markant de seneste to år. Så for, at denne post ikke eksploderer laver jeg mit forarbejde. Jeg køber mine hårprodukter fra Kevin Murphy på nettet, da man får 30 pct. ved at købe tre på en gang. Jeg køber altid bodylotion, mascara osv., før jeg løber tør – altid, når det er på 20 pct. i Magasin, Matas eller i lufthavnen. Jeg tager så mange make-up fri dage som muligt og minimerer ligeledes hårvask til et minimum. Jeg er stoppet med at mishandle mit hår og investerer i stedet tid i Olaplex-kure, almindelige kure, olie osv. Det er trods alt betydeligt billigere end at skulle klippes hele tiden. Ligeledes bruger før hver anden hårvask en blond conditioner eller shampoo, som fjerner gullige toner i farvet blond hår – den har jeg gerne siddende 12 timer sammen med min Olaplex. På den måde har jeg halveret mine ture i frisørstolen. Det ville selvfølgelig være allerbilligst ikke at farve hår eller bruge dyre mærker, men det har jeg ikke lyst til, så længe det er muligt.

Lidt af det sjove

Jeg har jo en hund. Hun er egentlig ikke så dyr i drift, men jeg har meldt mig ud af alt fitness og yoga – et hurtigt regnestykke: mit yogamedlemskab svarer til hendes månedlige forbrug af foder, hundeposer og godbidder, mit fitness-medlemskab svarer til hendes syge- og ansvarsforsikring. Easy peasy. Har man ikke hund, er medlemsskaber stadig et nemt sted at spare. Invester i et sæt kettlebells og en yogamåtte – smider du et sæt løbesko i puljen, er du ret godt kørende, hvis du spørger mig.

Jeg har fravalgt et fjernsyn, i stedet har jeg en række abonnementer. Jeg har fx købt en ekstra Netflix-bruger; en til en veninde og en til min familie. Så har hun købt en ekstra HBO-bruger til mig og min far har gjort det samme med en Viaplay-bruger. Det synes jeg er ret smart. Når vi er ved veninder, er en af mine yndlings venindedates blevet at lave mad sammen – fx inden en bytur i stedet for altid at spise ude. Så kan man også lave den hjemmerystet drink og spare… well, et par hundrede.

Tøj og sko køber jeg næsten udelukkende på udsalg ellers en sjælden gang imellem på Trendsales eller Tradono. Og så forsøger jeg at passe rigtig godt på det – og bliver ved med at bruge det. Mine Acne Pistol støvler købte jeg på fuld pris, men de har også fem år på bagen efterhånden.

Det blev lidt langt og måske lidt for indspist i mine egne vaner, men jeg håber alligevel, at det kan bruges.

Guide: de bedste træningstigths – på tilbud

 photo Skaeligrmbillede 2015-06-14 kl. 13.17.38_zpskfqxkeg9.png
Jeg har som tidligere nævnt gået lidt amok i tøjbutikkerne her på det sidste, både de virtuelle og de fysiske. Førstnævnte er jeg klart værst til – det er bare så nemt lige at klikke dem hjem, og så er det næsten som at have fødselsdag hver gang, en pakke falder foran døren. Min store svaghed er uden tvivl træningstøj – især tights er jeg lidt for god til at klikke hjem. Men man må jo vende sine svagheder til styrker, så derfor vælger jeg at betragte det som en fordel, da jeg med oprigtighed kan anbefale en masse tights 😀 Jeg har indsat de forskellige links som affilate links, men jeg har købt hvert et par fra egen lomme, bortset fra dem min far sponsorerede, da jeg lå syg og ynkelig, men det tæller ikke 😉 Det er sjældent, jeg køber noget spontant, jeg har ofte planlagt det i 100 år, og tjekket alle de forskellige modeller og webshops ud en trilliard gange, så selvfølgelig har jeg været lidt på tilbudsjagt for at finde gode priser til jer. Så er det op til jer, om I har en stærkere rygrad en mig 😀


2XU

Måske de sidste par års mest omtalte tights? Jeg er ført hoppet med på bølgen for et par uger siden, da jeg synes, det er en mindre formue at kaste efter ét par tights. Jeg har dog ikke fortrudt min investering en eneste gang, bortset fra den gang, jeg blottede bagdel til hele centret en tidlig tirsdag morgen. Det hjælper dog lidt på tilgængeligheden, at der i takt med, at der kommer flere og flere forhandlere, kommer flere og flere tilbud på dem. Jeg købte modellen Mid Rise Compression. Jeg overvejer lige nu at investere i et par 2XU 3/4 tights, der lige nu er sat til 599 kr (normalpris 999 kr) i Stadium. Tilbud gør det altid nemmere at retfærdiggøre det over for sig selv 😉 De har ligeledes sat ned de lange i sølv ned til 550 kr fra 1050 kr, siger det bare… Også lidt mig selv. Kan købes HER.


Under Armour

Under Armour er uden sammenligning det mærke, jeg har mest træningstøj fra, da det hele bare spiller. Kvaliteten, designet, pasformen og prisen. Mine sorte kompressionstights derfra er klart på en top 5 over mit mest brugte træningstøj. Jeg har faktisk erhvervet mig 2 par dem, da de var på tilbud. De er enormt bløde, komfortable, og så bliver de ikke gennemsigtige – kæmpe plus. Det eneste minus er, at syningerne hurtigt går lidt op, ikke synderligt meget, men fx cykelture slider på dem. Derudover vil jeg heller ikke mene, at der er særlig meget kompression i dem, i hvert fald ikke efter, jeg har prøvet “rigtige” kompressionstights. Men det er nu også fair nok til 349 kr. Kan købes HER. Er man på tilbudsjagt har de sat deres i 3/4 ned 🙂


Skins

Jeg har lige klikket et par Skins tights hjem, da de havde 50 pct. på Miinto.dk – de er desværre ikke landet ved min dør endnu, så jeg må hellere vente med at udtale mig om det. Jeg købte modellen A200 Kompression, kan købes HER. Jeg overvejede også modellen A400, som stadig er sat ned med 40 pct. Kan købes HER.


Fusion 

Mine fusion tights er nok den mest brugte genstand i min garderobe. Jeg fik dem i julegave for 2-3 år siden efter at have stjålet min mors tilpas mange gange. Det er egentlig løbetights, men de kan sagtens bruges til styrketræning, crossfit osv. De er geniale. De er tilpas højtaljede, har praktiske lommer i siden (sikkert til gels, men jeg bruger dem til min iPhone), de bliver ikke gennemsigtig (det er bare vigtigt), og så holder de bare upåklageligt godt. Blev endda spurgt, om de var nye her for nylig. Kan købes HER – dog ikke på tilbud, det kunne jeg ikke finde.


Størrelse

Min store frygt ved at shoppe online er, at jeg ikke kan passe det, når det når frem. Jeg bruger derfor altid en hulens masse tid på at researche, hvordan er i størrelsen, så jeg tænkte, at jeg lige ville dele min erfaring med jer. Jeg har en størrelse small i alle modeller, jeg er nok en “stor” størrelse small, men de passer alle perfekt. Jeg vil vurdere modellen fra Under Armour til at være lidt store i størrelsen, dem har jeg både i S og M, men jeg kan ikke holde dem i M oppe, så hvis man ligger på grænsen, vil jeg anbefale, at man tager den mindste. Jeg havde egentlig tænkt mig at købe 2XU i medium, men endte med at klikke et par hjem i small, da jeg synes, kompression skal sidde til. De passer helt fint, men det er måske derfor de er liiidt gennemsigtige 😉


 

Håber det kunne bruges – hvilket det vist ikke kan, hvis man er til farver 😀

Indeholder affilate links 

Guide: sundhed og økologi på budget

 photo DSC04463_zpsupmp1jvt.jpg
Et kilo grønt om dagen, tilberedte måltider og en morgenmad, der ikke blot består af en bolle på vej ud af døren, det kan lyde umuligt i en i forvejen travl hverdag. Uden at få det til at lyde som en mirakuløs guide i et dameblad, har jeg prøvet at samle mine bedste råd til at leve sundt, billigt og forholdsvis økologisk i en travl hverdag. Det er mig nogle gange en gåde, hvordan jeg får det hele til at gå op, da jeg føler, at jeg bruger penge, som andre bruger toiletpapir, men sætter jeg mit forbrug under mikroskopet, så formår jeg faktisk at leve en dyr livsstil på et begrænset budget. Ikke at jeg har evner udover det sædvanlige, men man er vel blevet rutineret 😉 Økonomi betragtes af de fleste som værende privat, men nu indvier jeg altså jer i min økonomi. Til trods for, at jeg bor hjemme, så står jeg selv for størstedelen af mine indkøb og økonomien bag, det gør jeg fordi, jeg ellers ville spise de andre ud af huset, og så kan jeg godt lide at klare mig (og bestemme) selv. Jeg er uafhængighedssøgende som bare pokker. Mit forbrug består ca. 90 pct. af mad – hvis man ser bort fra personlig træning, som er den tunge dreng i mit budget.

 

Mine bedste råd til indkøb:

    • Begræns indkøb til højest 2 gange ugentligt – 1 gang kan gøre det med lidt planlægning
    • Lav altid en indkøbsliste hjemmefra, og tjek tilbudaviserne (de er også online), så ved du, hvor du skal hen, og hvad du skal gå efter
    • Apropos tilbud, så prøv at handle ind enten lige inden lukketid eller ved åbningstid, der kan man ofte være heldig at finde kød på vilde tilbud, jeg fik fx en pakke kylling til 25 kr i går, som almindeligvis koster 69 kr, da det udløber i dag
    • Føtex har ofte frostgrøntsager (og bær) til 10 kr, så go nuts – dog ikke øko. I det hele taget er jeg meget glad for vores fryser, den huser bl.a. store mængder kød, som blev købt billigt, da udløbsdatoen nærmede sig
    • Køb nødder over Nøddebazaren, det er relativt “billigt”, samt god kvalitet

 photo DSC04459_zpsuygjspsy.jpg

Mine bedste råd til madlavning:

  • Hav 2 faste dage om ugen, hvor du forbereder mad til den store guldmedalje, det behøver ikke at tage mere end en lille time af gangen – hold det simpelt, men hav gang i mange ting på én gang. Sæt noget musik på og gå i krig, det giver meget tid og overskud i den anden ende
  • Lav altid store portioner, og tilbered altid hele pakker af fx kylling på én gang
  • Opbevar evt. de forskellige “retter” hver for sig, så kan du mikse dem forskelligt alt efter lyst

 

Det kunne du lave: 

    • Råkost af revet rødbede, gulerødder og hvidkål
    • Dampede bønner og broccoli
    • Finhak en masse kål; fx spidskål, rødkål og savoykål
    • En stor omgang wok med alt grønt, du kan komme på
    • Bønnefritter
    • Kyllingedeller
    • Hakkebøffer
    • Kylling, kalkun, laks, oksekød, mm.
    • Chili Con Carne
    • Stenaldermuffins med chokolade
    • En kæmpe omgang juice klar til at hive ud til morgenmaden
    • Blomkåls- og broccoliboller 
    • Koldhævede boller
    • Store bøtter med snackgrønt; fx cherry tomater, gulerødder, rød peberfrugt, agurk og blomkål
    • Koge en bakke æg, så står de klar i køleskabet, lige så nemme som at hapse en bolle
    • En lækker og simpel tomatsauce til at peppe diverse måltider op

 photo DSC04433_zpsx8w6fpuh.jpg

Mine bedste råd til økologi på budget:

  • Husk, at Føtex har 25 pct. på øko den 1. lørdag i måneden, følg på Økologi til alle på Facebook for opdateringer omkring økologi på bud
  • Undersøg om der ligger gårdbutikker i nærheden af dig; det er fantastisk at få æg, hvis blomme er skrigende orange, og som du med egne øjne kan se, stammer fra høns, der boltrer sig på græs – og køer og grise ligeså. Vi køber ofte æg hos Gartnergården lidt ude for Aarhus – 50 kr for 30 store frilandsæg
  • Meld dig ind i et økologisk fødevarefællesskab, det kræver dog lidt ekstra indsats
  • Øko-kylling er i den pebrede ende – tjek evt. denne hjemmeside, hvis du leder efter øko-kylling, der er til at betale
  • Prioriter, hvad der er vigtigst at købe øko, fx æg og smør – det vigtigste ift. frugt og grønt, er efter min mening, at det er dansk og dermed ikke importeret
  • Køber du økologisk, hakket, frilands oksekød med 9-15 pct. fedt i stedet for 3-7 pct., sparer du ofte op til 17 kr.

 

Diverse råd:

  • Lav et fast budget for månedlig forbrug af mad, lav evt. en seperat konto til mad
  • Tager du ligesom mig kosttilskud i store mængder, så vælg dem fra i første omgang, hvis økonomien strammer. Jeg vil heller have råd til at købe gode bøffer end fiskeolie fra PurePharma hver måned
  • Mange Fitness World centre tilbyder en billigere pris, hvis man blot træner i ét center, hvis man alligevel vælger det samme center 90 pct. af gangene, er det da lige til højrebenet
  • Hvis muligt, så stå 10-20 minutter tidligere op end vanligt, så er der både tid til at kredse lidt om morgenmaden og nyde kaffe i ro og mag
  • Sidder du fast i eksamensopgaven, så smid hørebøfferne på, snør løbeskoene og gå en lang tur langs vandet, i skoven, eller hvor end du har lyst til, det giver energi som intet andet
  • Invitér veninderne, kæresten, familien etc. til middag hjemme i stuen i stedet for på restaurant, det er både hyggeligt, billigere, og du kan selv bestemme menuen

 photo DSC04431_zpsusbtlj1m.jpg

Håber det kunne bruges, hav en skøn søndag.

From Rome with love

 photo DSC02986_zps5ee2c001.jpg
Det er længe siden, at jeg har været i en storby for første gang. Jeg har det lidt med at tage tilbage til steder, jeg allerede kender – allerede elsker. Men nu er vi altså taget til Rom, jeg har aldrig været her før. Kun tæt på engang min mormor, hendes mand og jeg cruisede rundt i Toscana i en Fiat 500 og et sekund overvejede at tage til Rom, vi endte dog i Sienna og Multipulciano (byen hvor Twilight, New Moon blev optaget, btw). Et sidespring, for nu er jeg her altså. Og her er skønt, virkelig skønt og virkelig specielt. Aldrig før har jeg været i en by med så meget historie – det har jeg måske, men så har den ikke været halvt så velbevaret som her. Det er ikke helt skidt at være her med en historiker, jeg siger det bare. At jeg så måske kun hører efter halvdelen af gangene, er en anden sag, men altså – man har vel ferie. Det er så vildt, her er jo utallige ældgamle kirke, hvis pragt ville overrumple enhver – hvis altså de lå i Danmark, for her er de jo ganske “almindelige”. Ligeledes med pizza, is og pasta – hvis bare én af de tusinde restauranter lå i Aarhus, ville folk valfarte dertil, her ligger de jo på hvert gadehjørne, og ja, også hele strækningen hen til gadehjørnet. Før I tænker: “har hun aldrig været ude at rejse før?” – så jo, det har jeg, men intet af stederne har mindet om Rom.
 photo DSC02970_zpsf0148080.jpg
 photo DSC02953_zpsf4bea758.jpg
 photo DSC02949_zpseb23653d.jpg
 photo DSC02980_zpsb586fc77.jpg
 photo DSC02974_zpse97291fc.jpg
 photo DSC02973_zpsf322f1c0.jpg
 photo DSC02994_zpsdb73fe85.jpg
Jeg er vist ikke kyndig til at lave en guide over byen, så I får bare lige en masse billeder fra vores “første dag” her. Det var egentlig den anden, men hvem tæller? Hvad der til gengæld tæller er varmen, stemningen, maden, atmosfæren og tiden til at komme ned i gear og være sammen med min familie – to ting, der ofte bliver lidt nedprioriteret i hverdagen. Det er så skønt bare at leve i nuet, ikke tænke på den aflevering, der ligger og venter (de venter hjemme i DK), hvordan man skal få presset træning, arbejde eller andet end.
 photo DSC03018_zps03774428.jpgMine to yndlings drenge<3

Sidder der nogen inde med et suverænt pizzasted (jeg har ikke fået pizza endnu, hvilket jeg er ret så utilfreds med), et butiksområde, et museum for historiesjæle el.lig., så skriv endelig 😀