Feriedag i København

14876092_10209047175509824_1472628386_o-1

Fra søndag aften til (tidlig) tirsdag morgen havde jeg fint besøg, og med fint besøg skal man selvfølgelig agere vært i første klasse – og hvad bedre end med en strøgtur? 😉 Jeg kan ikke mindes, at mine ben har gået deres gang på strøget, siden jeg flyttede hertil for tre måneder siden (yes, der er sgu gået tre måneder!). Man finder hurtigt sin vante gang i byen. Og her gætter jeg på, at det er de færreste, der vælger den brede, menneskepakkede gade. Correct me if I’m wrong. Det jeg egentlig ville sige med det var, at jeg fik de skønneste ferievibes af at vandre rundt derinde i Indre By. Og hvordan kunne man andet, når man startede dagen langsomt med morgenmad på Mad og Kaffe, slentren i de vesterbroske gader og snakken i al uendelighed. Kombineret med en blå himmel, og luft så ren og skærende, at jeg tog mig selv gentagende gange i at stå og indsuge den efterårsfarvede by.

Langsomt nåede vi Envii butikken, hvor jeg havde planer om at prøve, hvad jeg vil beskrive som den perfekte lille sorte kjole. Endelig fandt jeg dig. Den kom med hjem – det samme gjorde et par lækre støvler (er de ikke smukke?) og en rød løbestift. Om jeg er klar til julefrokostsæson? Oh yes. Money well spent. Til gengæld kunne jeg snildt have fundet en bedre måde at bruge mine penge end på den acai bowl, jeg indtog; en vandet smoothie med lidt topping, hypen har ikke ramt mig. Så er jeg mere til den vegetarburger med tilhørende curly fries og drinks, der senere blev indtaget på Cocks and Cows.

Hvem sagde frihed?

skaermbillede-2016-10-26-kl-11-12-33

Jeg har nu siddet og stirret på en blank side en halv Springsteen-sang, hvilket er lidt fjollet, for der er jo en masse, jeg har lyst til at skrive, det er bare det der med, hvor man skal starte. Det bliver lidt rodet. Jeg kan i hvert fald starte med at konkludere, at jeg er blevet rask (sådan da), hverdagen ruller igen, jeg har leget ferie i et døgn med skønt besøg, og jeg glæder mig til nyt, besøg altså. Efter en uge med sløvhed er det ret rart at føle sig som sig selv igen.

I det hele taget er min yndlingsting ved dette år, at jeg med sneglefart stille og roligt begynder at føle mig som mig selv – uden for en skolerelateret kontekst. Skulle jeg vælge ét ord, der på fyldestgørende vis kunne beskrive det foreløbige sabbatår, må det være ‘frihed’. Det er godt, det er skræmmende, og det kræver en uddybning.

 

Inden klokken 13.00

14632758_10208901524108630_1677447090_o

Har jeg nået at:

  • Spise morgenmad to gange
  • Drikke 4 kopper kaffe
  • Bruge en time på at vinduesshoppe – på nettet
  • Konkludere, at jeg seriøst ikke orker at gøre rent
  • Konkludere, at jeg seriøst burde gøre rent
  • Nappe 8k i løbeskoene
  • Sætte mine høretelefoner i ca. 100 gange på ovenstående løbetur
  • Ærgre mig lidt over, at jeg for tiden er serieløs. Du læste rigtigt. Venter på bekymrede opkald fra Netflix 😉
  • Bruge 89 pct. af min iPhones batteri. Enten får jeg snart gigt i hænderne, ellers skal batteriet tage sig sammen
  • Har jeg brændt føromtalte hænder på ovnen – eller kun den venstre, har til gengæld brændt højre albue
  • Er jeg næsten stolt af ovenstående præstation. En forbrændt albue må da kvalificere en til kegle på seriøst niveau
  • Forsøgt at nyde, at jeg først skal møde kl. 17.00. Hvem sagde rastløs?

Glad – sådan helt ned i maven

dsc05183

Jeg har glædet mig til at skrive dette indlæg lige siden, beslutningen faldt på at rive teltpælene op og nedgrave dem en efter en i KBH. Glædet mig til at føle mig hjemme, glædet mig til den der hverdag, det der voksenliv. Glædet mig til at være glad, sådan helt ned i maven. Jeg får ikke trænet, min røv kan ikke udfylde mine jeans, jeg er i kronisk søvnunderskud, mit køleskab er tomt, og jeg faldt sågar i søvn på det, der skulle have været et lynvisit i hjemmet, inden der skulle g&t’s indenbords – vågnede op et par timer senere, smed make-up i fjæset og satte kurs mod Sigurdsgade, ædru og forvirret. Begge dele blev der lavet om på, og da jeg tidlig søndag morgen krydsede Bryggebroen, kunne jeg ikke lade være med at smile – lidt af stolthed over faktisk at have fundet hjem, men mest over at være havnet på den bedste arbejdsplads. Det var vist et sidespor, dem er jeg ret god til.

Det jeg egentlig ville sige med ovenstående opremsninger var, at det hele på mange måder sejler som aldrig før, og alligevel er jeg glad som aldrig før. Glad for København, glad for min lejlighed, glad for menneskerne, glad for, at jeg netop nu er tilbagevendt efter min første weekend i Aarhus siden flytningen. Barndomshjemmet, som jeg elsker, men ikke kan forestille mig at vende tilbage til.