Hvem sagde frihed?

skaermbillede-2016-10-26-kl-11-12-33

Jeg har nu siddet og stirret på en blank side en halv Springsteen-sang, hvilket er lidt fjollet, for der er jo en masse, jeg har lyst til at skrive, det er bare det der med, hvor man skal starte. Det bliver lidt rodet. Jeg kan i hvert fald starte med at konkludere, at jeg er blevet rask (sådan da), hverdagen ruller igen, jeg har leget ferie i et døgn med skønt besøg, og jeg glæder mig til nyt, besøg altså. Efter en uge med sløvhed er det ret rart at føle sig som sig selv igen.

I det hele taget er min yndlingsting ved dette år, at jeg med sneglefart stille og roligt begynder at føle mig som mig selv – uden for en skolerelateret kontekst. Skulle jeg vælge ét ord, der på fyldestgørende vis kunne beskrive det foreløbige sabbatår, må det være ‘frihed’. Det er godt, det er skræmmende, og det kræver en uddybning.

 

Inden klokken 13.00

14632758_10208901524108630_1677447090_o

Har jeg nået at:

  • Spise morgenmad to gange
  • Drikke 4 kopper kaffe
  • Bruge en time på at vinduesshoppe – på nettet
  • Konkludere, at jeg seriøst ikke orker at gøre rent
  • Konkludere, at jeg seriøst burde gøre rent
  • Nappe 8k i løbeskoene
  • Sætte mine høretelefoner i ca. 100 gange på ovenstående løbetur
  • Ærgre mig lidt over, at jeg for tiden er serieløs. Du læste rigtigt. Venter på bekymrede opkald fra Netflix 😉
  • Bruge 89 pct. af min iPhones batteri. Enten får jeg snart gigt i hænderne, ellers skal batteriet tage sig sammen
  • Har jeg brændt føromtalte hænder på ovnen – eller kun den venstre, har til gengæld brændt højre albue
  • Er jeg næsten stolt af ovenstående præstation. En forbrændt albue må da kvalificere en til kegle på seriøst niveau
  • Forsøgt at nyde, at jeg først skal møde kl. 17.00. Hvem sagde rastløs?

Glad – sådan helt ned i maven

dsc05183

Jeg har glædet mig til at skrive dette indlæg lige siden, beslutningen faldt på at rive teltpælene op og nedgrave dem en efter en i KBH. Glædet mig til at føle mig hjemme, glædet mig til den der hverdag, det der voksenliv. Glædet mig til at være glad, sådan helt ned i maven. Jeg får ikke trænet, min røv kan ikke udfylde mine jeans, jeg er i kronisk søvnunderskud, mit køleskab er tomt, og jeg faldt sågar i søvn på det, der skulle have været et lynvisit i hjemmet, inden der skulle g&t’s indenbords – vågnede op et par timer senere, smed make-up i fjæset og satte kurs mod Sigurdsgade, ædru og forvirret. Begge dele blev der lavet om på, og da jeg tidlig søndag morgen krydsede Bryggebroen, kunne jeg ikke lade være med at smile – lidt af stolthed over faktisk at have fundet hjem, men mest over at være havnet på den bedste arbejdsplads. Det var vist et sidespor, dem er jeg ret god til.

Det jeg egentlig ville sige med ovenstående opremsninger var, at det hele på mange måder sejler som aldrig før, og alligevel er jeg glad som aldrig før. Glad for København, glad for min lejlighed, glad for menneskerne, glad for, at jeg netop nu er tilbagevendt efter min første weekend i Aarhus siden flytningen. Barndomshjemmet, som jeg elsker, men ikke kan forestille mig at vende tilbage til.

Jeg bøjer mig i støvet

14365386_10208682655757058_1431955231_n (1)Jeg tager hatten af og bøjer mig i støvet af beundring over alle jer, der formår at have et liv udover det dersens fuldtidsjob. Jeg føler mig allerede som en jonglør på et ben – og jeg er altså mere platfodet end Anders And. Indrømmet; jeg føler mig ret tjekket, når jeg om morgenen drøner gennem byen i uset god tid med solbrillerne som skærm for morgensolen, chiagrød i maven, kaffe i årerne og den sorte frakke blafrende i vinden. Og ja, her knækker filmen allerede en smule, for det er jo småvanvittigt at have frakke på disse dage.

Ikke desto mindre tager jeg konsekvent for meget tøj på morgen; i det hele taget tager jeg for meget tøj på for tiden. På arbejdet kan du finde mig i den store sweatshirt – derinde i butikken, der nærmer sig saunatilstand. Om den næsten dryppende sved og de glinsende kinder får mig til at skifte til et menneskeligt outfit? Nej da. Jeg er vist for jysk til gøre andet end at køre en stiltiende lidelse og nikke lettere panisk, når jeg bliver spurgt, om jeg ikke har det seriøst varmt.

I det hele taget er jeg nok en fuldblodsjyde. En fuldblodsjyde, hvis vaskemaskine er i stykker – og som skal til New York på søndag uden rent (under)tøj. Apropos undertøj, så glemte jeg i dag mit undertøj. Yes, du læste rigtigt. Jeg følte mig ellers så tjekket, da jeg efter arbejde OG træning (ja ja, store sager), havde taget hyggetøj og bodylotion med til eftertræningsbadet (for sådan et huskede jeg også). Bodylotionen måtte i hovedet, for jeg havde glemt ansigtscreme – undertøjet fandt jeg dog. I mine strømper. De rene, heldigvis. Hvem ringer efter de voksne?