Et røvhul på cykel

PicMonkey CollageJeg er et røvhul på cykel. Min indre dialog nærmer sig i hvert fald røvhulsstatus. Det er en af de ting, jeg frygter mest ved at flytte til København; at mine (cykel)røvhulstendenser ekspanderer til det uacceptable. Jeg overhaler steder, man ikke burde overhale, jeg har svært ved at cykle bag andre, og kører gerne og nynner med på sange – for ja, jeg kører oftest med musik i ørerne, og min sangstemme bærer intet præg af de tre år til kor. Med andre ord, er jeg typen, der gerne vil have cykelstien for mig selv, som den egotripper, jeg er. Jeg er ikke stolt af det, men jeg har flere gange kørt lige forbi, folk jeg kender, fordi jeg ellers skal til at hive musikken ud af ørerne og sætte tempoet ned(eller op). For lige at huske på de pænere sider, så er jeg autoritetstro som bare fanden, spørger du min far, er det dog intet plus, han synes, jeg er kedelig, når jeg ikke tør nappe højresvinget i det røde lys’ skær. Det er i virkeligheden en mærkelig logik i mit hoved, der spiller ind og siger, at hvis jeg er dydig på alle andre punkter, så er det ok at cykle med musik og uden cykelhjelm 😉

Når alt er sagt, elsker jeg at cykle. Selvom jeg ligeledes er vild med at køre bil, tager jeg til hver en tid (arhem) jernhesten fremfor vognen. Det gælder selvfølgelig ikke, hvis det regner, hvis det er aften, hvis jeg er træt, hvis mine ben er trætte, hvis jeg skal handle ind… 😉 I dag havde det i hvert fald været lækkert at have bilen, da min rygsæk var så proppet, at jeg til forveksling lignede en skildpadde på steroider. Jeg er vild med friheden, man har på en cykel, vild med kombinationen af frisk luft, at røre sig og se byen fra alle leder og kanter. Det er fedt at cykle.

10 ting der går op for en, når man flytter hjemmefra

 photo 0_zpsrfe5hc8s.jpg
Først og fremmest; TAK for jeres søde, søde kommentarer til konkurrencen, de går lige ind der, hvor sprinklerne truer med at antænde anlægget. Jeg skrev jo, at ønsker til indlæg var i højsædet, og det har I taget til jer, hvilket er pissefedt. Det er ikke fordi, jeg ikke selv ønsker at gå i tankeboks og hive indlæg ud af ærmerne, men når man har valgt at placere sin blog lidt uden for kategori, kan det være svært at vide, hvad der får jer til at klikke forbi mit virtuelle hjem. I virker til at være ret enige om indholdet – og det er heldigvis lige præcis det, jeg har allermest lyst til at skrive om, så det er bare win win. Nå men, en af jer foreslog et indlæg om uforudsete hændelser ved at flytte hjemmefra, hvilket jeg selv har tænkt på kunne være et skægt indlæg at skrive. Nu er jeg jo “snyde” flyttet hjemmefra, men det vælger vi lige at se igennem fingrene med 😉

  1. Saltskålen er ikke utømmelig, når man har brugt det sidste, er det slut – og det er ikke nok blot at råbe til mor, man skal skisme selv lette røven ned til salthylderne i supermarkedet.
  2. Glemmer man at lukke vinduet, når man tager af sted, er det stadig åbnet, når man kommer hjem. Mærkeligt.
  3. Det er ikke nok blot at tage rengøringen én gang om måneden, man hænger sgu på den hver gang. Hver uge. Hver gang.
  4. Det samme gælder opvasken, jo jo, du tog også borddæknings-, madlavnings-, og indkøbstjansen, men opvasken – den er også din.
  5. Til gengæld er spisebordet overflødigt, hvis du ønsker. Du kan nemlig bare spise aftensmad i sofaen, mor siger ikke noget. Og fjernsyne; det må gerne være tændt. Bare du husker at slukke det.
  6. Du kan ikke bare gå i seng, så snart du mærker trætheden kilde dig i nakken. Du skal først tage dig af opvasken, oprydningen, vasketøjet, madpakkerne, og alt det andet sjove.
  7. Toiletpapir og køkkenrulle? Husk det.
  8. “Maden er fææærdig”. Nope, det er den kun, hvis du har svinget gryderne først. Bommer.
  9. Fødderne på sofabordet og sko i stuen? You are in charge, you decide.
  10. Fredagsslik på en tirsdag? Ja da.

Fortsæt gerne listen 😀

Når jeg er allermest kikset

 photo 11910862_10205965998762331_2054274600_n_zpst1smihkl.jpg
Nogle gange er vi vist allesammen lidt kiksede, et eksempel kan I fx se i nedenstående indlæg, bare spørg mine veninder, som altså syntes, at min kærlighedserklæring var lige til den gode side, ord som “Grey’s fanatiker” og “nørd”, kom vist i spil – I ved, i god mening. Jeg står ved mit indlæg, men jeg må hellere understrege, at jeg også lever et rigtigt liv 23 timer og 20 minutter i døgnet. Det er ikke helt så spændende, som min tidligere naturgeografilærer ville udtrykke det, er det mere “leverpostejsagtigt”. Her snakker han ikke om det kontinuere regnvejr, men om dets mindre tilbøjelighed til de store udsving, som tsunamier og andre vilde fænomener. Og ja, jeg lige har sammenlignet mit liv med vejret, det troede jeg sgu aldrig ville ske, min NG-lærer ville nok være endnu mere forundret. Men, det var (heldigvis) ikke det, det skulle handle om, selvom det vist spiller meget godt sammen med overskriften.

Det skulle handle om min lørdag aften, den har nemlig været i den helt vilde ende. Midt i den mindre leverpostejsagtige regn greb jeg bilnøglerne og drønede mod Netto og Føtex, hvor jeg spenderede en lille times tid. En lørdag aften. Det var vældig hyggeligt, halvtomt og halvtrist, men hyggeligt. Jeg har overvurderet min præstationsevne, og hverdagen blev på 3. dagen hårdere, end jeg lige havde regnet med, så indkøbsposerne måtte fyldes en lørdag aften. Jeg har fortsat på mit AM/PM-program, som jo byder på 2 styrketræningspas dagligt 4-5 gange ugentlig. Jeg har været enormt glad for det, og da mit skema ikke byder på marathondage, tænkte jeg, at jeg sagtens kunne fortsætte på det en skoleuge eller to, og det har da også fungeret, borset fra, at jeg har været træt. I går startede dagen kl. 5.00 med første bentræning kl. 6.00, skole fra 8.00-13.30, anden bentræning 14.00, fødselsdag ved 17-tiden og veninder ved 20-tiden, hvilket var lige til den gode side. Jeg vågnede i hvert fald op i morges med, hvad der mindede om en omgang træthedstømmermænd, som forsinkede mig en god time til to af mine yndlingspiger. Not so cool.
 photo 11910860_10205965998922335_989229398_n_zpskksxrkdz.jpg

Så jeg afslutter min lørdag aften i samme stil, som den blev indledt; med at gå mormortidligt i seng. Kikset eller ej. Jeg er vild med det.

 

 

Min største frygt

 photo 2-three-days-of-snow_zpslujziuyt.jpg
Dramatisk overskrift, men det er altså lige før, at det er sandheden. Som jeg måske har nævnt herinde en gang eller to, så har jeg altid været meget glad for mit elskede værelse, måske lige så meget for alle de minder, det huser, som selve værelset. Jeg har derfor haft mine bange anelser om, hvad det ville blive transformeret til, når kælderflytningen blev en realitet. Mine bange anelser stammede primært fra min festabe af en lillebrors begejstrede snak om hans nye “festrum” for alle vennerne (og vennernes kærester). Jeg har derfor lettere desperat tyet til min papfar, om han ikke kunne finde på en idé, der ville give rummet en anelse mere værdighed. Det viste sig at være en fejl. En stor, stor fejl. Jeg havde forestillet mig, at han ville foreslå, at det kunne være et ekstra gæsteværelse, hvilket han i starten også snakkede om. Min mor snakkede om kontor, og altså gæsteværelse/kontor, det var jo perfekt (når nu det ikke kan være minderum 😛 ). MEN NEJ, sådan kom det ikke til at gå, min papfar er nemlig kommet på en langt bedre idé. Eller noget.

Det skal da være et multirum! Multirum, så tænker man straks i kreativebaner, baner vi sjældent tænker i herhjemme. Men sådan et “krea-rum” lød da ikke slemt, lidt atypisk for hjemmet her, men hvad fa’en… Det skulle så vise sig, at min papfars idé om et multirum involverer en dartskive og et billardbord – så altså et midtvejskriserum. Eller som en veninde så passende udbrød i går; “Det bliver hans nøgenrum!”. Jeg kan lige se det for mig (i mit hoved er nøgenhed dog ikke en realitet), en dartpil i den ene hånd og en cigaret i den anden. Der kommer sikkert også en bar. Så bliver det sgu et festrum, et mandefestrum. Nårh jo, og så bliver det min lillebrors tøjrum. Hold da op, hvem behøver et tøjrum? Min mor mener bestemt også, at det bliver et lektierum. Så lektierum/tøjrum/midtvejskriserum/festrum, det er i hvert fald et multirum, der vil noget. I kan vist fornemme, at snerpen her trænger til at tage en dyb indånding, eller 30. Eller at løfte noget tungt, som mig selv.