Du er hvad du ser

PicMonkey CollageDu er, hvad du spiser, er et udsagn man i bogstavelig forstand kun kan grine lidt af. At man til gengæld bliver den seriekarakter, der for tiden pryder skærmen, se dét er et (selvopfundet) udsagn, jeg kan nikke genkendende til 😉 Læs bare med:


Rory Gilmore giver mig lyst til at leve livet i et meget langsomt tempo og samtidig score 12-taller på stribe. Til blot at læse gerne siddende i timevis under et efterårsfarvet træ og sluge den ene roman efter den anden. For tasken er selvfølgelig fyldt til randen med adskillige eksemplarer. Og så får jeg seriøst lyst til at købe søde sager i så lange baner, at det i virkeligheden tenderer til en omgang binge eating. Gildet skal naturligvis indetages i selskab af min mor, hvis balancerer det – clearly. Bonusinfo: Bedsteforældrene minder mig helt vanvittigt om mine bedsteforældre, selvom de nok i virkeligheden mest minder om mine oldeforældre – og Rory og Lorelai om min mor og mormor. Bare i mindre (dramatiske) proportioner 😉

Ser jeg derimod Orange is the New Black og dermed følger med i Piper Chapmans spirende badassness, tager jeg mig selv i at sende lidt smådræbende blikke – til ham på cykelstien, duen på altanen eller mit intermodem, når det igen kører på lav blus. Det er lige til fængslet. Især, hvis hættetrøjen er på og udgroningen fremme, så bliver det vildt. Højresving for rødt lys? Ja tak. Dreje om hjørnet uden af række hånden ud? Selvfølgelig. Tage to forskellige strømper på? Bitch, please. Watch out, Litchfield – you have a new inmate.

Ruller FRIENDS på skærmen får jeg lyst til at lave absolut intet – altså udover at drikke (endnu mere) kaffe af kopper, der giver associationer til suppeskåle og ledsage kaffebaljen med muffins næsten større end skålene. Det foregår selvfølgelig i selskab af en gruppe venner, helst på den stamcafé, jeg ikke har – og helst i New York, selvom vi (mig og slænget) egentlig mest hænger ud hjemme i lejligheden. Vi er nemlig aldrig alene eller ude af lejligheden særligt længe af gangen, vi låser heller aldrig døren eller ser problemer i at fodre hele slænget flere gange dagligt – heller ikke selvom vi med jævne mellemrum siger, at vi er økonomisk på røven, og det er vi nok også, for vi er tit uden job. Det er ret smart.

10 fordele ved at have hund

Efter en lang og skøn dag er min plan om lidt at smutte op og hente en hund eller to, det er noget af det hyggeligste, jeg ved. Det giver mig et lille stik i maven, når tankerne falder på deres fravær næste år. Det længste jeg i år mit liv har levet uden en hund, var en enkelt sommerferie før 0. klasse, ellers har der altid været mindst en hund herhjemme. Jeg har med andre ord svært ved at forestille mig et liv uden en omvandrende pelsklump. Det kan lyde så skørt, hvis man ikke selv har hund, men der er bare noget specielt ved den betingelsesløse, simple kærlighed, en hund kan udstråle. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som lille altid lagde mig ind til en af hundene, hvis tårerne pressede på, for der ingen bedre steder at få grædt ud – som bonus lå hovedet blødt og godt.

DSC04981

  1. Du har altid mindst en plastiskpose i lommen. Dét er da smart!
  2. Ingen dag uden frisk luft og motion. Hunden skal ud (gerne tre gange dagligt), og Vovse er ligeglad med regn og slud (altså, undtagen vores sippede vovser).
  3. Du bliver bedre til at sætte dig ind i andres sted. Jo jo, den er god nok, hvis du kan sætte dig ind, hvor der er spændende dufte, er der få andre ting, du ikke kan sætte dig ind i.
  4. Du bliver opmærksom på dine omgivelser. Ingen gåtur med næsen i sky, for hvad nu, hvis postmanden kommer cyklende forbi, en kat eller en hunhund i løbetid?
  5. Du behøver ikke at støvsuge efter et måltid, selv ikke, hvis du har små børn, hunden er på sagen. Hver gang.
  6. Du behøver ingen sofapuder. Det er da meget hyggeligere at hvile hovedet på Hr. Hund.
  7. Du bliver bedre til at give komplimenter. Hvis du kan rose hunden for at tisse udenfor, kan du også rose din veninde for hendes nye frisure.
  8. Du kommer aldrig hjem til en tom lejlighed. Du bliver i stedet taget imod med en overvældende glæde selv efter et kort smut på posthuset.
  9. Du får ryddet ud i gamle sko. En gammel ensom sko? Den skal hunden nok klare.
  10. Du bliver elsket betingelsesløst – make-up løs, minus på overskudskontoen og følelsen af at være utilstrækkelig? Din hund er ligeglad, han elsker dig, bare du husker at lufte ham, fodre ham og klø ham bag øret.

10 tegn på, at du trænger til hverdag

 photo PicMonkey Cohllage_zpsxh3spu1f.jpg
Jeg har efterhånden levet skemafrit i en lille måneds tid, og selvom den halve tid blev brugt på skriverier, så lyder “hverdag” ikke så slemt længere. Jeg glæder mig faktisk. Nærmest. Jeg troede aldrig, at det skulle ske, men jeg er seriemættet; jeg har endda åbnet en aflevering til midt januar, åbent – ikke begyndt på, bare rolig. I skrivende stund er hvalpen ved at splitte hytten ad i en hed kamp med en skotøjsæske. Det er tydeligt, hvem der vinder, og hvem der taber. Taberen er selvfølgelig undertegnende, der efterfølgende skal samle hvert lille stykke pap op fra gulvets ellers rene fundament. Når jeg formår at få lettet min ferietunge bagdel, skal jeg have smidt en torsk i ovnen, det kan få lov at hygge sig derinde, mens tilbehøret kræses om. Forhåbentlig fordufter torskens odeur, inden der kommer selskab.

Listen, der giver hverdagen et nyt lys:

  1. Man synes alt før kl. 8.00 er uhyggeligt tidligt. Ja, umenneskeligt, ligefrem.
  2. I tråd med ovenstående, græder man næsten ved tanken om et vækkeur. Hvad er det egentlig?
  3. Man har prøvet det der, de kalder “løb” – endda om morgenen.
  4. Ens kort er i skidt tilstand, virkelig skidt. Damn you julegaver og nu udsalg
  5. Man bruger ord som “skidt”.
  6. Man sætter sig formelt ned for at skrive en række nytårsforsæt, man aldrig kommer til at følge og har glemt alt om i februar. Det var en roman om måneden, sagde du? Mindre tid online? Nice.
  7. Man duller sig overdrevent op, når man skal ned i SuperBrugsen. En anledning, er en anledning.
  8. Joggingbukser er man til gengæld ikke meget for at slippe.
  9. Man har hørt sin playliste så mange gange, at yndlingssangene pludselig alle lyder som noget fra Melodi Grand Prix.
  10. Man er begyndt at høre Justin Bieber. Sorry, 16-årige mig, jeg er faldet i.

Når man skal lave lektier

 photo 12283175_10206478916184946_2027075781_n_zpsnoyklmna.jpg
36 sider til i morgen, siger du? Det kan han ikke mene, jeg må hellere skrive til et par eller ti andre om, hvor unfair, det er. Ved han ikke, hvor mange afleveringer, vi har? Puha, afleveringer, dem må jeg hellere lige finde nogle, der har lyst til at brokke sig om sammen med mig. Nu når jeg allerede er på Facebook, kunne jeg jo også lige skrive til hende, jeg ikke har set i 100 år. Hun er ikke på, ok, jamen så scroller jeg da bare lige en gang eller fem ned ad startsiden. Der var ikke noget spændende, jeg må hellere lige tjekke Instagram, det kan være, at der er sket noget spændende der. Nej? Så må jeg hellere lige tjekke Bloglovin’ måske Sneglcille har skrevet et nyt indlæg. Jubii. Genvist. Okay, nu burde jeg virkelig begynde på den aflevering, eller måske den anden, eller hvad med de 36 sider? Jeg må hellere lige høre nogle af de andre, hvad de startet på – og om de er startet. I gang med afleveringen, hmm, mon de andre skriver noter til de 36 sider? Hmm, hvor lang tid mon de har brugt på det? Hmm, mon jeg kan nå at komme tidligt i seng? Jeg er lidt sulten, jeg burde nok tænde for ovnen. Nu når jeg er herinde, kunne jeg vel lige så godt gå i gang med aftensmaden.

Jeg kunne også lige rengøre køleskabet, når nu jeg er herinde. Rengøre, vaske… Nå ja, jeg skulle jo lige hænge vasketøjet op. Vasketøj, vaske… Vaske gulv! God idé. Men jeg burde nok støvsuge først. Støvsuge, støv… Jeg burde måske også støve af. Og pakke taske til i morgen, jeg kunne også vaske tasken og shakeren i tasken. Jeg kunne også lige skolde min drikkedunk. Jeg er egentlig lidt tørstig. Og sulten, nårh ja! Aftensmaden! Okay, så er den i ovnen, tilbage til lektierne, men vent, et enkelt afsnit Modern Family gør vel ingen forskel. 3 afsnit senere… Maden er færdig! Så må jeg hellere se et afsnit til maden. Mon hundene skal luftes? En ansigtsmaske kunne være lækkert og et bad, et langt bad. Hårkur! Hårvask! Nårhh ja, opvasken. Alt for lang tid senere, lektier.

Jeg burde nok have skrevet jeg i stedet for man i overskriften 😉 

Older posts