Dagens brølere #2

14172032_10208541173300085_699748060_n

Vi tager den lige i prosaform i dag, for det hænger godt sammen. Efter at have indtaget to store glas vand smuttede jeg af sted på gåtur omkring Amager Fælled – påklædt med buksedragt, striktrøje og bumbag var missionen noget nær umulig, da blæren truede med at give op. En interessant oplevelse. For de forbigående. Gåturen var skøn, det var først, da jeg arriverede hjemme på adressen, at det igen blev interessant; jeg havde selvfølgelig misset postbilen med det kæmpe tæppe, jeg havde fået besked på ville ankomme i lørdags. Det antændte en ærgrelse af uproportional størrelse. Da jeg så spottede postbilen gennem værelsets rude, slog jeg hjernen fra og drønede 2-3 km efter bilen – på cykel uden jakke – og jeg fandt ham.

Han måtte bare ikke give mig pakken, men kunne i stedet give den gode nyhed, at den 9,3 kg tunge pakke på et tidspunkt vil lande på posthuset på den anden side af broen. Ja, min sarkasme er vist ikke til at tage fejl af. Er der noget, der kan hidse en op som DSB og Post Danmark? 😀 Det skulle lige være rastløshed. Jeg føler mig sgu lidt som dagens brøler. Jeg havde på fornemmelsen, at det hele gik for smooth i starten: alle brikkerne faldt så ‘perfekt’ på plads, at en eller to på naturlig vis ville forlade spillet, men nu må et nyt sæt brikker gerne sendes i denne retning. Bare de ikke er “forsøgt leveret”, jeg skal nok selv hente dem – om så de skal jages ned ad gaden 😉

En anden brøler af selvfølgelig min udgroning, men den gider vi ikke snakke om 🙂

Dagens brølere

PicMonkey Collage

  • Blev jeg i går så forskrækket, da jeg på stranden pludselig slog en prut, at jeg kastede min mobil fra mig – den fik en blød landing. I sandet.
  • Forstod jeg ikke, hvorfor jeg i min lyserøde Goya kjole fik så mange blikke fra både det ene og det andet køn. Indtil det gik op for mig, at jeg havde glemt underkjole.
  • Fik jeg på selvsamme gåtur uddelt smil til alle sider; jo jo, jeg var glad, og vejret var skønt, men det var nu mest for at fortrænge den smerte, mine fødder var i.
  • Kom jeg for nyligt i tanke om, at jeg i dette indlæg kaldte Amager Strand en snydestrand. Jeg ligger i skrivende stund på denne strand. Ret forelsket. I stranden.
  • Er jeg forelsket i enhver hund, der passerer mig. Undskyld, hvis jeg har savlet over din hund; det er bare fordi, jeg savner mine egne af h til. Undskyld mor, men jeg savner hundene mest. De kan jo ikke ringe. Hundeskruk – mon det er et ord?
  • Ringer jeg dagligt til min mor for tiden, og taler mig halvhæs. Det går hver gang først op for mig, at jeg skal lære at holde kæft, når min telefon siger, at jeg har nået 5-6 km gåtur pr opkald. Jeg ødelægger vist lidt det gode ved, at ens datter er flyttet 300 km væk. Du er tålmodig mor, tak.
Eller; gårsdagens brølere er det egentlig, men som ny mulig føljeton lyder det andet altså bedre 😉 Æstetik er jo vigtigt. Meget æstetik var der dog ikke over mig i går, jeg var mest af alt en vandrende hormonbombe med humørskift til øst og vest. Jeg smuttede derfor en tur i indre eksil på Amager Strand, inden jeg skulle hjem til de skønne piger. Hvem det gavnede mest, ved jeg ikke.