Aarhus. Åh Århus

 photo 30442771_10213540919730621_2977373266341003264_o_zps1rn0w1vn.jpg
Aarhus viser sig fra sin bedste side i dag og her til aften. Fugle kvidrer lystigt, lyset lægger sig strategisk, imens det langsomt dæmper sig og forvandler sig til nat. Der er en summende søndagsstemning. Jeg sidder på en bænk ved domkirken, ved mit gamle gymnasium. Man kan skimte vandet og kragerne for enden af vejen. Jeg venter på, at en veninde skriver, at hun har fri og er klar til at drikke en øl – eller ti, som hun skrev.

Jeg mærkede lige før en tåre trille ned ad min kind. En tåre med smagen af nostalgi. En tåre, der mindede mig om alle de gange, jeg har krydset denne plads. Slentrende med veninder under armen, gående med min frokost, halsende på cykel inden timen startede. Jeg skal hjem til København i morgen – og for første gang længe føles det ikke helt som at skulle hjem. For jeg er jo hjemme. Mit hoved kan ikke helt forstå, at der er et hjem et andet sted.

Måske de kvidrende fugle maler billeder, måske jeg er forhåndsramt af de øl, jeg endnu ikke har drukket. Måske jeg bare skal erkende, at der ikke er noget, der er endeligt. Måske jeg ikke har sagt mit endelige farvel til Aarhus. Det ville være rart og bekvemt at sige hej til byen igen. Fordelene presser sig på på en anden og mere presserende måde, end jeg har gjort før. Jeg har puttet min lillebror for første gang i næsten to år; hans lille næse mod min kind. Holly der stolt og tydeligt har overtaget haven hos min mormor og hendes mand. Løbeturene langs de i dag dovne bølger med min mor på den ene side og Holly med en pind i munden på den anden. Rosésnakkene inden hovedet rammer puden. Spontane øl. Spontane snakke om alt og ingenting.

Åh Aarhus. Århus. Du gør det ikke nemt. At skulle med det tog i morgen.

Men hjem – til København. Kom jeg.

Hej Jylland

skaermbillede-2018-04-05-kl-12-54-16

Jeg sidder i skrivende med The Weeknds nye album i ørerne (virkelig lækkert, btw) med en sovende hund under mit sæde og et par flinke CBS’sede fyre i hvide skjorter overfor mig. Min ene fod sover, og den anden er tvungent op over det modsatte ben i en stilling, jeg kun knap og nap er fleksibel nok til at kunne udføre. Som man siger. Vi er på vej til Aarhus.

Sidst jeg sad i et tog er efterhånden et år siden. Det var årets første (og måske eneste) ægte sommerdag, jeg havde spontant fået fri og var derfor sprunget på et tog fra KBH H til Silkeborg. Jeg skulle bare ned og “kigge” på fem border collie hvalpe, der alle fem sprang enhver skala for nuttethed, der måtte findes. Men altså, det er jo sjældent, at man kun kigger på en hundehvalp. Så fire timer og rigtig mange hundekys senere, da destinationen var modsat, havde jeg betalt depositum på den hvalp, jeg hjemmefra computerskærmen havde forelsket mig i. Den hvalp, der fik mig til at bruge min eneste fridag og den eneste sommerdag på togskift og aftensmad fra 7-eleven. Den hvalp, der nu ligger under mit togsæde – og som om præcis tre uger fylder et år. Symbolsk nok var hun præcis tre uger, første gang jeg så hende.

SÅ er jeg i Jylland. Eller… NU. For første gang siden jul.

I dag skal der ikke besøges hundehvalpe, men familie,venner og Aarhus. Det bli’r godt.

Byens bedste brunch

IMG_4609Tidligere i dag skrev jeg, at jeg aldrig kan finde et sted i Aarhus at spise, det var måske lidt misvisende, for det kan jeg da; jeg ender bare altid de samme 4-5 steder. Et af dem er Fika i Jægergårdsgade – og med god grund, for det er friskt, veltillavet og til at betale. Ja, og så er det økologisk, og så er der hyggeligt. Jeg er personligt størst fan af deres brunch, som efter min mening er på byens top tre – jeg vil næsten krone den som 1’eren.

Den eneste undtagelse er, hvis tømmermændene hærger, og man craver bacon og Nutella (seperat, selvfølgelig – eller det skal jeg da ikke blande mig i, med tømmermænd er alt tilladt). For på Fika er der øko-nutella, og det er livet altså for kort til – besluttede min mor og jeg under vores sidste visit. Til gengæld er alt det andet spot on; brødet er lunt, saftigt og hjemmebagt (samt glutenfrit, hvis ønske forelægger), portionen giver den perfekte brunchmættelse (på allerbedste vis), og så kan man tilkøbe friskpresset juice eller smoothie til halv pris. Ja, og kaffen er også god. Virkelig god. Vi nærmer os perfektion. Når det er sagt, ved jeg stadig ikke, hvor vi skal spise i aften.Fika

Hvad er dit favorit spisested i Aarhus? 

Forelsket i Aarhus #1

 photo IMG_1534_zps0b7c7048.jpg
 photo IMG_1464_zpsa228d61b.jpg
 photo IMG_1475_zps54fa4eed.jpg
Da mine to bedste veninder og jeg rendte rundt og var smaskforelsket i København, så vi filmen ‘Forelsket i New York’. Den blev vi også forelsket i, da vi alle er forelsket i New York. Det var en uge i forelskelsens tegn. En anden by vi også er ret vilde med, er Aarhus. Vi kom derfor på, at vi vil vise jer alle vores yndlingssteder i Aarhus. Alle favoritmadstederne, favoritgaderne, parkerne, butikkerne, caféerne osv.
 photo IMG_1496_zps3d17db30.jpg
 photo IMG_1491_zpsb949d5f6.jpg
 photo IMG_1505_zpsf25d1609.jpg
 photo IMG_1529_zpsdffda266.jpgJeg elsker Aarhus af hele mit hjerte. Det er måske ikke verdens største by, men den har det hele. Skoven, havet, byen, brostensgaderne og god kaffe. Og Line, den lækre pige på billederne. Midt i hjertet af Aarhus (og festugens menneskemylder) finder man den hyggeligste lille gade. Gaden fører hen til Hovedbiblioteket, men det ligner mest af alt, at den er placeret i Den Gamle By. Husene er pyntet med de smukkeste bonderoser, beboerne sidder ude på gaden, og hælene sidder fast i den mange brosten. Bagefter kan man rive hælene op og placere bagdelen ved en af de små trapper ned mod åen. Det er Aarhus fra sin bedste side.

Hav en skøn weekend<3

Older posts