Mine råd til at leve godt uden at sprænge budgettet

Studiestart, en ny hverdag og glade, men tunge øjne

Forhåbningerne om en ægte “indian summer”-weekend fordufter langsomt i takt med, at skyerne har gjort sit indtog på himlen på den anden side af mine overraskende rene ruder. På den anden side af ruderne ligger jeg overraskende behageligt med det ene ben halvt udover sofaen for at gøre plads til husets sødeste og mest behårede beboer – hvis øjne ihærdigt prøver at holde sig åbne, stærkt bekæmpet af den trætte krop, hvis vægt ser ud til at føles tungere og tungere. Bag den næsten-sovende hund pruster den efterhånden monstrøst store monstera sig op. Planten, der efterhånden har fulgt mig i et børnehavebarns alder. Er det mon kun mig, der synes tanken om, at ens planter er flere år gamle, er lidt mærkelig? Selvfølgelig er det bare fedt, at man har formået at holde dem i live, men det er stadig en pudsig tanke, at planten er ældre, end den nu sovende hund – synes jeg. Sidespor. Men sidespor er der tid og plads til i dag, for om 36 minutter kører bussen af sted mod introtur. En bus jeg ikke kommer til at sidde i. Selvom det altså var den oprindelige plan.

Den larmende stilhed herinde skyldtes, at jeg for snart to uger siden havde første dag på det studie, der forhåbentlig bliver min hovedbeskæftigelse de næste 5 år – ja, og mange, mange år efter det. Og det er godt, og jeg er glad for mit studievalg, mit hold, den nye hverdag og ja, for det hele, men. Jeg er også træt; så træt, at mine øjne i skrivende stund stort set laver samme stunt som den stædige hunds. Jeg drømmer om paragraffer og endeløse sider om natten og forundres om dagen både over, at der kun er gået to uger, og over hvor de to uger er forsvundet hen.

Til de flestes store forundring har jeg derfor valgt at trække stikket i weekenden og skippe den introtur, der igangsættes om nu 23 minutter. Egentlig ville jeg rigtig gerne med, men jeg kender efterhånden også mig selv godt nok til at vide, at jeg skal være på forkant; at jeg skal give mig pusterum og tid til bare at være mig. Mine næste mange weekender er proppet fra morgen til aften med skønne, skønne ting, men det er hverdagen også – og hvornår er det så lige, man skal trække vejret? Som jeg sagde til min far, da jeg i onsdags spadserede hjem over Langebro kl. 22:00, bliver jeg nødt til at holde fast i lidt af det, mine sabbatår har lært mig – ellers kunne jeg lige så godt være i gang med det sidste år på min bachelor lige nu.

Og hvad har de så lært mig? De har lært mig at tage mig selv, mit hoved og min krop seriøst. Og så har de lært mig ikke at blive absorberet i det seneste, jeg har kastet min tid og kærlighed over – hverken et arbejde, et studie, en hobby eller en person. Noget jeg indtil for ganske nylig var verdensmester i. Selvfølgelig er det fedt (og måske endda nødvendigt?) at tillægge noget af sin identitet i sit hovedforetagende (fx et studie), men jeg skal stadig være “Anne Sofie” først. Ikke “jurastuderende-Anne Sofie”. Muligvis lidt langhåret – “lad os sidde i en cirkel og holde hinanden i hænderne med lukkede øjne” – men ikke desto mindre det vigtigste de sidste to år har lært mig. Jo, og så at man ikke dør af at sidde i en cirkel, selv ikke med lukkede øjne. Det er muligvis stadig ikke min yndlingsbeskæftigelse, og jeg vælger den som oftest fra – men jeg kan godt. En sjælden gang imellem 😉

2 kommentarer

  • Nicoline

    Jeg kan 100% relatere til det her indlæg! Studiestart er hårdt! Jeg er dog ikke helt så god til at trække stikket – men tak, fordi du deler og inspirerer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mega hårdt. At trække stikket rettidigt er noget, jeg har øvet mig i lige så længe, jeg kan huske. Omvendt, synes jeg også, det er pissesejt at engagere sig i studiestart – der er da også dele af mig, der ville ønske, at jeg gjorde det, men igen; for mit vedkommende fungerer det bedre ikke at deltage i det hele, og så være (mere eller mindre) 100 pct. til stede, når jeg så er der.

      Ha’ en dejlig søndag.
      Kram herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine råd til at leve godt uden at sprænge budgettet