22. gang er lykkens gang

Nulstille

Jeg har nu spolet mig igennem omkring 17 sange for at finde den helt rigtige. I ved, den sang, der er lige lækker nok til, at man arbejder fremragende til den, men ikke så lækker, at man ikke kan koncentrere sig og i stedet danser rundt, som havde man ild i røven. Jeg kører lige nu rundt i noget Post Malone – sikkert grundet den FOMO, der rammer mig, hver gang jeg ser endnu et selfie med selvsamme mand derovre i en jysk Bøgeskov. Til gengæld fryder min smålighed sig en smule over Kendrick Lamars angivelige halvhjertede præstation i går. Jeg beklager; jeg er ikke et stort nok menneske til at kunne rumme andet. Som jeg swiper mig forbi endnu en uafsluttet sang, kommer jeg i tanke om, hvad der egentlig var, jeg ville skrive om; nemlig at ‘nulstille’.

Når jeg skriver nulstille, er vi ikke ude i en drastisk filmscene, hvor huset bliver solgt, manden udskiftet, scenariet flyttet til Californien og håret farvet. Nej, tværtimod har jeg aflyst min frisørtid, der ellers falder med præcise intervaller i håbet om, at min egen hårfarve blender sig harmonisk ind mellem de semi afblegede, semi solbeskinnede lokker et par cm nede. Jo, og så for at spare pengene – for jeg har jo sagt mit arbejde op, uden intentioner om at starte på et nyt. Bevares, nu starter jeg også på studie om 14 dage (gisp), men altså. Jeg har ikke arbejdet i 1,5 måned, i stedet har jeg tilbragt en uge i Italien med lige dele vandring, solbadning, frokoster af det lyseste lyse brød, havvand og udrikkeligt stærke mojitos skyllet ned med nogle mindre generøse, men mere drikkelige Aperols. Jeg har været i Aarhus og set flere mennesker, end der var dage. Jeg har drukket vin på altanen på Bryggen i det ene fremragende selskab efter det andet – og så har jeg været alene. Rigtig meget.Jeg har løbet og gået utallige ture – primært i selskab af min yndlings firbenede ven. Et par gange har både veninder, venner og Drake fået lov at komme med, ellers har det bare været mig og den firbenede. Jeg har lavet granola, bagt boller, læst (og købt) bøger, oversprøjtet mig med parfumer fra Magasin, danset rundt i timevis foran spejler, spist vandmelon til frokost, cyklet ture rundt i byen uden formål og reorganiseret min lejlighed. Alle ting, jeg havde kunne finde på at gøre, da jeg var 15 år.

 

Nu nærmer vi os mit nulstillingsbegreb, for det er det, jeg prøver på; at nulstille mig selv. Og hvordan gør man så lige det? Og hvorfor? Og er det noget at danse nøgen rundt om et bål? Sidstnævnte kan jeg hurtigt svare på; nej, ikke for mit vedkommende i hvert fald. De andre to er lidt sværere. Dem gemmer vi til et andet indlæg.

//Sommeren 2016

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

22. gang er lykkens gang