Det er dit liv

Når tingene vender med 180 grader

32073097_10213736194492368_2913753513513189376_nKlokken er i skrivende stund 11:39. Jeg har akkompagneret mig med dagens anden kop kaffe og resterne af min veninde Emmas bland-selv slik. Om små to timer placerer jeg min numse på Sankt Hans Torv og skifter kaffen ud med et glas rosé. Hunden ligger kollapset på en skyggeplet. Kesi synger på repeat om at komme over ovre fra hjørnet. På nær en cykeltur i går, er det min første stund alene i tre dage. Den sidste halvanden uge har på alle måder taget pusten fra mig. Mit liv har nærmest fra dag til dag ændret sig med 180 grader. Det er skørt og helt helt fantastisk. For det er til det bedre – det meget, meget bedre. Den omfavnende sommervarme har helt sikkert en indflydelse, men den er ikke enkeltstående. Lige så tårekvalt og humørsvingende jeg var i april, lige så permanent har der siddet et fast limet smil på mit forårsfarvede ansigt i maj.

Der er rød neglelak på mine hænder efter den sjoveste bytur i lørdags, der kulminerede kl. 5:25 med, at den ualmindeligt betænksomme taxachauffør fra spejlet kiggede mig dybt i øjnene og spurgte, om han ikke skulle holde ind og åbne en dør. Som sagt, som gjort. Undskyld, gade et sted mellem H.C. Andersens Boulevard og Islands Brygge. Undskyld.

Men det var sjovt, virkelig sjovt. Den perfekte blanding af rosé på altanen, pæne cocktails, tilrøget værtshus og ømme dansestænger. Fem timer efter jeg havde lagt mig på puden, ringede det på – og siden da har jeg haft aarhusbesøg. Med andre ord har de sidste dage og de kommende dage rimet på stjernestunder, og jeg lapper det i mig som en bjørn, der spiser for første gang efter måneder i vinterhi. Jeg føler mig hjemme for første gang i lang tid. Og det er rart og tiltrængt. Og jeg er stolt af mig selv. Stolt af, at jeg for alvor er kommet videre; videre fra min gamle arbejdsplads, videre fra en åndssvag forelskelse. Videre. Stolt af, at jeg tog ansvar for mig selv og lettet over, at tingene som regel går op, når man føler, man er allerlængst nede. Som Thomas Helmig synger. Og jeg som tiggede bartenderen i lørdags om at sætte på. #aarhusianerikbh.

Og det nye arbejde? Det er lige, hvad jeg drømte om. 32089731_10213736196172410_5998093069210091520_nSå meget føler man åbenbart sig selv, når skal sådan ægte i byen for første gang i, hvad der føles som 100 år. Hvide bukser i byen? Det kan ikke anbefales. I hvert fald ikke efter den første time. 31960443_10213736195612396_728992027580039168_nTømmermændsramt type klar til at fylde sig med vanvittigt lækker vietnamesisk mad. 

Og som derefter overtalte sin veninde til at droppe havnebussen tilbage og vade i høje sko fra Nyhavn til Vesterbrogade – og derefter til Bryggen. For at blande det gode slik. 32081324_10213736194412366_9003185148241379328_nGlædesramte ansigter ved at ramme Bryggebroen med ømme fusser og tunge slikposer efter min vandretur. For kun at komme i tanke om, at hundedyret jo manglede sin aftentur. Thank God for sommeraftener. 31945516_10213736192772325_8311373149304258560_n Gårsdagens morgentur var en af de gode. En hvor vi alle tre væltede direkte ud af sengen og satte kurs mod vandet og Lagkagehuset. For derefter at trave rundt; først langs Bryggen, så ved Christians Havn og til sidst på Fælleden. Glæden ved at have aftenvagt 😉 

   

2 kommentarer

  • Laura

    ej hvor ser det vietnamesiske mad lækkert ud, hvor er det henne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er SÅ lækkert. Stedet hedder ‘District TONKINS’, vi spiste på den på Dronningens Tværgade, men der er vist også en på Mikkel Bryggers Gade 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Det er dit liv