Pros and cons

Hello Sunday – og nyt eventyr

31562343_10213674162061596_1707381312706314240_nÅh søndag, dit dejlige, dovne væsen. Du har været savnet. Jeg er efter de sidste par uges strabadser bukket under for en omgang, der tyder på at være forstadie til en omgang forårsinfluenza. Det måtte jeg indse, da jeg på morgenens gåtur langs Bryggen faldt i snak med en mand, der var vældig interesseret i livet med en border collie – min pelsklump. Havde det været lørdag nat i stedet for søndag morgen, kunne man argumentere for, at han muligvis er pisseligeglad med ‘the life of a border collie’, men der er noget os hundeejere; vi snakker. Vi er oprigtigt interesseret i at høre om nabolagets firbenede beboere, deres sovevaner, aktivitetsniveau og tidspunkt for renlighed. Eller, vi vil i hvert fald gerne åbne for sluserne om vores eget vidunder til en, der ikke stempler os som kattemenneske – med hund. Undtagen søndag morgen.

Søndag morgen er der to typer hundeluftere: der er overskudsmenneskerne med to go kaffen og bagerposen, og så er der os, der skjuler os i vores oversize hoodie og som på lang sigt spotter andre hundejere. Ikke fordi hunden ikke kan med andre hunde, men fordi virkelig ikke orker snakken. Sikkert meget lig, dem der triller med barnevogne. Uden yderligere sammenligning, i øvrigt. Især ikke når ens stemme lyder som en 60-årig, der nu på 45. år har røget en pakke smøger om dagen. I morges var jeg en blanding. Jeg lød og lignede på alle måder en, der få timer forinden havde sat nøglen i døren efter endeløse rækker sjuser. Det havde jeg ikke. Jeg var gået relativt tidligt i seng efter en aften på sofaen med min nye addiction: ‘New Girl’.
31500797_10213674162701612_8082259420274229248_nMen det var en dejlig tur, gaderne summede af den dejlige søndagsdovenskab. Jeg lappede og lapper det i mig sammen med te med generøse mængder honning. Jeg har sat boller i ovnen, Mads og Monopolet kører i baggrunden, i min forgrund er der åbnet 4-5 faner med spændende jobopslag, jeg i løbet af dagen skal have kigget nærmere på.

Spol en time frem – og jeg starter på nyt job i morgen. Og har nybagte boller med smør og marmelade i maven. Men altså. Fokus på den første del 😉

2 kommentarer

  • Anne

    Tillykke med det nye job, og jeg håber, du falder godt på plads 😊
    Åh ja, hundeluftning er bare en ting, kun hundeejere forstår. Selvom det står ned i lårfede stråler skal det klares – og når man har sit yndlingsdyr med, kan selv det værste vejr føles skønt nok 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • TAK, det håber jeg også – og tror virkelig på. Det er mere mig.
      Så rigtigt! Snakkede faktisk med selvsamme mand som nævnt i indlægget om dette; vi havde begge spottet to powerwalkende kvinder, der var lige så tidligt op som os. Forskellen på os og dem var blot, (at vi forestillede os), at deres træningsaftale jo altid kunne aflyses – det kunne vores ikke 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pros and cons