En uge i den nye hverdag

Den der forårsmagi

31069014_10213608249933834_4103331808077152256_n

Oh my, jeg kan slet ikke få ind i mit hoved, at jeg ikke (uvidende) er flyttet fra det land, der for få uger siden var dækket af sne og fyldt til renden med sure, d-vitaminmanglende mennesker (mig selv inkluderet) – og til det her glade sommerland, hvor der bades (!) i april, hvor tørsten slukkes i rosé, hvor der er iskø på en onsdag og hvor hver dag føles lidt som fredag. De lange lyse dage kombineret med en ny A-menneskerytme, som både hundedyret og jeg på en uge har fået (lidt for meget) ind under huden gør, at dagene føles dobbelt så lange som for bare tre uger siden – på den bedst tænkelige måde. Resultatet: min fyraften i går blev fejret med to flasker rosé, sushi og jordbær på altanen. Vi følte os lige dele kliché og lige dele som en del af den fantasi, der har summet på repeat i hovedet de sidste fem måneders tid. Endelig står man i den. Virkelighedsfantasien.

Jeg har haft fri dag. Kl. 6:00 prikkede en lille våd hundenæse til min kind akkompagneret af hidsige solstråler, der skreg, at der nu måtte lyde et startskud for en ny dag. Jeg var ikke helt enig og fik succesfuldt strukket den en lille time. Den sidste time tog toppen af det rosébetyngede hoved, og da jeg efter morgenturen for første gang i år tog mine havregryn, kaffe og Mads & Monopolet med ud på altanen med sol lige i fjæset, brusede de vildeste lykkebølger igennem mig. Lykkebølgerne har fortsat skvulpet rundt i mig hele dagen. De store bølger kom første gang, da vinduespudseren erklærede, at jeg nu kunne kalde mig ejer af rene ruder. Det er måske banalt, men at se forårslyset gennem pinligt rene ruder; det kan sgu et eller andet. Som at få en ny lejlighed. De var også ret beskidte.30740185_10213608250773855_9218295484295151616_nDe kom anden gang, da jeg cyklede igennem Fælleden med en forårskulret hund ved min side, og toppede da vi efter en lille times løb og træning væltede os ned i græsset – begge i bare maver og med tungen hængende ud af gabet. Efter jeg havde vasket græsset ud af håret, hentede Rachel mig. Vi har taget billeder, spist is og følt os som lalleglade køer i flok gående langs Nyhavn. Jeg tror, jeg fik sagt 20 gange, at jeg hele tiden glemte, at vi var i Danmark, at det ikke var ferie, og at denne dag har samme antal timer som dem, jeg brugte på at gå herhjemme, da kulden stadig raserede. Det er som om ens ration af overskud og energi fordobles i takt med stigningen af lyse timer. Og så hjælper det muligvis også lidt på produktiviteten, at det er én fridag og ikke 38 😉

Det danske vejr må være den bedste metafor for, at tingene fra dag til dag kan vende 180 grader – og heldigvis nogle gange til det bedre. Det meget, meget bedre.30739394_10213608251533874_2265448897629388800_n

2 kommentarer

  • Laura

    Åh, hvor jeg altså elsker din blog. Dine indlæg er altid så hyggelige, og man ender altid med et smil på læben 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En uge i den nye hverdag