Hej Jylland

Aarhus. Åh Århus

 photo 30442771_10213540919730621_2977373266341003264_o_zps1rn0w1vn.jpg
Aarhus viser sig fra sin bedste side i dag og her til aften. Fugle kvidrer lystigt, lyset lægger sig strategisk, imens det langsomt dæmper sig og forvandler sig til nat. Der er en summende søndagsstemning. Jeg sidder på en bænk ved domkirken, ved mit gamle gymnasium. Man kan skimte vandet og kragerne for enden af vejen. Jeg venter på, at en veninde skriver, at hun har fri og er klar til at drikke en øl – eller ti, som hun skrev.

Jeg mærkede lige før en tåre trille ned ad min kind. En tåre med smagen af nostalgi. En tåre, der mindede mig om alle de gange, jeg har krydset denne plads. Slentrende med veninder under armen, gående med min frokost, halsende på cykel inden timen startede. Jeg skal hjem til København i morgen – og for første gang længe føles det ikke helt som at skulle hjem. For jeg er jo hjemme. Mit hoved kan ikke helt forstå, at der er et hjem et andet sted.

Måske de kvidrende fugle maler billeder, måske jeg er forhåndsramt af de øl, jeg endnu ikke har drukket. Måske jeg bare skal erkende, at der ikke er noget, der er endeligt. Måske jeg ikke har sagt mit endelige farvel til Aarhus. Det ville være rart og bekvemt at sige hej til byen igen. Fordelene presser sig på på en anden og mere presserende måde, end jeg har gjort før. Jeg har puttet min lillebror for første gang i næsten to år; hans lille næse mod min kind. Holly der stolt og tydeligt har overtaget haven hos min mormor og hendes mand. Løbeturene langs de i dag dovne bølger med min mor på den ene side og Holly med en pind i munden på den anden. Rosésnakkene inden hovedet rammer puden. Spontane øl. Spontane snakke om alt og ingenting.

Åh Aarhus. Århus. Du gør det ikke nemt. At skulle med det tog i morgen.

Men hjem – til København. Kom jeg.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Hej Jylland