Vagabond med mange hjem

Vejen til uddannelse(n)

lille-1Gardinerne i mit soveværelse (og i den resterende lejlighed) tjener udelukkende det formål at skærme – og altså ikke lukke lys ude, som man ellers kunne ønske sig, når man befinder sig i den priviligerede position at kunne sove længe. Jeg bandede og svovlede over det sidste år, men efter en uendelig lang vinter i mørke, hvor skyerne dagligt har taget ejerskab over himlen, er et soveværelse badet i lys blevet min yndlingsmåde at vågne på. Således hoppede jeg i morges ud af sengen, i vinterjakken (som i dagens anledning fik lov at stå åben) og ud på en lang morgentur på Fælleden med hundedyret. Arhmen, hvor er det skønt endelig at vågne til en blå himmel. Egentlig skulle det ikke handle om vejret, men om uddannelse og fremtidsdrømme i dag. Men, man er vel bosat i Danmark, og det gør vejret til et uundgåeligt emne at starte både samtaler og skriverier med 😉

Da jeg blev student i 2016, var jeg overbevist om, at jeg skulle læse litteraturvidenskab. Hele 3g havde jeg ellers været opsat på at læse medicin og havde derfor opgraderet matematik til A-niveau. Læs her mine overvejelser tilbage i 2016 (omend bare for at se min hidtil værste frisure). Det centrale i mit uddannelsesvalg dengang var, hvilke fag jeg var god til i gymnasiet. Hvilket nok var naturligt nok, hvad hulan skulle man ellers tage udgangspunkt i? Jeg valgte dog som bekendt at lægge ud med et sabbatår – og så endnu et. Jeg skulle have et arbejde for at tjene penge, intet andet. Så skulle jeg bruge en masse tid på navlepillen, læse litteratur og slippe hvor jeg slap i gymnasiet. Troede jeg. Så kom den der virkelighed. Den gør den jo oftest.
 photo 29633733_10213290726435696_293071585_o_zpsiywzgpid.jpg photo 29634114_10213290733275867_1292008888_o_zpse0gslouf.jpgDet er svært at undgå at have stødt på udtrykket “fjumreår”. Selvom mit gymnasiehoved godt vidste, at udtrykket især blev taget i brug af politikere, der forsøgte at skabe en bestemt diskurs for at få unge hurtigt igennem uddannelsesmøllen, tog jeg det lidt til mig. Indtil SU’en stoppede med at tikke ind, og virkeligheden i stedet overtog – den voksne virkelighed. Jeg begyndte at arbejde og indså gradvist, at der ikke ville blive meget “fjummer” over det år. I stedet fik jeg en forsmag på arbejdsmarkedet, og på hvordan jeg trives i det. Kort sagt fik gymnasiet mig til at vende blikket indad og arbejdslivet til at vende det ud. Med vrangen ud.

Jeg vil ikke sætte en streg under, at alle skal have sabbatår, men jeg er taknemmelig for begge mine. For når jeg til sommer søger ind på jura, er det ikke (udelukkende) på baggrund af mine faglige interesser, men i en kombination med de sider af mig selv, jeg gerne vil (videre)udvikle. Jeg behøves ikke længere at gætte mig frem til, hvilken type arbejdsplads jeg vil trives på, jeg kan i stedet trække på mine erfaringer. Jeg ved, hvad der motiverer mig, og hvor mine grænser går. Måske en lidt kejtet vej frem til konklusionen, som egentlig “bare” er, at selvom jeg elskede dansk i gymnasiet, er jeg ikke en læsehest. Jeg elsker analysedelen og fremlægningen af denne, men det kan tælles på én hånd, hvor mange bøger jeg har læst mine “fjumreår”. Til gengæld har jeg lært, at disse værktøjer ikke begrænser sig til litteraturlæsning, men er nogle, jeg kan tage med mig overalt. I den der virkelighed.
 photo 29747004_10213290747556224_883351252_o_zpsdji0m9k0.jpg
 photo 29680813_10213290729355769_625285340_o_zpsypegje2l.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vagabond med mange hjem