Lørdag aften - alene

Tag den, 12-tals pige

2017-07-09-18-33-22-hdr

Min hjerne kører muligvis i et lidt for lommefilosofisk gear for tiden – og i dag er ingen undtagelse. Jeg bliver gang på gang taget med bukserne nede, når det kommer til at få hverdagen vendt på hovedet. Nogle gange sidder man selv bag roret og sætter kursen mod et nyt kapitel af ens liv, men ofte (og måske oftest) sker det lige så pludseligt og uventet, at det for mig tager et par dage (uger), før det reelt går op for mig, at det ikke er en drøm, men virkelighed. Ja, det er en kliché, men der er noget om snakken.

Da jeg flyttede til København, troede jeg, jeg havde styr på det hele; lejligheden, jobbet, bofællen. Det hele spillede. Jeg havde den der selvtillid, der kommer sammen med studenterhuen – jeg tror, det er en pakkeløsning. I ved den, hvor man lidt tror, man kan flyve, lidt tror, at man er det hele overlegen. Hvis ingen kan relatere, skylder jeg en øl, men det tror jeg nu, I kan. Der var den igen; overlegenheden, dog nu på et mere ydmygt plan. Jeg troede, jeg kunne vade ind på det nye job og klare det hele som den største naturlighed i verden. Jeg troede også, at jeg var sikret jobbet efter første prøvevagt. Om jeg var det, fandt jeg aldrig ud, for jeg kastede håndklædet i ringen, før jeg nåede til den anden. Det var svært. Svært at mestre en profession, jeg naivt og arrogant troede var nem – jeg havde jo fået gode karakterer – svært at navigere i jargonen, svært at smile mig igennem, det hele, svært at forholde mig til, at det her altså var virkelighed. De her gæster betalte penge for denne oplevelse, og jeg havde til opgave at dem igennem den på bedst tænkelige vis.

Jeg var hurtig til at fratage mig ansvaret for den overvældende udfordring, det for mig var at træde ind i restaurationsbranchen. Sandheden er, at jeg var for tyndhudet. Her var noget, jeg endnu ikke havde lært at mestre – 12-tals pigen var på dybt vandt. Og gudskelov for det. Lad os nu komme tilbage på sporet; nemlig at blive taget med bukserne nede. Efter overgivelsen, overgav jeg mig ligeledes hurtigt til “jeg finder aldrig et arbejde”. Tirsdag skrev jeg en SMS til min tidligere chef, onsdag var jeg til samtale, torsdag havde jeg første vagt. Bum. Lige så pludseligt, som det begyndte, sluttede det. Men. Det er med et lag hård hud (selv tak for that image) rigere, og en anbefaling der bevidner om en kolossal udvikling hos undertegnede. Og med en titel som ‘manager’, den havde hun ikke set komme, hende 12-tals pigen, der opgivende cyklede hjem en aften i august med et slag på selvtilliden.

Fik jeg sagt, at jeg skal til samtaler i denne uge? Med fare for at jinxe den, så vil jeg nyde dagene op til ekstra meget. Man ved aldrig, hvordan dagene efter komme til at udforme sig 😉

2017-07-09-18-33-26

   

3 kommentarer

  • Josefine

    Hej Anne Sofie. Først og fremmest vil jeg sige, at det er super fedt, at du er begyndt at blogge igen! Jeg har fulgt med en del år efterhånden. Vi blev studenter samtidig og på flere punkter, har jeg kunne relatere til dig. Jeg var nok også lidt en 12-tals pige. Dog gik jeg direkte videre og startede på universitet efter studenterhuen var i hus. Planen var egentlig et sabbatår, men tanken om at skulle ud at arbejde ufaglært tiltalte mig ikke, og jeg kunne ikke finde et job (okay, indrømmet; jeg søgte nærmest ingen …) At starte på studie blev den nemme løsning for mig, der altid har været glad for at gå i skole. Men efter 1. år valgte jeg at skifte uddannelse og startede derfor på en ny i sommers. Denne vinter efter 1. semester på andet studie var gennemført gik jeg bare død i det og fik utrolig meget brug for en pause samtidig med, at jeg endnu engang følte, at studiet ikke var noget for mig. Nu er jeg meldt ud af studiet og har derfor for første gang for alvor været ude at søge jobs.
    I morgen har jeg en prøvevagt på en café. Jeg kan ikke helt læse ud af dit indlæg, hvad du har arbejdet med, men det lyder som noget lignende – tjener måske? I hvert fald har jeg nok også haft de der tanker med, at jeg da selvfølgelig godt kan finde ud af at være tjener på en cafe. Det er jo “bare” at være serviceminded og opmærksom. Nu står jeg alligevel og tænker, hvordan det mon går. Får jeg jobbet? Vil jeg overhovedet have det efter i morgen. Det håber jeg virkelig. Men hvis min fornemmelse er rigtig og du også har været i den branche, så modtages alle gode råd til at starte som ny med kyshånd!

    Held og lykke med jobsøgningen. Jeg er sikker på du får et før end du aner, så det er bare om at nyde friheden så længe det varer! 🙂

    Mange hilsener Josefine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Josefine. Tak for de søde ord og for din omhyggelige, rare kommentar. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det at starte på studie på mange måder både er den “nemme” og hårde løsning. Hårde fordi så er man ligesom i gang. Nemme fordi man netop er så vant til at gå i skole, at alt andet på sin vis kan virke skræmmende.
      Hvor er det fedt for dig, at du lyttet til din mavefornemmelse og kastet dig ud i nye udfordringer. Må man høre, hvordan det gik?
      Jeg har lige netop været i din branche – og jeg elsker den. Og hader. Men mest elsker 😉 Jeg var ikke tjener, men salgsassistent og manager (daglig leder).

      Hvor er du sød, tak. Jeg har faktisk netop været til samtale på et job, jeg viiiirkelig håber på at få.
      Krydser fingre for os begge.

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Josefine

      Tak for et rigtig fint svar! Efter jeg havde sendt min besked afsted gik det op for mig, den måske var lige lovlig lang og detaljeret taget i betragtning, at du jo slet ikke kender mig. Det kan jo bare føles helt anderledes, når jeg har fulgt lidt med i dit liv fra sidelinjen så længe – håber ikke det lyder for creepy 😉

      Min prøvevagt gik super fint og jeg fik jobbet, så lige nu er jeg glad, spændt og nervøs. Jeg var der jo en tirsdag midt på dagen, så jeg forestiller mig det er en noget andet situation, når jeg pludselig har en vagt fredag aften. Håber jeg kan håndtere det!

      Jeg krydser fingre for du også får det job du har søgt! Det lyder som om du har en del mere erhvervserfaring end jeg, så mon ikke det lykkes for dig? Jeg krydser i hvert fald fingre og følger med her på bloggen!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Lørdag aften - alene