Farvel og tak

Sabbat

Jeg har ofte tænkt over, hvorfor jeg ofte har så svært ved at få samlet ord nok til at få nedskrevet et indlæg eller to på denne side. Først i dag gik det op for mig (efter gennemlæsning af et gammelt indlæg eller ti), at jeg konsekvent blogger i de perioder, af mit liv, hvor der er blevet trykket ‘reset’. Perioder, hvor jeg trækker mig lidt mere ind i mig selv end sædvanligvis. Perioder, hvor jeg bruger flere timer på langs end lodret. Læser man bloggen igennem, får man derfor hurtigt indtryk af, at mit liv mest består af sofa og serier. Det gør det ikke. Men det gør det måske alligevel lidt. I perioder som denne.

Jeg tror derfor ikke, det er tilfældigt, at det er i perioder som denne, at et eller andet i mig drages mod bloggen. Jeg tænkte først, at det åbenlyst måtte være fordi, at jeg har mere tid mellem hænderne. Det er måske også én af årsagerne, men jeg tror hovedsageligt, det er fordi, jeg har brug for refleksionen. Brug for at holde mit hoved i gang. Brug for at forhindre stilstand – og samtidig dyrke stilstanden, bare en smule. Brug for at vide, at jeg ikke er alene – uden at skulle sidde på en café med et (dejligt) menneske foran mig, der kigger på mig med forstående øjne med et glimt af medlidenhed. Med fare for at træde et par velmenende venner over tæerne, har jeg fået nok af de medlidende blikke. Ja, jeg er blevet fyret. Jo, det kom bag på mig. Ja, jeg blev ked af det, men. Jeg har brug for at slippe det, ikke dvale mere i det. Jeg tror faktisk, jeg er kommet videre. På min måde.

Lige nu befinder jeg mig (endnu engang) i et mellemstadie. Eller som jeg skrev i går; ved foden af en ny begyndelse. Og det er der ingen grund til at have medlidenhed med. Heller ikke selvom den er velment, og heller ikke selvom det gjorde ondt. For der er en kæmpe luksus ved at få friheden til at starte på en frisk. Jeg har hele tiden sagt, at jeg tog mit andet sabbatår for at begynde at kede mig. For at få mit liv til at føles som hverdag. Med det mål at begynde at glæde mig til læse – og tage hul på et nyt kapitel. Og jeg begyndte at glæde mig til at studere. Ustyrligt. Langt før jeg havde regnet med. Så lang tid før, at jeg ville have nået at kede mig. Og ikke på den gode måde. Jeg ved ikke, om det giver meningen, men jeg tror, jeg havde misforstået, hvordan jeg egentligt havde brug for at kede mig.

Jeg har brug for sofa og serier. Det var der ikke meget af i mit sidste sabbatår. Der var faktisk ikke meget ‘sabbat’ over det år. Selvfølgelig søger jeg nyt job, og jeg selvfølgelig skal jeg i gang igen, men lige prøver jeg at nyde det. Nyde sabbatet. Den skal nok komme igen, den hverdag.

2017-08-05-15-16-02-hdr 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel og tak