Må man hoppe af glæde nu?

Roller coaster

29356872_10213345528725968_7407180201605464064_oSolen har første gang i, hvad der føles som 100 år fået lov at brage igennem. Blæsten har lagt sig lidt, det samme har den dyne af mørke skyer, der har indfundet sig på himlen de sidste uger. Morgenturen på Fælleden havde ikke det samme islæt af at have hele verden for sig selv – stierne bugnede næsten af morgenfriske løbere. Og for første gang længe så det behageligt ud. Ikke noget med at slæbe fødderne igennem sne og slud, ikke noget med at føle sig slået tilbage af vinden – det så bare rart ud. For at det ikke skal være løgn, kommer en mand nu gående forbi mit vindue bærende på et surfbræt. Der skal ikke meget til for, at det er “sommer” i Danmark. Den må man give os. Jeg vågnede sent, men med et kækt smil på læben, der bevidnede om total udhvilelse. Næsten lige så rart og kækt var det at få ansigtet badet i vintersolen på morgenturen.

Men så stopper idyllen nu også. Jeg har haft en begivenhedsrig uge; jeg har drukket flere cocktails og flere tår vin, end jeg normalt gør på en måned. Disse dråber har muligvis bidraget til, at jeg i dag føler mig lidt rundtosset og derfor er blevet hjemme fra en tur til Aarhus. Jeg har muligvis underkendt, hvor meget alle forandringerne dræner mig. Jeg ved, det lyder priviligeret og snotforkælet, men jeg er så træt. Mere træt end da jeg arbejdede 70 timer om ugen. Jeg tænker ofte med forundring på den tid, hvor jeg alligevel fik mig hevet op til morgentræning og derefter af sti af sted. Jeg kigger ligeledes på mit Instagram-feed med lige dele forundring og beundring over alle de her mange mennesker, der ikke venter, til man næsten er forsovet søndag morgen, men frivilligt er oppe og i gang kl. 7.

Jeg har i de sidste uger fået et mærkeligt forhold til formiddage. Jeg sover længere, end jeg plejer og efter morgenturen med hundedyret daler min energi til et imponerende lavt niveau. Måske der er en videnskabelig forklaring, måske jeg bare skal erkende, at jeg er et vanedyr, der er blevet kastet ud af sine vante rammer, og det er hårdt. Så selvom dagene er rare, og vejret (åbenbart) lægger op til at hive surfbrættet op frem gemmeren, så kan jeg vist ikke flygte fra min følelsesmæssige rutsjebanetur. Ligegyldigt, hvor mange drinks jeg hælder i mit korpus.29425827_10213345561206780_7185073196322783232_n

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Må man hoppe af glæde nu?