Min Holly

New beginnings

I will be damned. Så giver vi den endnu et forsøg, bloggen og jeg. Vi har holdt flere og længere pauser end Ross og Rachel, men et eller andet gør, at vi aldrig helt kan slippe hinanden – som Ross og Rachel. Beklager spoilers, men jeg regner stærkt med, at de der (fingers crossed) stadig læser med, har set det sidste afsnit af FRIENDS mindst én gang eller 20. Jeg vil springe let og elegant henover det resumé, der kunne være skrevet om mit liv, siden bloggen for alvor gik i stå. Først og fremmest fordi jeg ikke aner, hvor jeg skal starte. Jeg ved til gengæld, hvor jeg ville slutte. Så der starter vi. Ved slutningen, som også er starten på et nyt kapitel. Vi skruer dog tiden lidt tilbage; til ugen mellem jul og nytår.

Ret præcist til fredag d. 29/12-17. Det må have været eftermiddag, for formiddagen blev brugt i indre by med min nyindflyttede roommate, en veninde fra arbejdet. Det var en dyr formiddag, jeg købte mit hidtil dyreste stykke stof; en fantastisk, klassisk, oversize jakke fra Acne. Et selvretfærdigt køb, da min yndlingsjakke natten forinden var blevet nappet fra en cykelkurv i Kødbyen. Rimelig selvforskyldt, men musikken var høj og det samme var promillen i mit blod, så jeg havde ikke fanget, at det var der, den blev placeret. Men jeg var ligeglad, for aftenen havde været skøn. Med gode mennesker i min lejlighed, der pludselig var tre væseners hjem (hunden inkluderet). Jeg havde taget en større konfrontation på mit arbejde, og havde dermed forliget mig med at blive der et lille år endnu. Jeg var forelsket i en fyr, jeg godt vidste, jeg ikke skulle være forelsket i, men jeg vidste også, at jeg skulle se ham dagen efter, så jeg var ligeglad. Den eftermiddag gik jeg – som alle andre dage – en lang tur med Holly, i røret havde jeg min mor. Jeg sagde ordret til hende, at jeg var så glad, at jeg var helt nervøs. For så glad, har man da ikke lov at være? Et eller andet måtte snart falde fra hinanden. Hun sagde, jeg var lidt skør og bare skulle nyde det.

Skru tiden 1,5 måned frem, og jeg fik ret. Beklager melodramtikken, men det har nu været lidt meget på én gang. Jeg er blevet opsagt på det job, der har været mit andet hjem i små to år – grundet nedskæringer. Og ikke på en rar måde. Roomie-situationen gik mildest talt ikke som forventet, så lejligheden er igen beboet af to (hunden inkluderet). Fyren har jeg sagt farvel til. Jo, og så toppede vi kagen med en omgang lungebetændelse. Det hele på én uge. Muligvis en omgang jammersuppe, men altså. Det har som sagt været lidt meget på én gang.

MEN intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Torsdag aften blev lejligheden igen min egen, og jeg var til mit livs koncert med en af de sødeste fyre, jeg kender. Jeg cyklede hjem gennem Amager Fælled med et sæt skuldre, der sad 5 cm lavere. I går havde jeg sidste vagt på arbejdet, og skuldrene er nu ved at være på plads igen – 5 yderligere cm lavere nede. Som min kloge bror sagde: “hvis dit liv var en film, er det nu, det hele begynder at vende.” Jeg har på fornemmelsen, at han har ret.
 photo 28536717_10213220253594168_179539063_n_zpsbk7q6i0n.jpg

   

3 kommentarer

  • Anne

    Yaaaay! Hvor er det fedt at læse dine ord igen – trods de negative omstændigheder! Det er lidt (meget) spøjst, for forleden så jeg din story på Instagram og tænkte, om du måske snart vender tilbage på bloggen? Jeg har fulgt med så længe, at jeg ved, du kan finde på at tage lange pauser – og vende tilbage igen. Derfor er din blog stadig en del af mit feed på Bloglovin’ i håbet om, at du vender tilbage, for jeg elsker den måde, du sætter ord på hverdagen og får trivielle ting til at lyde en anelse mere sofistikeret. Du kan hvert fald regne med, at jeg med glæde følger med 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nøj, hvor er du sød altså. Mange tak det – både for de søde ord, og for at du har holdt ved.
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • nubesviajeras

    Mange tak Anne og jo, god idé 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min Holly