I need to work

Lørdag aften – alene

2018-02-03-12-58-16-1

På et af dagens mange klik på Facebook landede jeg på en artikel skrevet af en pige på min alder. Artiklen handlede kort fortalt om hendes overvindelse om at tilbringe tid i eget selskab – i særdeleshed på en lørdag aften. Parolen var, at det er helt ok at være alene engang imellem, også selvom man er ung og sveder ekstroverte dråber af øl og gin & tonics. Ja, sundt endda. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at det er et udsagn, jeg kun kan erklære mig enig i – alligevel kunne jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet, da jeg lukkede artiklen ned. Af to årsagerne. For det første fordi det falder mig næsten unaturligt naturligt at være alene; jeg er hverken introvert eller ensom, tværtimod. De sidste mange lørdage har jeg tilbragt med selvsamme gin & tonic i den ene hånd, mens den anden hånd rodede rundt i tasken efter min pung. For at købe den næste. Sceneriet tog så en drejning, da mit liv gjorde det samme for små tre uger siden. Så denne lørdag aften – ligesom den sidste – er blevet tilbragt i eget selskab.

Jeg har aldrig været hende, der skiller mig voldsomt ud fra mængden, men jeg har fra en tidlig alder truffet nogle valg, der har tvunget mig til at være alene – også på en lørdag aften. Jeg gik som bekendt mere i vægtløftersko end stiletter, fra jeg var 14-19 år, lørdag aften blev jeg ofte hjemme. Det gjorde de andre ikke, så jeg var alene. Da jeg endelig smed vægtløfterskoene lidt på hylden, flyttede jeg til København – alene. En beslutning jeg ikke et sekund har fortrudt, omend det på nogle måder har gjort mig (endnu) ældre, end jeg egentlig er.

Og her kommer årsag to til trækningen på smilebåndet ind. Det at være alene på en lørdag er på mange måder noget, vi forbinder med et andet kapitel i vores liv end “jeg er 21, og verden er min”-kapitlet. Det er sikkert også en meget passende betragtning; hvis vi nu fortog os en statistisk undersøgelse af aldersgruppen for, hvem der ryster røven lørdag, og hvem der ikke gør. Men. For ja, der er et men. Jeg bliver gang på gang overrasket over, at vi lever i et samfund (ja, nu inddrager hun samfundet), hvor vi skal google os til, hvordan man bruger en aften alene. Groft sagt.

Jeg synes ikke, der er nogen, der skal skal bruge hver aften alene. Heller ikke lørdag aften. Personligt har jeg i perioder brug for aleneaftener – også flere i streg. For mig er det på lang sigt givende at dvale lidt i “alenesomheden”. Det er måske ikke så vigtigt med de lister, der tilkendegiver, hvad man kan lave alene, eller at det er okay at være alene. For selvfølgelig er det det. Måske man bare skal dyrke det lidt. At være alene. Behandle sig selv pænt og så tage den energi med sig, når man næste aften er i godt selskab. Jeg kan godt se og høre, at jeg bare ved at skrive dette indlæg, modsiger mig selv lidt, men jeg håber, I fanger min pointe. Min lidt rodet pointe.

2018-02-03-12-58-17

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I need to work