New beginnings

Farvel og tak

Jeg kan ikke få selv til at gå i seng – for jeg behøver ikke. Jeg skal ikke op til noget i morgen, intet ubarmhjerteligt vækkeur ringer og vækker mig, når søvnen er på sit bedste. På nær det hundedyr, der lige nu ligger og prutter og “snakker” i søvne på gulvet. Selv tak for den info. Og ved I hvad? Det har jeg savnet. Ikke bare at kunne sove, til jeg vågner (don’t we all want that?), men friheden. Friheden der kommer, når forpligtelser forsvinder. Sandheden er, at jeg længe har været ked af mit arbejde, jeg havde sågar for en måneds tid siden skrevet min opsigelse. Den ligger stadig i kladder i min mailboks. For jeg sendte den aldrig. Ikke fordi jeg var bange for at stå uden job, heller ikke fordi jeg på bunden var glad for arbejdet – men fordi jeg var for knyttet til stedet. Det blev hurtigt mit andet hjem, da jeg forrige år flyttede til København, og menneskerne blev min anden familie. Mit første år i København arbejdede jeg gerne 60-70 timer om ugen. Igen ikke fordi jeg var (så) glad for jobbet, men fordi det betød alverden at have et velkendt sted med velkendte mennesker, et sted der ikke var mit reelle hjem, i en ny by.

Jeg har ændret mig meget, siden jeg startede derinde – og jeg har aldrig følt mig mere som mig selv. Helt kliché. Jeg er så taknemlig for, at jeg havnede der. Kan I huske det? Også selvom det sluttede pludseligt og ufortjent. Yeah, I said it. For den slutning var ufortjent. Og muligvis det bedste, der kunne ske. For jeg trængte noget så vederstyggeligt til at komme væk, jeg var bare alt for viklet ind i det til selv at tage springet. Jeg trængte også til at få min lejlighed tilbage. Jeg trængte til at trække vejret helt ned i maven. Jeg trængte til ikke slavisk at gå tidligt i seng – og til at rende nøgen rundt i min lejlighed. Og nu lover jeg at stoppe med at skrive trængte, der er et eller andet ved det ord, der får mig til at tænke på Katrine fra Matador, og det er endda små 10 år siden, at jeg har set Matador. Jeg kunne godt lide Katrine, men jeg har aldrig brudt mig om ordet trænger.  Sidespring. Opsummeret; det var på tide at komme videre. Det er det ofte, når det eneste, der binder en, er tryghed. Og i sær grad frygten for at miste den tryghed. Det kan få en til at bilde sig selv meget ind. Meget bullshit.

Jeg har en god mavefornemmelse. Både med den kommende uge og den kommende tid. For jeg havde sidste vagt i går. Så nu er der ikke andet at sige end: farvel og tak. For alt.
 photo 28829090_10213224507220506_2008505902_n_zpsvav0b9bq.jpg

   

4 kommentarer

  • Maia

    Virkelig dejligt at du er tilbage på bloggen! Det er en fornøjelse at læse med, du har ne rigtig fin måde at formulere dig på. Især sætningen omkring tryghed ramte mig. Jeg flyttede også fra Jylland til KBH sidste september selv, og det eneste der holdte mig tilbage var trygheden.

    God aften!
    – Maia.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den er en mærkelig størrelse, den tryghed. På den ene side kan (og skal) man ikke leve uden, på den anden side kan den også gå hen og blive en hæmsko for at komme videre. Videre til et punkt, hvor man er glad, og trygheden igen bliver en god ting.

      Også rigtig god aften til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hej. Jeg har læst med i nogle år efterhånden, og jeg vil bare sige, at du skriver så utrolig godt! Du tør skrive og reflektere over de svære ting, og det hjælper med mig at huske på, at livet både går op og ned. Der er sikkert en mening med alt-ting. Og når det hele er træls og hårdt, er det forhåbentlig for at vise os, at der også er en modsætning, de små lykkelige stunder som snurrer helt ned i maven, som vi aldrig glemmer. Held og lykke med din nye titel som arbejdsløs, må det åbne en masse nye, spændende muligheder for dig! 🙂 De rærligste knus fra en århusianer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej 🙂 Hvor er du sød, tak. Jeg tror også stærkt og stædigt på, at der er en mening med alting. Og på at universet engang imellem bliver nødt til at give dig et skub – især hvis du ikke selv tør at tage springet. For det åbner, som du skriver, en masse nye, spændende muligheder.
      Fingers crossed.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New beginnings