Hvad så med næste år?

Dagen der forsvandt

18339570_10210733996319290_1441899777_o

Og så gik den dag. Jeg hoppede tilbage i nattøjet kl. 15.00, og opgav dermed at tage til den yogaklasse, jeg egentlig havde glædet mig til i flere uger. Fordi jeg var træt, virkelig træt, og så havde min sofa pludselig forvandlet sig til paradis på jord. Jeg er hjemme igen. Hjemme fra verdens skønneste og energigivende- og tærende ferie, som jeg egentlig også ville have skrevet meget mere om – som jeg egentlig har skrevet meget mere om, men aldrig har udgivet, fordi så kom hverdagen. Og jeg troede, jeg var blevet klogere der på min mindre dannelsesrejse. Det er jeg sikkert også, jeg er i hvert fald blevet brunere – og gladere. Men, så kom i går, og som jeg støvsugede butikken efter 12 stive timer i biksen, mærkede jeg langsomt, hvordan jeg allerede havde støvsuget mig selv tilbage til reservetanken.

Jeg takkede guderne (og min chef) for min spontane fridag i dag og faldt derefter i jordens dybeste søvn for kun at vågne op til et sent vækkeur og en rar morgenmadsaftale. Verdenssituationen blev vendt, og maverne mætte med instagramvenlige acai bowls. Jeg fik afleveret de bøger for min veninde, jeg lovede at aftale for to måneder siden. Og så fik jeg hentet den cykel, jeg afleverede til reparation for selvsamme antal måneder siden. Og gået hjem i solskin fra Østerbro til Bryggen balancerende med to cykler. Ja, og så gik jeg ombord i sofaen, for kun at rejse mig for at bage en banankage, for derefter at vende banankagen ud af fadet. Og med vende ud, mener jeg vende flydende dej over hele køkkenbordet.

Så nu forsøger min ovn at redde resterne af banankagen, og jeg forsøger at tage mig sammen til at rette de rapporter, jeg burde have rettet for længst. Måske man skulle give op og spise den nu meget lidt instagramvenlige banankage og glæde sig over, at det er en ny og sikkert skøn dag, der står for døre i morgen. For så glad så jeg altså ud, da jeg tirsdag aften kom hjem efter en lang og ret fantastisk arbejdsdag.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad så med næste år?