En ny begyndelse

Lidt om stilhed

 photo d113fd7a-0181-4367-8b0c-7bbd235ca273_zpsl8eq6h2w.png
Det gik for et par uger op for mig, at der kun er stille omkring mig, når jeg lukker mine øjne og lægger mig til at sove. Her er der endda ekstrem stilhed, da jeg de sidste 7-8 år har sovet med ørepropper. Måske en mekanisme til at holde mig indelukket i min egen verden. Sekundet jeg står op, sætter jeg musik på, tempoet sættes op, når jeg snører løbeskoene. Morgenmaden spises ved den summende lyd af en podcast, oftest Mads & Monopolet. Make-uppen lægges i selskab af The Weeknd, Kendrick Lamar eller Drake. Cykelturen får oftest samme selskab. På arbejdet sættes de samme på, først når aftenen presser sig så meget på, at lyset er gemt væk, sættes der musik på i et andet leje, dog stadig musik. Slukkes musikken er det fordi, jeg taler i telefon, har gæster eller glor på en serie – der er altid lyd. Nogle gange fra flere medier på én gang. Det er blevet så naturligt, at jeg ikke længere skænker det en tanke; indtil en aften, hvor der pludselig var stille, og det gik op for mig, hvor unaturligt det føltes, hvor stille, hvor ensomt, hvor uvant. For lyd er lig selskab – på én eller anden måde. Pludselig var der stille, og det var bare mig, og vinden og regnen og de susende træer.

I dag satte jeg mig ved Place de la Concorde og spiste det æble, de gulerødder, de dadler og den mørke chokolade, jeg havde købt. Det var et rent festmåltid 😉 Der var ingen underholdning – andet end verdens måske smukkeste by – til at fjerne opmærksomheden fra smagen. Der var ingen desperat sult, træthed eller craving til at igangsætte en øjeblikkelig udryddelse; det var ren nydelse. Helt zen, helt ukendt, helt rart. Musik er fantastisk, men musik er for mig blevet en forsvarsmekanisme, som både sætter ensomheden på afstand og samtidig lukker mig inde i min egen verden. Det er en måde at fremkalde eller undertrykke følelser uden at gøre tankearbejdet bag.

Jeg har derfor ladt mine høretelefoner blive i kufferten – og i stedet lade byen og mig selv bestemme, hvordan jeg har det. Det var noget med et tankearbejde…

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En ny begyndelse