Tid til refleksion

En ny begyndelse

 photo c1f5b2c6-5039-4d3d-bcc4-f49b3f496090_zpsw1hgp1yo.jpg
Kære søde blog, det er længe siden, meget længe siden. Jeg lover ikke, at vi nogensinde får det forhold, vi havde engang, men jeg savner dig. Jeg savner den stemme, du agerer, den platform du skaber, det fællesskab der var omkring dig. Så nu giver jeg dig en chance, hvis altså du, og I søde læsere, vil tage mig tilbage.

Lige nu ligger jeg træt og glad på en seng… I Paris. Min veninde Line er på vej til lufthavnen efter fem fantastiske dage i byernes by. Fra i dag af kører jeg solo, hvilket passer meget godt på det seneste lille år. Det seneste lille år har været skørt. Det glemmer jeg ofte, men det har det altså. Jeg flyttede alene til København for nu ca. 9 måneder siden. På den tid har jeg nået at have en roomie for da at erkende, at det ikke gik, og derfor vælge at bo alene i min elskede lejlighed – på godt og ondt. Jeg fik et job, jeg også måtte erkende ikke var mig, for derefter at få mit nuværende job som daglig leder på SMAG. Et job, der har endt med at fylde så meget, at jeg i perioder har glemt at trække vejret og huske at leve mit liv.

For det har været igennem mit arbejde, at mit liv med base i København langsomt har taget form, hovedsageligt på grund af de bedste mennesker. Jeg er blevet tatoveret og render nu rundt med et hjerte på håndledet og et rådhustårn på armen. Jeg kan endelig kalde mig løber igen – og (hot)yogi og crossfitter, endda. Jeg kan også kalde mig træt og forvirret – og glad. Jeg har forelsket mig med de rutsjeture, glæde og slag, det medfører. Og nu er jeg altså i Paris, alene.

Jeg ved stadig ikke, hvordan bloggen og jeg skal bruge hinanden, det lærer jeg nok aldrig, for jeg har det med at have brug for pauser fra sociale medier. Men, wauw, hvor har jeg savnet netop dette medie.

   

4 kommentarer

  • Anne

    Hej!
    Hvor er det skønt at høre fra dig igen! Selvom det er laaaaang tid siden, du sidst har udgivet noget, så tænker jeg stadig på din blog. I mit hoved er du hvert fald indprintet, og jeg savner dine skriblerier, fordi du har en skrivestil, jeg ikke kan læse hos andre – det er så personligt og så lige til at læse. Jeg håber, jeg/vi kommer til at høre noget mere fra dig igen. Selvfølgelig kun, hvis du har lysten 🙂
    Du må have det godt i Paris!
    Knus Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej du!
      Åh, hvor gjorde din kommentar mig inderligt glad. TAK, for den! Jeg har lysten, den har jeg vist haft hele tiden, bare ikke overskuddet til at praktisere den – det skal der laves om på 😀
      Tusind tak – et à bientôt 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Mk

    Jaa, du er tilbage. Dejligt at høre fra dig igen. Elsker dine skriverier 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tid til refleksion