Feriedag i København

Kender I det?

14886357_10209103414755770_1507851742_nNår man forsøger at være en overskudsdatter, der vil byde faderen på hjemmebag i en ren og pæn lejlighed, når han lander på et lynvisit? I alle tilfælde kommer nu en beretning om, hvad der sker, når undertegnende forsøger at skabe føromtalte scenarie. To timer blev der brugt på at gøre lejligheden værdig til et boligmagasin – to timer, hvor der også blev spist pizza fra dagen før (en detalje, der viser sig vigtig senere) med fredagens SKAM-afsnit på skærmen. To timer, der betød, at det blev mørkt, inden jeg bandt løbeskoene – dog ikke så mørkt, at det ikke var muligt at spotte et par paller sat til storskrald. Beskidte paller, jeg hev med op i min rene lejlighed. Planen var lynhurtigt at rengøre dem, mens føromtalte pizza varmede sig sprød i ovnen. Rengøringsplanen skiftede hurtigt til løberkroppen (for mange detaljer?), alt imens fik pizzaen lov til at passe sig selv.

Sådan en pizza, erfarede jeg, skal man ikke skal overlade til sig selv. Med mindre man er i humør til en omgang ovnrengøring – er man det, fedt, respekt. Nu videre til banankagen, som jeg på overskudsmanér ville bikse sammen, alt imens ovnen varmede sig selv til rette temperatur – igen, en fejl. Status: den helseficerede banankagedej er midlertidigt opgivet, røgalarmen har endelig opgivet at vække hele bygningen, jeg har åbnet døren til to søde raslende børn iført håndklædeturban, natbukser og gennemsigtig trøje med 50 Cent for fuld skrue, pallerne får lov at overnatte på altanen, og jeg er gået i stå. Tirsdag har peaket.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Feriedag i København