Når man ikke tør se SKAM

New York dag 3 og 4

dsc05189 dsc05190  Denne morgen vågner vi op til en ny lyd; det er ikke længere den trommende regn, men dyttende taxaer og kraner af svimlende højder, der har for opgave at bidrage til en skyline, vi alle kender – og elsker. Vi var på Manhatten. På et gammelt og smukt hotel fra 20’erne, hvis vægge uden tvivl kunne berette om alt fra Charleston til børskrak til turiststrømme. Et sug røg gennem maven, et sug, der bekræftede, at vi var det helt rigtige sted. Langsomt krøb vi ned på de tætpakkede gader, morgenmaden blev spist på Pret A Manger ved Bryant Park – det gjorde den de fleste dage, da lysten til store madoplevelser var minimal. Lidt fjollet, men jeg var vist så mæt af indtryk, at det var nok.

Den resterende dag blev brugt i turistfælden Woodbury Common, som til de uindviede er det en mindre outletby, som huser stort set alle mærker og butikker. Vi ankom ved 9-tiden, og jeg bekendtgjorde hurtigt, at jeg ikke kunne spendere en hel dag her (endnu en gang), de ord slugte jeg senere i mig. Mit bedste outlettip er at lave lidt research i byens prisjungle først; det gik  først op for mig bagefter, hvor man virkelig sparede, og hvor man lige så godt kunne gemme pengene til byens egne butikker. Fx kan man finde Levis jeans til ingenting i NY, hvorimod jeans fra Rag & Bone var betydeligt billigere i outlettet. Sidstnævnte synes jeg forresten, er verdens ubetingede bedste jeans.dsc05222dsc05207Lad os spole frem til dag 4 – den første ‘rigtige’ dag i NY, den første solskinsdag. Denne morgen skulle løbeskoene luftes, vi bevæger os derfor ud i betonskoven, der betrædes af de jakkesætklædte mænd og kvinder – vi må hellere holde fast i filmillusionen om, at NY kun beboes af stillede mennesker i jakkesæt og Louboutins 😉 Min stedsans havde endnu ikke sat ind (vi venter stadig på, at min mors sætter ind sådan generelt), så vi endte med en opvarmning på en times tid, inden vi for enden af 5th Avenue spotter træer med så mange venner, at det måtte være parken, Central Park, altså. Vi følger løbestrømmen, der denne onsdag morgen var så stor, at vi følte os som med i et løb – eller en film. Vi sætter i slutspurt omkring Jacqueline Kennedys Onassis Reservoir. Lettere bjergtaget og glubsk sultne vandrer vi tilbage ad Park Avenue.

En kedelig morgenmad, et bad og hulens masse concealer senere går vi selvsamme tur ned ad 5th, indtil vi træder op ad trapperne til The MET. Her tilbringer vi timevis i selskab af kunstskatte efter alle kunstens regler (høhø), alligevel er det, jeg husker bedst nu at sidde på trapperne med solskin på næsen, og min mors arm omkring mig. Følelsen af ferie – og af at være barn, bare lidt. Den følelse forsøger jeg at holde fast i hele dagen, ja hele ferien. Dagen, der blev afsluttet med en hotdog fra Hr. Claus Meyer på Grand Central Terminal.dsc05210

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man ikke tør se SKAM