Et lille overblik

New York dag 1 og 2

DSC05373Trætte og rundtossede ankommer vi til byen, en træthed, der nåede et kritisk niveau i evighedskøen i lufthavnen, og som næsten tippede over, da det gik op for os, at vores hotel lå i den yderste udkant af Brooklyn – og dermed langt væk fra alt to Sex and the City-elskende damer hungrer efter. Ind kom ind vi og på hovedet i seng, altså lige efter, at vi havde arrangeret at flytte hotel dagen efter. Dag 2 vågner vi tidligt til synet og lyden af trommende regn mod de tommer gader for ikke at forglemme en efterlysning på vores telefoner med rødder i weekendens springende bomber. Efter dyrebare telefonopkald frem og tilbage er vi klar til at få de jyske bagdele overflyttet til øen, de kalder Manhatten. Øen, hvor hver en gyde vendes og drejes efter føromtalte bombemand. Sjældent har jeg følt mig så meget som i en film; da vi sad der og tyggede i bagels med skærme overalt, der viste den efterlystes ansigt – jo og Trumps. Jeg havde nok mere forestillet mig at føle mig placeret i Gossip Girl eller How I Met Your Mother, men der var virkeligheden en anden.

Manhattans virkelighed ramte vi efter to timer i taxakø – vi skulle have taget en metro. En virkelighed, der bød på politi, så langt øjet rakte. Totalt surrealistisk. Vi valgte derfor at søge mod en tryg, men fiktiv virkelighed og smuttede i biffen efter at have fyldt maverne med burger og fritter og hovedet med indtryk af den regnbedækkede by – jo og efter at have skældt hinanden lidt ud for rende rundt som to høns uden hoved i en by, der sammen med sin fortryllende effekt, kan prale af at være så overvældende og kaotisk, at det ikke kun er de udfordrede nakker, der kommer på opgave. Vi så Bridget Jones’ Baby. Skøn film, men jeg er også en sucker for Bridget Jones. Det er nok det der med at kunne identificere sig – med grundstemningen, ikke så meget til hverken babymave eller valget mellem McDreamy eller Mr. Darcy. Sidstnævnte ville jeg egentlig ønske, jeg kunne relatere til. I yngre versioner, selvfølgelig. DSC05233

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et lille overblik