Arhmen forhelvede

Når planerne går i vasken

14812908_10208983346874148_1482244331_oJeg havde ambitiøse planer. Planer, i flertal, selvfølgelig. Planer for min fridag. Den havde jeg set frem til, og den skulle derfor udnyttes til fulde. Dagen skulle starte veudhvilet med en lang og harmonisk løbetur, hvor de ski’e høretelefoner selvfølgelig ikke konstant faldt ud af ørerne. Derefter skulle en ‘insta-værdig’ morgenmad konsumeres, hvorefter dagens kedelige, men fornuftige punkt på listen skulle afkrydses: tandlæge. Ud derfra ville jeg gå med et colgate smil – klar til at knipse smukke billeder med den smukke, smukke Danica. Først ville jeg dog slentre langsomt hjem og pr. telefon sørge for, at et yndlingsmenneske fik sin popo til Bryggen. For jeg har jo fri, og vi skulle jo lave mad. Det skulle være punktummet på dagen, hvor jeg nåede alt og samtidig fik ladet op. Hvor jeg nåede rengøringen, rapporterne, kalenderorganisering, et smut i træningscentret og måske en gåtur og naturligvis indlagte pauser. Balance, I ved.

I har nok luret det; det store men. Men, så ramte den der virkelig, igen. Lad os først konkludere, at jeg ikke var veludhvilet, det havde snotnæsen så venligt sørget for ikke skete. Sød én, den snotnæse. Så, jeg spiste selvsagt morgenmad i sengen med SKAM på skærmen (ja, jeg er nu også afhængig). Jeg kom for sent ud af døren, og tandlægen fandt et hul, mit første hul. Det er dyrt, sådan et. Det der yndlingsmenneske? Var selvfølgelig ikke hjemme – og colgate smilet, det holder, især matchet med den røde tud og de blanke øjne. I det mindste var det solbrillevejr, og der var godt selskab, rigtig godt selskab.

I har nok også luret, at jeg selvfølgelig ikke har nået en skid. Udover at svælge i selvmedlidenhed og gentage overfor mig selv, at jeg ikke har tid til at være syg. Håber, den lytter på mig. Er der en, der har lyst til at komme til Bryggen og rette rapporter, gøre rent, lægge vasketøj sammen og lave mad, så skal I være så hjertelig velkomne. Der er snotklude og selvmedlidenhed over det hele, så er I advaret.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Arhmen forhelvede