Jeg bøjer mig i støvet

Ramt af jetlag og tankekaos

14518403_10208780497843049_183379673_nJeg er et følelsesmæssigt rod af dimensioner i dag – det er jeg faktisk de fleste dage for tiden. Det er som om, det først nu er gået op for mig, at jeg faktisk står midt i mit sabbatår, et sabbatår der har til opgave at give pusterum og afklarethed. Og måske mest af alt at ryste lidt op i den afklarethed, jeg havde opnåede uden egentlig at vide, hvad det var, jeg følte mig afklaret omkring. Man fornemmer rodet, tankerodet. Et rod, der ligeledes stammer fra, at jeg i slowmotion svang stængerne ud af sengen kl. 12.35 – ca. 13 timer efter, jeg svang benene den anden vej. I virkeligheden er det ikke så skørt, for klokken var kun 6.35 i mit jetlagsforvirrede hoved. Vores fly landede nemlig i går – min mors og mit, jo og en masse andre menneskers. En masse andre mennesker, der ligesom os havde været velsignet med et visit til verdens navle; New York.

Det var en af de ferie, der rystede en indefra. Der fik alting udenfor ferieboblen til at virke ligegyldigt. Der satte tingene i perspektiv. Som fik mig til at kramme min elskede mor flere gange dagligt ved et af New Yorks mange røde lys. Røde lys, den føromtalte mor gik fra at respektere på næsten militært niveau til på badass manér at trodse hver og en. Måske fordi hun så, at det badass militær gjorde det samme. Måske fordi hun (og alle andre) blev en anelse utålmodige af de millioner af lyskryds. En ferie, der på ingen måde var idyllisk, men alligevel så perfekt, at jeg må knibe mig selv i armen ved synet af billederne.

Åh, hvor er der meget, jeg har lyst til at skrive om. For ikke at tale om de millioner af billeder, jeg ikke kan få flyttet over til den skrivende computer. Det må vi tage lidt af gangen, for jeg skal faktisk ud af døren. Det er det, der sker, når man sover dagen væk.

   

6 kommentarer

  • Glæder mig til at se billeder fra ferien! Jeg er sikker på, det hele nok skal løse sig angående fremtiden – hver ting til sin tid! 🙂

    frejalyngbo.wordpress.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sikke en skøn kommentar, tak for den. Billeder i massevis kommer så snart, min indre tekniknørd titter frem 😀
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var var ihvertfald bare så lidt! 🙂 Fedt! Har selv været i New York, så glæder mig til at se, om vi så noget af det samme (gjorde vi selvfølgelig nok højst sandsynligt! :D)

      frejalyngbo.wordpress.com

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamille

    Er også pt i sabbatårs krise, rart at læse, at man ikke er alene om de tanker og den ambivalens som dette medfører.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Selv tak! Ambivalens er vist det centrale ord at tage i brug omkring det dersens sabbatår – det er både fantastisk og skræmmende med den portion frihed og det manglende sikkerhedsnet, ikke?
      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kamille

      Jo kan ikke være mere enig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg bøjer mig i støvet