Ramt af jetlag og tankekaos

Natteskriverier

Jeg er så træt, at det næsten gør ondt – alligevel ligger jeg her. Før med øjnene stirrende mod det lille lysglans på væggen, nu med computeren på skødet. Om det er jetlaggen, min soven længe, eller det tankekaos, jeg skrev om her, ved jeg ikke. Sikkert en kombi. Det er det ofte. Min plan var egentlig at få påbegyndt en række rejsedagbøger fra New York, men lige nu trykker ‘post New York-syndrom’ mest. Hånden på hjertet ryster jeg nogle gange (diskret) på hovedet, når jeg hører nogle snakke lovprisende om at rejse; om hvordan det ændrer en og sætter tingene i perspektiv. Den aha-oplevelse har jeg sjældent fået, selv ikke på de rejser, der har været længst både i tid og distance. Den fik jeg denne gang. Måske det fordi jeg denne gang ramte et tidspunkt, hvor jeg er dødforvirret.

Og hvad er jeg så forvirret omkring? Tænker man måske. Jeg fristes til at skrive alt. Jeg er igen (igen, igen, igen) kommet i tvivl om, hvad jeg vil læse. Kender I det, når man kan forestille sig selv i studiet, men ikke i jobbet – og omvendt? Sådan har jeg det med henholdsvis litteraturvidenskab og medicin (yes, de to kendinger igen). Og så vil jeg gerne anskaffe mig en hund, men jeg vil også gerne nyde den frihed, alle siger, man skal huske at nyde og værne om. En frihed, jeg først nu har indset, hvor fantastisk og skræmmende kan være.

Grunden til, at mine drømmer falder på en hund gik op for mig på den aha-givende ferie: jeg savner at have familie omkring mig, helt ind i min grundvold. On that note, så skræmmer det mig helt ustyrligt, at jeg nu er fyldt 20, og at jeg dermed indenfor almindelighedens rammer kunne have min egen familie indenfor 5 år. I mit hoved er der yderligere 20 år til, at det lyder aktuelt. Så hellere en hund 😉

2 kommentarer

  • S

    Mit bedste råd omkring firbenede venner: Vent til du har boet der, hvor du skal bo et år og gået på studiet mindst et halvt års tid. Så har du en større idé om hvor tidskrævende det er (altså ikke at have en hund, det tror jeg, du er klar over) og hvor god plads der er. Selvfølgelig kun hvis du kan vente, for det er altid rart at have noget at komme hjem til – men det er endnu mere rart, når man ved hvad man kommer hjem til og hvor ofte/hvornår!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ramt af jetlag og tankekaos