Vlog: Et job og en status

Når sundhed bliver uoverskueligt

IMG_2163

De fleste er villige til at gå langt i sundhedens navn – om det så egentlig er sundhed til sidst, dét vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Hvad jeg vil gøre mig til dommer over, er min egen sundhed; den er blevet omdefineret i øst og vest i løbet af de sidste år, og jeg er stadig fuldt i gang. De sidste to år har mit liv været præget af ‘sundhed i kontrolleret form’ – her tænker man nok, at jeg (igen, igen) taler om kostplaner og træningsprogrammer, og det gør jeg også, for træningen var nøje tilrettelagt med periodisering, tempomanipulation osv., og kosten stod i firkanter på den udprintede kostplan, men det var alligevel ikke det hele. Omfanget af handlinger gjort i sundhedens navn blev langsomt ekspanderet – så langsomt, at jeg næsten ikke tænkte over det.

Hylden med kosttilskud fik flere og flere venner, madbudgettet bugnede, det samme gjorde køleskabet – af madpakker, plastikflasken blev udskiftet, produkter til hud, rengøring og lignende fik nye konkurrenter – ja selv tandpastaen fik en helsificering. Og så var der søvnen, der blev en stressfaktor ude af proportioner. Det var en del af den livsstil, jeg gerne ville leve – tænkte jeg. Eller i virkeligheden slog jeg hovedet lidt fra. Ingen træning blev sprunget over, ikke så meget som et sæt eller en gentagelse. For jeg skulle jo stige i vægt(skiver), forbedre mig, performe. Min kritiske sans var forbeholdt til skolen. For træning var jo min pause. Man fornemmer et ‘men’ 😉

Det var ikke sundhed for mig. Måske hvis det havde været på et andet tidspunkt i mit liv – fx det første år af ‘rejsen’, men det blev for meget. Dermed ikke sagt, at det var ‘usundt’, det var blot ikke det, jeg vil definere som personlig sundhed. For mig skal sundhed modificeres til et niveau, der giver glæde og velvære. For mig er sundhed en navlepillende størrelse, der ikke kommer i firkanter, men i former, der kan strækkes og skrumpes. Det handler om at gøre det, der giver mening for en på det givne tidspunkt.

Efterår giver mig altid en uforklarlig lyst til at løbe, så det gør jeg – turene til centret er derfor færre og ustrukturerede, og det er ok. Det er mere end ok. Der er grøntsager på tallerkenen flere gange dagligt, men ikke til hvert måltid – nogle gange består ‘måltidet’ af et stykke frugt og en ske i peanut butter glasset. Vi kunne kalde det ‘hverdagssundhed’.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vlog: Et job og en status