Godmorgen fra Bryggen

Og så var man alene

13941054_10208312490863167_1584553282_n“Kender du så mange i København?”. Det har været det typiske svar ved meddelelsen om mine fremtidsplaner – især i perioden, hvor jeg havde planer om at bo alene. Det fremstod som det rene vanvid for de fleste. Sådan har jeg ikke selv set på det, for min indre (og meget dominerende) introverte stemme så ikke det fjerneste problem i udsigten til at tilbringe en god portion tid i eget selskab. Indtil jeg begyndte at visualisere lejligheden som værende en tand for stor, tom og stille. Det var derfor noget nær perfekt, da jeg en aften med lidt for høje promiller adspurgte en af de sødeste piger, jeg kender, om hun ikke manglede et værelse – på den anden side af broen. Da promillerne ikke længere sladrede om studenterrus, virkede det stadig som en plan. En god én.

Nu er jeg herovre – og lejligheden, der kun har haft tre døgn til at vinde mig over, føles allerede som hjem. Mit hjem. Mit hjem, som jeg er klar til at dele, lige om lidt. For jeg nyder lige stilheden et dage mere, inden endnu en etape flytterod igangsættes. Alenetid er mit oplader (apropos oplader: gæt lige, hvis oplader ligger og griner på 307 km afstand? Øv). Da jeg i går havde min mor med på roomtour over Facetime, fortalte jeg hende mine planer, der bød på aftentræning i det nye center. Hun spurgte mig da forsigtigt, om jeg ikke skulle nyde alenetiden i stedet, for den har der ikke været meget af. Jeg tog hendes kloge ord til mig og lavede det første varme måltid længe.

Jeg har nemlig allieret mig med dagligt skønt selskab, hvilket har mindsket ensomheden og øget det jyske, hjemlige islæt. Måske det lyder mærkeligt, men alenetid giver mig en følelse af hjem; jeg har jo på sin vis boet ‘alene’ det sidste år. Jeg har i hvert fald kunnet gå med numsen bar, fylde i køkkenet (og i tøjskabene) samt spise hele chokoladepladen med hjernen slået fra og ingen til at løfte brynene. Det er lige før, at jeg igen skal til lære at bo sammen med andre; i vores minikollektiv, der for en stund kommer til at bestå af hele tre piger. Jeg suger alenetiden til mig.

13874981_10208312500463407_2108466996_n

Hvordan bor I? 

   

4 kommentarer

  • Louise

    Jeg bor også alene (på Vesterbro). Og jeg er tilmed også eksil-århusianer.

    Alenetid er godt, men ind i mellem kan man jo godt savne sin familie derhjemme, men så er det dejligt, at der findes så mange forholdsvis billige måder at komme retur til Århus på, og at det kun tager tager 3-4 timer før man kan kysse sin mor igen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det der med at kysse sin mor igen; det glæder jeg mig allerede ret meget til. Du må sige til, hvis du en dag vil have selskab af en eksil-århusianer til en kop kaffe en dag 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Uh. Jeg drikker ikke kaffe, selvom jeg snart har overlevet uni – på trods af stor undren.

      En gåtur eller kop te derimod 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ikke-kaffedrikker kan jeg ikke prale med at være, men tedrikker og gåtursentusiast kan jeg til gengæld godt skrive på det personlige CV 😉
      Det ville være så hyggeligt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godmorgen fra Bryggen