Nu med tæppe – og job

14194471_10208552575545134_1935406496_nAll good things comes to those who wait, som man siger 😀 Mine kinder er stadig mærket af de smileksplosioner, der sprang i går. Kender I det, når man fra morgenstunden af kan mærke, at det bliver en dag af de allerbedste? Efter en mandag, hvor jeg – som min gode engelsklærer fra gym, Frantzi, ville sige det – var ramt af “the blues”, vendte bøtten fuldstændig. Sådan en omgang “blues” vil man gerne have overstået i en fart, så jeg kravlede tidligt under dynen mandag aften og stod derfor glædeligt op, da solen bagte soveværelset i sol klokken syv nul dut.

Efter at have gnedet øjenene på altanen med kaffe i ganen og en pære i maven begav jeg mig ud i morgenlandskabet med løbeskoene på fødderne. Normalt er jeg ikke til det morgenløb: Det er som om, morgentimerne får mine ben til at veje et ton og mit hoved til at give op, men ikke denne morgen. Denne morgen havde jeg følelsen af at kunne fortsætte i en evighed. Så jeg fortsætte i min definition af en evighed; 8 km – sådan cirkus. Uden brok fra hverken hoved eller knæ. Yippee ki-yay.Skærmbillede 2016-08-30 kl. 21.02.32På min morgenmad gemte chokoladestykker sig, og bag skyerne gemte solen sig, som listigt kiggede frem og bidrog med mere morgenlykke. Formiddagen forløb i samme kvalmende rare toner. Så rare, at jeg midt i tøjvasken næsten glemte tiden – og dermed min jobsamtale, som ellers havde givet anledning til kolbøtter af spænding. Af sted kom jeg med forventningerne i bund, for jeg kom sikkert for sent.

Det gjorde jeg ikke – og jeg fik jobbet. Med start i dag. Nu jinxer jeg den sikkert, da der ikke er skrevet under endnu, men hvad er glæde, hvis man ikke deler den? Et udsagn, der må være sociale mediers levebrød 😉 Dele den gjorde jeg med det samme med mine yndlingsmennesker i røret med benene cirkulerende om søerne, til jeg pludseligt blev stoppet op af den sødeste dame, der lige ville sige, at mit glade smil lyste hendes dag op. Rimelig optur. Smilet blev kun større – og om muligt endnu større, da jeg efter at have balanceret tæppet hjem på cyklen over broen, nu sidder og kigger med materiel lykke på mit hjem.

14182386_10208552575665137_1430689953_n

Tæppet er selvfølgelig denne lækre sag – som kan købes med 20 pct. rabat ved brug af koden: 345838 (affiliate link). 

Du er hvad du ser

PicMonkey CollageDu er, hvad du spiser, er et udsagn man i bogstavelig forstand kun kan grine lidt af. At man til gengæld bliver den seriekarakter, der for tiden pryder skærmen, se dét er et (selvopfundet) udsagn, jeg kan nikke genkendende til 😉 Læs bare med:


Rory Gilmore giver mig lyst til at leve livet i et meget langsomt tempo og samtidig score 12-taller på stribe. Til blot at læse gerne siddende i timevis under et efterårsfarvet træ og sluge den ene roman efter den anden. For tasken er selvfølgelig fyldt til randen med adskillige eksemplarer. Og så får jeg seriøst lyst til at købe søde sager i så lange baner, at det i virkeligheden tenderer til en omgang binge eating. Gildet skal naturligvis indetages i selskab af min mor, hvis balancerer det – clearly. Bonusinfo: Bedsteforældrene minder mig helt vanvittigt om mine bedsteforældre, selvom de nok i virkeligheden mest minder om mine oldeforældre – og Rory og Lorelai om min mor og mormor. Bare i mindre (dramatiske) proportioner 😉

Ser jeg derimod Orange is the New Black og dermed følger med i Piper Chapmans spirende badassness, tager jeg mig selv i at sende lidt smådræbende blikke – til ham på cykelstien, duen på altanen eller mit intermodem, når det igen kører på lav blus. Det er lige til fængslet. Især, hvis hættetrøjen er på og udgroningen fremme, så bliver det vildt. Højresving for rødt lys? Ja tak. Dreje om hjørnet uden af række hånden ud? Selvfølgelig. Tage to forskellige strømper på? Bitch, please. Watch out, Litchfield – you have a new inmate.

Ruller FRIENDS på skærmen får jeg lyst til at lave absolut intet – altså udover at drikke (endnu mere) kaffe af kopper, der giver associationer til suppeskåle og ledsage kaffebaljen med muffins næsten større end skålene. Det foregår selvfølgelig i selskab af en gruppe venner, helst på den stamcafé, jeg ikke har – og helst i New York, selvom vi (mig og slænget) egentlig mest hænger ud hjemme i lejligheden. Vi er nemlig aldrig alene eller ude af lejligheden særligt længe af gangen, vi låser heller aldrig døren eller ser problemer i at fodre hele slænget flere gange dagligt – heller ikke selvom vi med jævne mellemrum siger, at vi er økonomisk på røven, og det er vi nok også, for vi er tit uden job. Det er ret smart.

Dagens brølere #2

14172032_10208541173300085_699748060_n

Vi tager den lige i prosaform i dag, for det hænger godt sammen. Efter at have indtaget to store glas vand smuttede jeg af sted på gåtur omkring Amager Fælled – påklædt med buksedragt, striktrøje og bumbag var missionen noget nær umulig, da blæren truede med at give op. En interessant oplevelse. For de forbigående. Gåturen var skøn, det var først, da jeg arriverede hjemme på adressen, at det igen blev interessant; jeg havde selvfølgelig misset postbilen med det kæmpe tæppe, jeg havde fået besked på ville ankomme i lørdags. Det antændte en ærgrelse af uproportional størrelse. Da jeg så spottede postbilen gennem værelsets rude, slog jeg hjernen fra og drønede 2-3 km efter bilen – på cykel uden jakke – og jeg fandt ham.

Han måtte bare ikke give mig pakken, men kunne i stedet give den gode nyhed, at den 9,3 kg tunge pakke på et tidspunkt vil lande på posthuset på den anden side af broen. Ja, min sarkasme er vist ikke til at tage fejl af. Er der noget, der kan hidse en op som DSB og Post Danmark? 😀 Det skulle lige være rastløshed. Jeg føler mig sgu lidt som dagens brøler. Jeg havde på fornemmelsen, at det hele gik for smooth i starten: alle brikkerne faldt så ‘perfekt’ på plads, at en eller to på naturlig vis ville forlade spillet, men nu må et nyt sæt brikker gerne sendes i denne retning. Bare de ikke er “forsøgt leveret”, jeg skal nok selv hente dem – om så de skal jages ned ad gaden 😉

En anden brøler af selvfølgelig min udgroning, men den gider vi ikke snakke om 🙂

Crunchy chokoladegranola

14171801_10208532702688325_1627549320_n-1

Er det ikke lige det, denne mørke og kolde mandag har brug for? En sød, sprød og helt igennem skøn omgang granola? Ledsaget af en balje kaffe, Mads og Monopolet og en rar skål chiagrød kan man næsten forvandle mandagen til lørdag. Næsten. For kun på en mandag kan vejret virke så frastødende. Regn- og blæsevejr på en søndag indbyder derimod til hygge. Egentlig lidt skørt.

Der er mange mysliopskrifter herinde, da det engang var en fasttømret weekendtradition at fremtrylle mysli og granola. Måske de der læste med for år tilbage, kan huske det? Det gør måske, at det virker en smule irrelevant at smide endnu på disken, men prøv den. I anledningen af, at det var søndag, og regntruende hakkede jeg i går en smule mørk og hvid chokolade og smed i baljen. Blot et par enkelte stykker i den store portion giver det rareste drys af forkælelse. Jeg spiser det ovenpå chiagrød, smoothies, yoghurt eller blot med ske. Sidstnævnte er ret vild, når det stadig er lunt. Noget andet rart ved mysli er, at det ingen specifik opskrift kræver, blot det du har i skabene – jeg vil dog anbefale, at man smutter ned og køber en pose boghvedekerner, for det er dem, der giver det crunchy twist.

14159822_10208532702608323_1765969299_n

14193645_10208532702648324_1840451793_n-1

Det skal du bruge:

  • Havregryn – eller anden grynsort
  • Boghvedekerner
  • Solsikkekerner
  • Hørfrø
  • Nødder (fx mandler, cashew- og pekannødder)
  • Tørret frugt (fx rosiner, morbær og dadler)
  • Kokosmel
  • Honning
  • Kokosolie
  • Evt. rørsukker eller Sukrin Gold

Sådan gør du:

  1. Hiv en stor pande frem, opvarm olie, honning og sukker/Sukrin
  2. Fordel gryn, kerner, frø, kokos og hakkede nødder på panden
  3. Lad det stå ved middelvarme, rør jævnligt rundt
  4. Tag det af blusset, når det hele har en smuk gylden kulør
  5. Tilføj nu tørret frugt
  6. Vent med at tilføje den hakkede chokolade til det er helt afkølet
  7. Opbevar i en lufttæt bøtte

14169495_10208532702368317_1064285369_n

Older posts