Et nyt kapitel

Jeg burde, men…

13607948_10208055108988781_1732522649_n

Regnen siler ned udenfor mit vindue – søndagsstemningen er on point, og jeg har sovet igennem i nat (hele 11 timer, sgu), hvilket giver den fedeste følelse af at kunne klare hele verden. Altså bortset fra, at kl. snart er 13.00, og det eneste jeg har udrettet er et bad og morgenmad – hvis opvask stadig står og spøger. Poserne med uanede mængder dåser og flasker står stadig ved døren og griner af mig, det samme gør de mange pizzaæsker. På spisebordet står et bjerg af rent vasketøj, som jeg burde lægge på plads. Jeg burde også få vasket gulvet, både det herhjemme og på mit arbejde, men lige nu sidder jeg så godt. Med næsen i jobansøgninger (løgn), der giver anledning til sommerfugleblafren på godt og ondt.

Jeg burde nok stikke næsen i en af mange romaner, jeg havde forestillet mig at bruge min nyvundne frihed på, de står jo derovre i reolen – sandheden er dog, at det eneste, der trækker på den front, er de X-Men film, min bror nu i en uge har lovet at se med mig (jeg foreslog filmmarathon, han foreslog, at jeg tog en lur) samt de 6 sæsoner Gossip Girl, jeg er begyndt på, igen. Ved siden af mig ligger en sammenkrøllet hund, ham kommer jeg til at savne. Til trods for, at hans optur over (og intentioner med) både det rene vaske tøj og de mange poser er af en anden dimension end min. Jeg burde sikkert også stikke i træningstøjet og derefter spise noget “rigtigt” mad, men det er som om, slik er en perfekt substitut for både morgen-, middags- og aftensmad for tiden. Træning er bare hårdt, når menuen har stået på minus søvn og fyldte glas – og hårdt gider vi ikke, det er vel ferie.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et nyt kapitel