Er der mere kaffe?

Fordi det er sjovest at se fremad

KunstJeg er forpustet for tiden. Selvom der drikkes meget kaffe, spises meget chokolade og ses meget Netflix, er det svært at løbe fra følelsen af, at alting afsluttes eller påbegyndes. Sidstnævnte fylder hver en tomme af mig med glæde, sommerfugle og en dråbe af nervøsitet – på den gode måde. Om 8 dage flytter jeg fra det hjem, jeg har boet i de sidste 14-15 år, byen jeg har boet i i snart 20 år og dens iboende mennesker; mennesker jeg elsker fra månen og tilbage igen. Og jeg er klar, mere end klar. Klar på nye udfordringer, nye minder, klar på at skabe mit eget liv.

Mine studenteruger forvandlede mig til en halvskizofren, der den ene aften slog hovedet fra og den anden var fanget med et hoved, hvis tankekapacitet nærmede sig maksimum. Tankerne cirkulerede omkring alt det, man kunne have gjort anderledes – set med bagklogskabens briller, naturligvis. Den klogeste jeg kender mindede mig om, at mit fangeskab i fortrydelsens anger var den rene tidsspilde; for man gør jo det, der giver mening for en på det givne tidspunkt. Man gør sit bedste.

Lige nu giver det mening for mig at se fremad, kalenderen fyldes derfor på uset manér. For det nuværende øjeblik er ikke rosenrødt. Det har været hjemsøgt af sygdom, ventetid og uløste konflikter; intet der har mit navn skrevet direkte på sig – og så alligevel. Jeg har lukket af for det, indtil der er grund til at gøre andet (hvilket der heldigvis ikke ser ud til at være), for jeg kan ikke rumme mere, og jeg har brug for at se fremad – det andet bliver man så træt af. Min tro på, at alting nok skal gå er større end nogensinde før. Det skal det jo. Og det gør det jo.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er der mere kaffe?