Det er nu ret fedt

En urolig nat og en søndagsbrunch

13695793_10208164810851259_937796385_nPlanen var egentlig at smække et harmonisk morgenselfie op med husets mindste beboer. For jeg overgav mig til de søde hundeøjne i går og delte derfor dyne med den firbenede i nat. For at vende tilbage til planen lød den selvfølgelig også på at vågne veludhvilet – gerne efter et 10 timers turpas til drømmeland med minus uro og minus legen med de nyvaskede dyner, selvfølgelig. Den plan var dyret ikke med på; i stedet tog det krapylet små 2 timer at falde helt til ro. For det er da sjovere at grave lidt i sengen, udnytte sengens forholdsvis store areal til at lege tagfat – med sig selv, for ikke at forglemme det der med at sove på ryggen, af mig.

Men vi faldt i søvn, omsider. Han på min plads af sengen, mig derovre på den helt forkerte siden af sengen. Og vi har sovet længe. Og nu skal en af os ud at brunche den, inden progammet lyder på træning og derefter arbejde – og så burde jeg også virkelig få vasket de trapper, burde, virkelig. Man kan dog tale imod, da jeg skal være topfrisk til 10 spændende timer i KBH i morgen, hvis startskud lyder ubarmhjerteligt tidligt. Jeg tror, jeg taler imod. Hunden skal i hvert fald ikke sove her i nat.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det er nu ret fedt