Is, træthed og forårsfornemmelser

Hej igen

PicMonkey Collage

Så gik der næsten en måned uden så meget som et pip fra denne side af skærmen. Forklaringen er simpel; den sidste gymnasietid har fanget mig med bukserne nede, jeg var skisme ikke forberedt på, at det ville være så altopslugende. Det er emotionelt, lærerigt og pissehårdt lige nu, there I said it. Jeg har vist tidligere ytret på lettere arrogant manér, at man selv er ude om det, hvis man finder gymnasiet hårdt, sat lidt på spidsen. Det er sikkert stadig rigtigt i et vist omfang, men for fa’en. Dagene har været lange, afleveringerne mange, lektierne endnu flere, og vigtigst af alt er bevidstheden om “performance”, den er svær at komme uden om, når man drømmer om en uddannelse, der kræver et ulækkert højt gennemsnit. Nuvel, det er ikke værre for mig end for alle andre, men det er forklaringen på, at jeg har været (endnu mere) fraværende end almindeligvis. Jeg har en forestilling om, at når jeg flytter til den anden side af broen, bliver bloggen en fast, integreret del af min hverdag igen. Man kan vel håbe. For jeg savner det. Jeg har været lidt slem til at skære stærkt ind til benet den seneste tid, idet det har føltes nødvendigt for at hænge sammen. Sagt på en anden måde, har jeg haft behov for kun at stå til ansvar for mig selv i det øjeblik, jeg træder ud af skolens port – hvis det giver mening. Jeg har prioriteret mig højest. Jeg har drukket litervis af kaffe, jeg har ligget syg, sovet længe og aflyst morgenaftaler, brugt for mange penge på netshopping, gået skoven tynd, nydt min træning og undgået at se for meget udover egen næsetip – og nu tror jeg overskuddet til omverdenen er ved at vende tilbage. Heldigvis. Huen ligger og kigger på mig, og nu vil jeg i gang med at fylde min kalender stille og roligt op med hyggelige aftaler; for blikket skal vendes ud igen. Måske bare et øje af gangen.

4 kommentarer

  • Shay

    Hvor er det rart at høre, at jeg ikke er den eneste der kun har overskud til at se ud over egen næsetip lige her på falderebet af gymnasietiden! Følelserne er så ambivalente omkring, at det hele snart er slut, at jeg slet ikke orker at forholde mig til dem!
    Og så bare lige et lille nysgerrigt spørgsmål, og jeg beklager, hvis du har skrevet om det i et tidligere indlæg: hvilken uddannelse er det, der kræver det ulækre gennemsnit? 😉
    Knus, Shay

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lige over! Det er altid rart at være flere i samme båd 🙂
      Du skal overhovedet ikke beklage; jeg vil gerne læse medicin og måske i KBH (da jeg flytter derover til august). Snittet lå i 2015 på 11,2 – det synes jeg, er lidt ulækkert højt 😉

      Knus og kram herfra.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Åh, hvor kan jeg huske det – endda her 6 år efter…

    Livet kommer tilbage, og det er dét værd at kæmpe til det sidste 🙂

    Ha’ en dejlig søndag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Puha, jeg ved ikke, hvor meget jeg har lyst til at huske om 6 år – forhåbentlig har min hukommelse fortrængt lidt af det 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Is, træthed og forårsfornemmelser