En stammende beretning

Tilbage blandt de levende

PicMonkey Collagel

Kaffekoppen har netop fået et refill, opvasken fra den halvsene morgenmad er klaret, og det bløde, men pæne tøj sidder på kroppen. Den grå tone, der ellers havde indtaget mit ansigt, er erstattet af en sund glød, der sladrer om forkælelse fra den bedste ansigtsmaske. Håret er i sin sædvanlige knold, i dag ikke fordi, det er praktisk, men fordi det havde jeg lyst til. Grå tone og praktisk knold; begge indikatorer på fire lange dage, hvor 21 timer er blevet tilbragt på min flade med øjnene stirrende ind i den ene terminsprøve efter den anden på paralyserende vis. De første to forløb smertefrit, det var fagene, der ligger til højrebenet, og desuden var energien intakt. Da vi nåede onsdag, begyndte prøvekvalmen at tage til, torsdag var det helt ude i hampen, fredag, i dag, er lettelsen og glæden over den ferie, der endelig er skudt i gang, til at tage og føle på. Jeg har en tendens til at romanticere skriftlige prøver, som i mit hoved er piece of cake ved siden af de mundtlige. Lige nu ville jeg uden at blinke foretrække en mundtlig fremfor endnu en skriftlig. Men lad os snakkes ved til sommer – sommeren, der gerne må lade sig vente på, lige nu nyder jeg at have helle.

Ynk til side, er det virkelig skønt at have det overstået, hvilket min krop qua de sidste to dages komasøvn skriver under på. En komasøvn, der gerne skal påbegyndes inden kl. 22.00, kl. 21.00 begynder det at sejle, og jeg skal helst ikke formulere mere end et ords sætninger. Der er intet som prøver, der kan få min hjerne ud af kurs – praktisk 😉 Til gengæld er den fysiske træthed lidt tvetydig efter 5-6 timer på røven, for slet ikke at tale om den manglende friske luft, så for ikke at gå helt i stå, har jeg på lettere tvingende manér hevet mig selv ud på en lille times gåtur før aftensmad i skoven eller langs vandet. Det kan anbefales, især med podcast i ørerne. Hvis der også har været en træning inde i ligningen, så jeg har vist fundet den perfekte opskrift på en god nattesøvn 🙂 Apropos gåtur, må jeg hellere komme ud med  husets to mindste beboere.

Kram herfra.

2 kommentarer

  • Kirstine

    Virkelig fint indlæg og billeder. Det har inspireret mig til at tage ud og gå en tur i dag ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mange tak, hvor er du sød. Selv er jeg lidt træt af, at jeg aldrig formår at hive det gode kamera frem. Skønt med gåturen, jeg endte også med at tage hundene med til strandkanten.

      Hav en fortsat dejlig dag <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En stammende beretning