Glimt og tankestrøg

Når hverdagen tager en pause

Jeg skal være den sidste til at påstå, at indlæggene herinde lander hyppigt, men det er alligevel svært at komme udenom, at der har været mere stille herinde end sædvanligvis. Det skyldes, at jeg har været træt. Sådan en træthed, der rammer en lige i mellemgulvet så hårdt, at man er nødt til at trække vejret en ekstra gang og gerne smide sig, hvor end det er muligt. Jeg er måske god til at minde min omverden om at tage tid ud af hverdagens tumult og lave absolut ingenting – ja altså, udover at glo serier med dynen på sofaen. Jeg er også god til at gøre det i ny og næ, men bare ikke nok, åbenbart. Jeg er imponeret over mange menneskers omfangsrige formåen, men jeg anerkender sjældent min egen. Indtil i sidste uge. Jeg kom helskindet og glad igennem forrige uges marathondage, hvor mit motto var “hvad med at se på travlhed som noget positivt, som et tegn på, at man når en masse.” Et lidt langt motto, men ikke desto mindre et godt billede på ugens indstilling. Og med påmindelsen til mig selv om, at jeg jo selv har valgt at arbejde, gå i skole, bo i egen husholdning og træne og spise på et tidsopslugende plan, osv., kunne jeg ikke tillade mig at klage. Så det lod jeg være med. Næsten.BlogindlægJeg tænkte derfor, at ugen efter, der på papiret virkede overmådeligt overkommelig, var piece of cake. Sådan kan man nogle gange skyde ved siden af. Min krop skreg på ferie i et desperat skrål, så i stedet for at blive ved med at kæmpe imod en influenzalignende tilstand, endte jeg med at give efter og tog derfor et lille forskud på ferien. Det var en beslutning af de allerbedste; det var en beslutning om at tage bedre vare på mig selv. Noget jeg altid har intentioner om, men ikke altid fører ud i livet. Trætheden syntes derefter at fordufte – måske fordi jeg sov mere end et spædbarn. Den første dag i Malaga scorede jeg mig sågar både en eftermiddagslur (mens de andre lavede det der træning) og efterfulgte det med stil med små 12 timer på øjet. Jeg tænkte, at NU var jeg klar til at give den en skalle igen, men skisme om jeg ikke blev syg igen. Så dagligdagen og alt der hører med blev sat på pause. Og først i dag er ‘start-knappen’ blevet trykket på, og det har været skønt. Jeg troede aldrig, det skulle ske, men jeg har fået nok af Netflix og deslige. Derfor var det perfekt, at søndagen i dag bød på træning, arbejde og gæster, og nu burde jeg nok kigge på de der lektier. Lige om lidt.

Jeg håber forresten meget, at I har lyst til at kigge herind det næste stykke tid. Jeg kan i hvert fald love, at her ikke bliver stille – for et eller andet måtte jeg jo give mig til, når nu Netflix er røget ud i kulden 😉

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glimt og tankestrøg