Træningsupdate

Lidt om taknemmelighed

PicMonkey Collakge (2)

Gymnasieelever og stress har trukket mange forsider det seneste stykke tid. Der bliver sat lighedstegn mellem gymnasieelever og stress, et lighedstegn jeg synes, burde viskes ud. For vi har det ikke hårdt. Jeg skrev i sidste uge, at denne uge ville blive stram, og det er den også, men det er da ikke skolens skyld. Det er ikke skolens skyld, at jeg absolut skal ned og træne efter skole og derfor kommer sent hjem. Det er heller ikke skolens skyld, at jeg ikke kommer i seng kl. 21.30, som jeg gerne vil, for jeg kunne jo bare have ladet være med at bruge eftermiddagen på Emmery’s med en kop kaffe og sladder. Eller at jeg lige nu har ondt i bagdelen af at sidde ned med dansk afleveringen, for jeg kunne bare have ladet være med at bruge halvdelen af tiden på Facebook og læse og skrive blogs. Nu skal det ikke blive et læserbrev, men jeg er typen, der skal have tankerne ned på skrift, og det kommer de så nu, nogle af dem.

Jeg har været på udveksling i Holland, i Malaysia og i Singapore, jeg har familie og venner, der går på gymnasiet i udlandet, og det kan hurtigt konstateres, at vi har det godt i Danmark, og så får vi ligefrem vores (mere eller mindre frivillige) uddannelse givet med udstrakt hånd. Det var ikke noget, man råbte højt om i hverken Singapore eller Malaysia, for her var altså en gruppe mennesker, hvis familier betalte hver en øre for deres børns hundedyre uddannelser – og hvis man gjorde var det med stor ydmyghed og taknemmelighed i stemmen. Hvor er den ydmyghed og taknemmelighed henne, når vi befinder os indenfor landets grænser? Jeg indrømmer blankt, at jeg i går aftes under forberedelse til en matematik prøve i et øjeblik af frustration og træthed udråbte “hvor er det unfair”. Så kom jeg til at tænke på min kusine i Schweiz, der har flere prøver på en uge, end vi har på et år, og så tog jeg mig sammen. Det er sgu ikke unfair, tværtimod. For hvor var det fedt i dag at sidde der, uden svedende håndflader og rystende blyantstrøg, som prøver betød for bare et år siden. At få lov at dygtiggøre sig er sgu priviligeret. Jeg sidder i dag med matematik på A-niveau og besvarer prøver med sikker hånd, for bare 3 år ville jeg gøre alt for at gå udenom alt, der involverede matematik – dét skyldes en dygtig lærer og undervisning, ikke underholdning.

Jeg er træt af at skulle underholdes i skolen; jeg vil undervises, hvilket ikke skal forståes som en kritik af den undervisning, jeg modtager, men som understregning af den attitude og forventning, der efter min opfattelse er kommet omkring undervisningen. Og den underholdning, vi vælger at bruge tid på, når skolen ringer ud, skal skolen ikke klantres for. Selvfølgelig skal man have et liv udenfor skolen, men det har vi altså også rig mulighed for, sagt generaliserende. Så hvorfor skriver jeg dette, hvis jeg ikke er ude på at kritisere? Det gør jeg fordi, at jeg synes, vi skal stoppe med at tage tingene for givet og skifte attituden “det skal overstås” ud med “jeg er sgu heldig”. Ikke mindst for at minde mig selv om det, for jeg har altid så travlt med at skulle videre, at jeg glemmer at sætte pris på tingene, som de er. Man skal have lov at brokke sig nogle gange, for gu er det stramt til tider, og det skal man have lov til at sige, men man skal også kunne zoome ud og se tingene i et større perspektiv. Efter min mening.

   

5 kommentarer

  • Mie

    Nej, hvor har du ret!!! Jeg er blevet så vred/irriteret i den forgangne uge når jeg har set gymnasieelever brokke sig over at være pressede! Ja, jeg synes også det er lidt stramt at jeg skal møde kl 8 hele ugen, skal forberede et historieoplæg og læse op til en matematikprøve (man er vel en magelig 3.g’er)
    Men altså, hvorfor brokker vi os? Vi har det så godt når vi kan få en gratis uddannelse – så det er da i orden at vi skal yde noget for at få den hue. Hvis man gerne vil klare det til UG, hver eneste gang så må man prioritere det – eller sidde oppe til kl 23:30 og skrive et essay fordi man lige skulle se Netflix.
    Tak fordi du tager det her emne op! Og tak fordi du er så ærlig omkring dine prioriteringer! Hvis alle var det ville man hurtigt se at vi måske en gang imellem piver lidt mere end, hvad vi egentlig er berettiget til 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • En magelig 3.g’er skal man ikke kimse af 😀 Jeg er fuldstændig enig med dig, groft sagt handler det vel som så meget andet om prioriteringer.
      Tak for din kommentar!
      Hav en skøn weekend.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Lige et indlæg jeg havde brug for! Jeg har gået og brokket mig over, at det dårlig planlægning fra universitets side, at de har lagt undervisning i nogen uger, så jeg har to timer pr. dag i stedet for at samle noget undervisning på en dag, så jeg får fridage til at læse og dermed undgå “stress”. I dag får jeg så at vide, jeg allerede får sommerferie den 3. juni – dvs. tre måneders sommerferie. Det betyder så, at mit semesters længde er samme længde som min sommerferie. Så ja – “stressen” er nok bare det, man selv gør det til. Og ja – jeg synes også, at der er en kedelig tendens i, at man tager uddannelse for givet og bare er noget, der skal overstås, når man tænker på, at andre unge ude i verden slet ikke har de muligheder, som vi har. Det er sgu lige før, at det mest vanskelige i vores undervisningssystem er, hvilken uddannelse vi skal vælge – der er jo kun 800 muligheder 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt at høre, at indlægget faldt i god jord. Jeg kender virkelig godt til det med skemafrustrationer – dem har jeg mange af 🙂 Er det helt skidt, at jeg nu begynder at glæde mig (endnu mere) til sommerferien? Jeg er helt enig, vi er sgu priviligerede. 800?! Hold da op, så forstår jeg da bedre, hvorfor vi render rundt i vildrede over uddannelsesvalg, men du har ret. Det er et luksusproblem.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg er så enig! Jeg sidder i en klasse, hvor man hellere brokker sig til hinanden over Facebook end laver den aflevering, man har for, og det irriterer mig virkelig meget! Vi er så heldige i Danmark med fri uddannelse, og de fleste gymnasier har fantastiske lærere, som bliver udsat for så meget “hate”, hvor man hellere skulle kigge indad.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Træningsupdate