10 fordele ved at have hund

Hvordan vælger man studieretning?

Lige om snart er det tid til at sætte kryds ved, hvilken studieretning man som spæd gymnasieganger ønsker (hvis ikke, man allerede har gjort det). Det fylder i hvert fald meget herhjemme på de øvre etager. Jeg fik derfor lyst til at skrive lidt om mine erfaringer med valg af studieretning, specielt om forventning vs. realitet. I folkeskolen var jeg sprogpige med stort S, hvilket jeg vel stadig er, men s’et er har fået selskab. Jeg skulle ikke så meget som se på flere tal end højest nødvendigt, og tanken om at skulle have fysik, gav mig myrekryb. Det eneste fag i kategorien, jeg kunne holde ud, var biologi. Det var ok, resten måtte gerne forsvinde – for hvad fa’en skulle jeg bruge det til? Jeg skulle jo være journalist eller i hvert fald noget inden for humaniora. Tanken om studieretningen Fransk, Engelsk og Samfundsfag var derfor aldeles fristende. Men tanken om at skulle begynde fra bunden med fransk (som jeg på daværende tidspunkt havde haft i 4 år), afholdte mig. Jeg valgte derfor studieretningen Samfundsfag, Engelsk og Innovation, selvom den pokkers matematik var på b-niveau. Innovation vidste jeg ikke, hvad var, men det lød da meget spændende – og så skulle vi til Malaysia og Singapore, hvilket ikke ligefrem trak ned.

PoseJeg vil ikke sige, at jeg i dag har fortrudt mit valg af studieretning og slet ikke mit valg af skole, men jeg havde i dag valgt anderledes. For det første forandrer man sig gevaldigt i gymnasiet; man bliver ældre og påvirket af sine omgivelser. Helt essentielt skal man huske forskellen på fagene i folkeskolen og i gymnasiet. Jeg plejer at sige til min bror (til hans store irritation over min gymnasiearrogance), at man næsten ikke kan sammenligne fx matematik i folkeskolen og på gymnasiet. Det er lige før, at jeg vil gå så langt og sige, at det er to forskellige fag – i hvert i mine øjne og tilfælde. Selvfølgelig afhænger det af læreren og egen motivation og engagement, men altså. Med det sagt, brød jeg på ingen måde om matematik i 1.g, eller andre naturvidenskabelig fag, men i 1.g. ligger man jo også stadig tæt op af folkeskolen (i hvert fald, hvis man er gået direkte ). I 2.g begyndte det at forandre sig; nu ville jeg pludselig læse medicin og have matematik på A-niveau. Og i 3.g er det helt ude i hampen – i dag kan jeg blive helt træt ved tanken om at skulle have en hel dag med humanistiske fag, en tanke der i 1.g gav anledning til glædesrus.

Så hvad vil jeg med denne historie? Jeg håber, jeg har tegnet et billede af, at selvom man selvfølgelig skal tage udgangspunkt i, hvilke fag man interesser sig for og er god til, så er det ikke nødvendigvis, de fag man sætter højest i gymnasiet.Det kan i den grad anbefales at prøve at inddrage det element, at man forandrer sig, og at man får muligheden for at viske tavlen ren i gymnasiet. Måske føler man sig på udebane i engelsk lige nu, og derfor virker engelsk på A-niveau i gymnasiet utænkeligt, men hvis man synes, det virker spændende, og man yder en indsats, så tror jeg på, at man skal give det et skud. Man kan selvfølgelig være rationel (og lidt firkantet) og sige, at man skal vælge den studieretning, hvor man har bedst chancer for at få en højt snit, men de chancer tror jeg, er svære at spå om allerede, før man starter, der er så meget, der kan ændre sig.

 

   

5 kommentarer

  • Louise

    Jeg læser det her indlæg og indser, at det til august er 10 år siden, at jeg startede på gymnasiet. Shit, mand. Så gammel er jeg da ikke? Hahaha..
    Når det så er sagt, så synes jeg du har fat i noget. Jeg kan tydeligt huske, at da jeg i 1.g skulle vælge valgfag for 2.g og 3.g, havde vi i klassen besøg af en studievejleder der klart sagde, at vi skulle vælge det, som vi fandt mest interessant. Så kan man altid supplere med fag, hvis det bliver nødvendigt, bagefter. Og det vil jeg give hende helt ret i. Jeg valgte selv den linje, som du beskriver – Engelsk, fransk og samfundsfag, men jeg læser i dag statskundskab, så jeg ramte ikke heeelt rigtigt ifht. studieretning. MEN – det gav mig snittet til overhovedet at kunne komme ind på studiet, fordi jeg fandt fagene spændende og derfor gad bruge tid og energi på det. Jeg supplerede med matematik B efter gymnasiet og der scorede jeg to 10-taller. Noget jeg absolut ikke ville have kunnet hive hjem i selve gymnasietiden. For jeg anede ikke hvad jeg ville og matematik sagde mig ingenting. Da jeg skulle supplere efterfølgende havde matematikken et formål, fordi jeg vidste hvad jeg ville og det gør noget ved ens arbejdsindsats. Så mit råd vil helt sikkert også være, at man skal gå efter dét, der interesserer en 🙂

    Og må jeg lige tilføje: Shit, hvor er det vildt, at du snart er færdig med gymnasiet. Så har jeg fulgt med her på bloggen i over 3 år. Det er sgu vildt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mega fedt, at det flaskede sig i din situation! Jeg gætter på, at du scorede de 10-taller, fordi du var motiveret og var 100 pct. indforstået med, at matematikken nu havde et formål? Måske det i virkeligheden er mig, der er firkantet, for selvom jeg i mange tilfælde er enig med din studievejleder i, at man skal vælge det, man interesserer sig for, gav det for mig bedst mening at vælge noget, jeg skulle bruge, så jeg netop ikke skulle læse det op bagefter. Min firkantet tankegang kommer sikkert fra, at jeg helt naivt tror på, at jeg ved, hvad jeg vil bagefter, og derfor prikker lidt til mit 16-årige jeg, der låste sig selv fast i sprogboksen 😀

      I og tråd med hende den 16-årige, må jeg lige sige TAK, fordi du har fulgt med herinde. Jeg håber meget, du fortsat har lyst til at følge med, når de nye eventyrer begynder.

      Kram<3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Jeg har selv taget en IB (International Baccalaureate) i min gymnasietid. Jeg har haft præcis den modsatte oplevelse af dig – jeg har altid bedst kunne lide humanistiske fag, og jeg har altid fået at vide, at jeg har sprogøre. Dette fik jeg udelukkende bekræftet på gymnasiet. Jeg vil til hver en tid undgå matematik og naturvidenskablige fag på et højere niveau. Jeg valgte derfor at gå planken ud, da jeg tog en IB. Jeg er nu flydende i engelsk og på nuværende tidspunkt bosat i Skotland, hvor jeg læser psykologi på andet år. Dette tror jeg aldrig var sket, hvis jeg havde taget en STX..
    Min pointe er, at jeg tror, gymnasietiden er en meget individuelt oplevelse, og ligesom med mange andre områder i livet, er det svært at spå om fremtiden. Jeg tror, mit bedste råd er at følge sin mavefornemmelse og tage én dag ad gangen. Man har jo altid mulighed for at læse et eller flere fag op 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mega sejt med det flydende sprog og dit udlandsophold! Kæmpe respekt. Jeg er helt enig i, at det er en meget individuel oplevelse, jeg kan også kun skrive ud fra egne erfaringer og ud fra det, jeg hører hver dag. Det er genialt, at man har mulighed for at læse fag op bagefter, det priser jeg mig lykkelig over, idet det med al sandsynlig er det, jeg skal efter ferien. Jeg fortryder som sagt ikke mit valg, men kunne jeg gøre det om, havde jeg valgt en anden studieretning, så jeg kunne springe suppleringskurserne over. Jeg hører blot mange, der længe har båret på drømme, de ikke troede var mulige pga. deres nuværende kompetencer og interesser, dét synes jeg, er ærgerligt – især, hvis man allerede tænker sådan i folkeskolen, og netop det var egentlig min pointe.

      Hav en dejlig søndag.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Det kan jeg sagtens sætte mig ind i – jeg er tog selv et sabbatår, og jeg er ret glad for, at jeg var helt væk fra bøgerne i den periode. Du har en fornuftig tilgang til tingene, som jeg er helt enig i. Man bør virkelig ikke undervurdere egne evner! For mit vedkommende har dette bare hængt sammen med at have gang i noget, jeg kunne lide og viste interesse for i første omgang.
      God søndag til dig også! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 fordele ved at have hund