Selvtilfreds søndag

Det er søndag, og jeg har smækket fødderne op på den der selvtilfredse måde. Det har været en produktiv dag på den hyggeligste søndagsfacon, og jeg er vild med det. Jeg har både tjekket alle krydserne af på listen og trukket vejret helt ned i lungerne adskillige gange, mens benene koncentrerede sig om at bestige bakker, ansigtet blev badet i solskin, og øjnene nød hvert et glimt af min yndlingsby, der dufter af forår. Det var lige til et dameblad. Alt, er selvfølgelig en løgn, for jeg mangler stadig at kigge på en lang række græske skulpturer fra den største og tungeste af alle bøgerne, og så mangler jeg vist også noget andet, men der mangler vel altid et kryds på listen, og jeg vil altså i seng om lidt. Jeg skal nok nå det. Sagde hun. Naivt. Dagen i dag startede halvtidligt og halvlangsomt. Der blev set på afleveringer, der blev gjort rent, og der blev nydt solskin på terrassen. Ret rart. Senere blev der trænet, derefter arbejdet og dernæst blev der hygget og snakket og grinet. Indimellem blev der spist og lavet ingenting. Mine batterier er vist opladede og klar på en ny uge.

Billede til blog

De pæneste træningssko

Traditioner kan man vel aldrig få for mange af, derfor vælger jeg at betragte den månedlige tradition, der er opstået herhjemme som noget positivt. Den startede sidst på en lidt skrabet måned, I ved, der hvor stemningen er lidt opgivende og drømmende på den materialistiske front. Først på måneden blev stemningen derimod opløftet, og alt føltes muligt. Jeg snakker om noget så ligegyldigt som “online window shopping”. Midt på måneden er jeg ikke slem til det, men det er som om, at det bliver det mere spændende sidst på måneden, hvor rammerne er lidt mere snævre. Jo, og først på måneden, hvor virker alt (overdrevet) muligt. Det er en ond cirkel. Men følelsen, når pakken lander på ens dørtrin er ikke ond, den er skøn. I sidste måned landede skoene nederst i højre hjørne på mit dørtrin; jeg er altid lidt nervøs, når jeg bestiller sko over nettet, men de her er lige i øjet. De vejer intet (!) og føles mest af alt som at have en fast strømpe på – hvis det giver mening?

Skærmbillede 2016-02-20 kl. 11.15.05

1//2//3//4//5//6

Ønskelisten i denne måned byder på kedelige ting som nye drikkedunke og genopfyldning af kosttilskudslageret. Jeg har med andre ord sat mærkatet ‘fornuftig’ på marts måned. Ja altså, udover Hummels Cloe Leggings, som endelig er kommet tilbage på lager – de ser simpelthen så behaglige ud 😀

Hav den skønneste solskinssøndag! 

 

Hvordan vælger man studieretning?

Lige om snart er det tid til at sætte kryds ved, hvilken studieretning man som spæd gymnasieganger ønsker (hvis ikke, man allerede har gjort det). Det fylder i hvert fald meget herhjemme på de øvre etager. Jeg fik derfor lyst til at skrive lidt om mine erfaringer med valg af studieretning, specielt om forventning vs. realitet. I folkeskolen var jeg sprogpige med stort S, hvilket jeg vel stadig er, men s’et er har fået selskab. Jeg skulle ikke så meget som se på flere tal end højest nødvendigt, og tanken om at skulle have fysik, gav mig myrekryb. Det eneste fag i kategorien, jeg kunne holde ud, var biologi. Det var ok, resten måtte gerne forsvinde – for hvad fa’en skulle jeg bruge det til? Jeg skulle jo være journalist eller i hvert fald noget inden for humaniora. Tanken om studieretningen Fransk, Engelsk og Samfundsfag var derfor aldeles fristende. Men tanken om at skulle begynde fra bunden med fransk (som jeg på daværende tidspunkt havde haft i 4 år), afholdte mig. Jeg valgte derfor studieretningen Samfundsfag, Engelsk og Innovation, selvom den pokkers matematik var på b-niveau. Innovation vidste jeg ikke, hvad var, men det lød da meget spændende – og så skulle vi til Malaysia og Singapore, hvilket ikke ligefrem trak ned.

PoseJeg vil ikke sige, at jeg i dag har fortrudt mit valg af studieretning og slet ikke mit valg af skole, men jeg havde i dag valgt anderledes. For det første forandrer man sig gevaldigt i gymnasiet; man bliver ældre og påvirket af sine omgivelser. Helt essentielt skal man huske forskellen på fagene i folkeskolen og i gymnasiet. Jeg plejer at sige til min bror (til hans store irritation over min gymnasiearrogance), at man næsten ikke kan sammenligne fx matematik i folkeskolen og på gymnasiet. Det er lige før, at jeg vil gå så langt og sige, at det er to forskellige fag – i hvert i mine øjne og tilfælde. Selvfølgelig afhænger det af læreren og egen motivation og engagement, men altså. Med det sagt, brød jeg på ingen måde om matematik i 1.g, eller andre naturvidenskabelig fag, men i 1.g. ligger man jo også stadig tæt op af folkeskolen (i hvert fald, hvis man er gået direkte ). I 2.g begyndte det at forandre sig; nu ville jeg pludselig læse medicin og have matematik på A-niveau. Og i 3.g er det helt ude i hampen – i dag kan jeg blive helt træt ved tanken om at skulle have en hel dag med humanistiske fag, en tanke der i 1.g gav anledning til glædesrus.

Så hvad vil jeg med denne historie? Jeg håber, jeg har tegnet et billede af, at selvom man selvfølgelig skal tage udgangspunkt i, hvilke fag man interesser sig for og er god til, så er det ikke nødvendigvis, de fag man sætter højest i gymnasiet.Det kan i den grad anbefales at prøve at inddrage det element, at man forandrer sig, og at man får muligheden for at viske tavlen ren i gymnasiet. Måske føler man sig på udebane i engelsk lige nu, og derfor virker engelsk på A-niveau i gymnasiet utænkeligt, men hvis man synes, det virker spændende, og man yder en indsats, så tror jeg på, at man skal give det et skud. Man kan selvfølgelig være rationel (og lidt firkantet) og sige, at man skal vælge den studieretning, hvor man har bedst chancer for at få en højt snit, men de chancer tror jeg, er svære at spå om allerede, før man starter, der er så meget, der kan ændre sig.

 

10 fordele ved at have hund

Efter en lang og skøn dag er min plan om lidt at smutte op og hente en hund eller to, det er noget af det hyggeligste, jeg ved. Det giver mig et lille stik i maven, når tankerne falder på deres fravær næste år. Det længste jeg i år mit liv har levet uden en hund, var en enkelt sommerferie før 0. klasse, ellers har der altid været mindst en hund herhjemme. Jeg har med andre ord svært ved at forestille mig et liv uden en omvandrende pelsklump. Det kan lyde så skørt, hvis man ikke selv har hund, men der er bare noget specielt ved den betingelsesløse, simple kærlighed, en hund kan udstråle. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg som lille altid lagde mig ind til en af hundene, hvis tårerne pressede på, for der ingen bedre steder at få grædt ud – som bonus lå hovedet blødt og godt.

DSC04981

  1. Du har altid mindst en plastiskpose i lommen. Dét er da smart!
  2. Ingen dag uden frisk luft og motion. Hunden skal ud (gerne tre gange dagligt), og Vovse er ligeglad med regn og slud (altså, undtagen vores sippede vovser).
  3. Du bliver bedre til at sætte dig ind i andres sted. Jo jo, den er god nok, hvis du kan sætte dig ind, hvor der er spændende dufte, er der få andre ting, du ikke kan sætte dig ind i.
  4. Du bliver opmærksom på dine omgivelser. Ingen gåtur med næsen i sky, for hvad nu, hvis postmanden kommer cyklende forbi, en kat eller en hunhund i løbetid?
  5. Du behøver ikke at støvsuge efter et måltid, selv ikke, hvis du har små børn, hunden er på sagen. Hver gang.
  6. Du behøver ingen sofapuder. Det er da meget hyggeligere at hvile hovedet på Hr. Hund.
  7. Du bliver bedre til at give komplimenter. Hvis du kan rose hunden for at tisse udenfor, kan du også rose din veninde for hendes nye frisure.
  8. Du kommer aldrig hjem til en tom lejlighed. Du bliver i stedet taget imod med en overvældende glæde selv efter et kort smut på posthuset.
  9. Du får ryddet ud i gamle sko. En gammel ensom sko? Den skal hunden nok klare.
  10. Du bliver elsket betingelsesløst – make-up løs, minus på overskudskontoen og følelsen af at være utilstrækkelig? Din hund er ligeglad, han elsker dig, bare du husker at lufte ham, fodre ham og klø ham bag øret.
Older posts